Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Byrådet har den 25. august 2021 godkendt revisionsberetning nr. 15 vedrørende årsregnskabet for 2020.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget over for Økonomiudvalg og Byråd indstiller videreførelse i henhold til sagsfremstillingens opgørelse.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 8. marts 2022, pkt. 36:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 9. marts 2022, pkt. 28:

Anbefales.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 9. marts 2022, pkt. 44:

Indstilles godkendt, dog påpeger udvalget at statslige midler til medfinansiering af områdefornyelse fordrer kommunal medfinansiering fra nedrivningspuljen.

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 9. marts 2022, pkt. 35:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. marts 2022, pkt. 58:

Indstilles godkendt med den ændring, at 0,8 mio. ikke overføres fra nedrivningspuljen til ”Kultur og Fritid anlægspulje – foreningsprojekter”, jf. Teknik- og Miljøudvalgets bemærkning, og således at 0,8 mio. kr. i stedet ligeledes overføres hertil fra merindtægterne.

Økonomi

Såfremt der videreføres i henhold til sagsfremstillingen, betyder det at anlægsbevillingen for 2022 bliver 136,6 mio. kr. højere. Det bemærkes, at den samlede anlægsbevilling for 2022 herefter er markant højere end Rebild Kommunes anlægsramme. Udviklingen vil blive fulgt tæt i forbindelse med de løbende økonomivurderinger.

Sagsfremstilling

Udgangspunktet for anlægsbevillinger er, at der sker en videreførsel på alle anlægsprojekter. Dog er der for løbende anlægsbevillinger alene videreførsel på allerede disponerede beløb. Uforbrugte rådighedsbeløb i forbindelse med forsinkelser af projekter kan videreføres, idet anlægsprojekterne forventes at fortsætte uden yderligere ophold. Under- og overskud fra afsluttede projekter videreføres ikke.


Som det fremgår af nedenstående oversigt fordelt på udvalg, er der et anlægsmæssigt mindreforbrug på netto 193,3 mio. kr., og der er forslag om at få videreført 136,6 mio. kr. - se bemærkninger nedenfor.


På Økonomiudvalgets område videreføres 7,2 mio. kr., som primært vedrører Digitaliseringsindsats og GDPR, Effektiviseringspulje og Planstrategi/Kommuneplan.


På Børne- og Familieudvalgets område videreføres 19,9 mio. kr., som primært vedrører Ny børnehave i Nørager, om og tilbygning Tumlehøj og Terndrup skole - Mellemtrin og udskoling.


På Kultur og Fritidsudvalgets område videreføres 14,6 mio. kr., som primært vedrører Haller/vedligeholdelse, Store KFU projekter, Halprojekt Aarestrup og Stubhuset om-/tilbygning.


På Sundhedsudvalgets område videreføres 15,2 mio. kr., som primært vedrører Sundhedscenter og Udvidelse af Ådalscenteret.


På Teknik- og Miljøudvalgets område videreføres 79,8 mio. kr., som bl.a. vedrører byggemodningsprojekterne "Porsborgparken, parallelvej med E45", "Råbjergvej etape 4, Sørup", "Strandvejen, Haverslev", "Kildebakken, Ravnkilde" og "Nørager - etape 1". Herudover overføres der væsentlige beløb på "Støvring Ådale - byggemodning", "Klimastrategi", på cykelstiprojekterne "Cykelsti - Hanehøjvej", "Cykelsti Hellum - Skørping" og "Cykelsti Terndrup - Bælum". På vej- og broprojekterne sker de væsentligste overførsler på følgende projekter: "Ny Nibevej", "Overgang Hobrovej", "Klepholm bro", "Trafik/områdefornyelse, Skørping" og "Trafikafvikling i Nørager".

På Køb/salg af byggegrunde og erhvervsgrunde er der et nettooverskud på 31,9 mio. kr., hvor der var budgetteret med et nettooverskud på 4,5 mio. kr. Hertil kommer, at der på Støvring Ådale har været en indtægt på 40 mio. kr. som følge af grundsalg.


Der er således et samlet nettooverskud på 71,9 mio. kr. mod et budgetteret nettooverskud på 4,5 mio. kr. svarende til en positiv afvigelse på 67,5 mio. kr.

Af disse merindtægter på 67,5 mio. kr. er der tilkendegivet politisk ønskes om at overføre 17,7 mio. kr. til 2022 på følgende måde:

- 10 mio. kr. til ny moderniseringsplan for pleje- og ældreboliger,

- 3 mio. kr. projektet "Kultur og Fritid anlægspulje - foreningsprojekter",

- 0,5 mio. kr. til projektet "Guldbæk Trafiksikkerhed",

- 2 mio. kr. til projektet "Trafikafvikling i Nørager",

- 0,5 mio. kr. til nyt projekt vedrørende lovpligtig LER-registrering,

- 1,5 mio. kr. til projektet "Byggemodning, Juelstrupparken, Støvring" iht. byrådsbeslutning af 27/1 2021 og

- 0,2 mio. kr. til projektet "Byggemodn. Råbjergvej etape 4, Sørup" iht. ØK-beslutning af 12/5 2021.

Restbeløbet på 49,8 mio. kr. tilfalder kassen.


Herudover foreslås 0,8 mio. kr. overført fra nedrivningspuljen til projekt "Kultur og Fritid anlægspulje - foreningsprojekter"


Jævnfør budgetaftalen for 2022 er partierne enige om, at der i forbindelse med godkendelse af regnskabet for 2021, herunder godkendelse af overførsler, vurderes, om der er mulighed for at prioritere en pulje af et eventuelt nettooverskud til presserende nye opgaver.

Der vil senere blive fremlagt konkret disponeringsoplæg.


De foreslåede videreførelser på anlæg fremgår nedenfor.


For en mere detaljeret opgørelse af overførslen på 136,6 mio. kr. henvises til dokument som er vedlagt sagsfremstilling.

Endelig skal det nævnes, at der her er anvendt den udvalgsstruktur, der var gældende for regnskab 2021.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


I forbindelse med afslutning af regnskab 2021 bliver der udarbejdet en opgørelse over kommunale anlæg, hvor der henholdsvis har været mer- og mindreforbrug. Der er vedlagt en detaljeret oversigt over hvilke projekter, der står til at få videreført henholdsvis mer- og mindreforbrug til anlægsbudgettet for 2022.

Beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller,


at udvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler overførslerne inden for eget udvalg overført i henhold til gældende regler

at der tages særskilt stilling til Covid-19 kompensation af ældreområdet på 6,4 mio. kr.

at der tages særskilt stilling til Covid-19 kompensation på sundhed 0,3 mio. kr.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 8. marts 2022, pkt. 25:

Godkendt.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 8. marts 2022, pkt. 35:

Indstilles godkendt med bemærkning om, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, at udgifter vedrørende covid-19 ikke overføres, da der er tale om en særlig udfordring.Det øvrige merforbrug på udvalgets område kan ikke forventes nedsparet i 2022, hvilket skal ses i sammenhæng med, at området er udfordret med budgetoverholdelse i forhold til oprindeligt budget på ældreområdet. Der arbejdes med oplæg til håndtering af budgetudfordringerne.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 9. marts 2022, pkt. 27:

Anbefales.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 9. marts 2022, pkt. 43:

Indstilles godkendt

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 9. marts 2022, pkt. 34:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 16. marts 2022, pkt. 57:

Indstilles godkendt, således at de nævnte udgifter vedrørende covid-19 på ældreområdet og sundhedsområdet ikke overføres.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0