Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.


Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget godkender,

  1. at projektet med udskiftning af sikringselement i El-tavler er en del af midlerne fra vedligeholdelsespuljen og
  2. at udbudsprocessen tages til efterretning


Økonomi

Projektet er vurderet og budgetteret til kr. 70.000.

Det billigste tilbud lyder på 39.375 kr. inkl. moms. Halvedligeholdelsespuljen giver 90 procent af beløbet i tilskud.

Da Støvring Multihus er momsregistreret tages der udgangspunkt i prisen ekskl. moms.

Sagsfremstilling

Halvedligeholdelsespuljen dækker vedligeholdelsesprojekter, som Rambøll i 2021 har vurderet nødvendige ved gennemgang af hallerne. Puljen giver tilskud på 90% af udgiften til vedligeholdelse, mens hallernes egenfinansiering er 10%. Halvedligeholdelsesrapporten findes i bilag.

Støvring Multihus ønsker at iværksætte vedligeholdelsesprojektet Udskiftning af sikringselementer i el-tavle. Projektet er jævnfør halvedligeholdelsesrapporten budgetteret til 70.000 kr. Støvring Multihus har indhentet to tilbud.

Leverandører:

- Michael Wulff A/S

- Aamann og Fischer Aps

Såfremt Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget godkender projektet tildeles kontrakten den leverandør, der afgiver den laveste pris. Her Aamann og Fischer ApS til pris 39.375 kr. inkl. moms.

Det bemærkes at billigste tilbud er under beløbsgrænsen på 50.000 kr. som vedligeholdelsespuljen yder tilskud til. Projektet indgår i halvedligeholdelsesrapport, da det er vurderet af Rambøll at projektet vil beløbe sig til 70.000 kr.

Forvaltningens bemærkning:

Projektet fremgår af Rambølls halvedligeholdelsesrapport (se bilag).

Jævnfør Rebild Kommunes retningslinjer for indhentning af tilbud skal der ved projekter op til 300.000 kr. indhentes minimum ét tilbud, og markedet skal undersøges. Tilbuddet skal indhentes fra virksomheder på Rebild Kommunes Håndværkerliste.

Forvaltningen vurderer, at Støvring Multihus har overholdt retningslinjerne for indhentning af tilbud.


Forvaltningen bemærker, at der skal træffes beslutning om, hvorvidt projektet skal betragtes som en del af vedligeholdelsesrapporten, når beløbet er under 50.000 kr. Det bemærkes, at hvis der træffes beslutning om, at yde støtte til projekt under 50.000 kr. så kan det danne præcedens for øvrige projekter, der efter indhentning af tilbud er under 50.000 kr.


Resume

Sagen afgøres i: Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget

Den 16. december 2021 godkendte Byrådet udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen for 2022. På listen over halvedligeholdelsesprojekter fremgår Støvring Multihus med vedligeholdelsesprojekt Udskiftning af sikringselementer i el-tavle. Efter udbudsproces foreligger der nu to tilbud på projektet. Det billigste tilbud er 39.375 kr., altså under grænsen på 50.000 kr. for hvad halvedligeholdelsespuljen yder tilskud til.

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget skal godkende projektet og udbudsprocessen.

Beslutning

Taget til efterretning.


Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur, Fritids- og Sundhedsudvalget tager udbudsprocessen til efterretning.

Økonomi

Projektet er jævnfør Vedligeholdelsesrapport vurderet og budgetteret til 225.000 kr.

Det indhentede tilbud lyder på 257.500 kr. inkl. moms. Halvedligeholdelsespuljen giver 90 procent af beløbet i tilskud.

Da Støvring Multihus er momsregistreret tages der udgangspunkt i prisen ekskl. moms.

Sagsfremstilling

Halvedligeholdelsespuljen dækker vedligeholdelsesprojekter, som Rambøll i 2021 har vurderet nødvendige ved gennemgang af hallerne. Puljen giver tilskud på 90% af udgiften til vedligeholdelse, mens hallernes egenfinansiering er 10%. Halvedligeholdelsesrapporten findes i bilag.


Støvring Multihus ønsker at iværksætte vedligeholdelsesprojektet Udskiftning af brugsvands- og varmerør i tagrum. Projektet er budgetteret til 225.000 kr. jævnfør Halvedligeholdelsesrapporten (se bilag). Støvring Multihus har indhentet et tilbud på 257.500 kr. inkl. moms Halvedligeholdelsespuljen, yder 90% af beløbet i tilskud.

Efter normal praksis vejledes hallerne til at indhente minimum to tilbud på vedligeholdelsesopgaver. Det har ikke været muligt for Støvring Multihus i dette tilfælde.

Støvring Multihus forklarer til forvaltningen, at der ikke findes tegninger, som håndværkeren kan bruge til at lave beregninger efter. Det har været muligt at få et tilbud fra Støvring VVS. Øvrige kontaktet håndværkere er Sørup VVS og DTEK.


Forvaltningens bemærkning:

Projektet fremgår af Rambølls halvedligeholdelsesrapport (se bilag).

Jævnfør Rebild Kommunes retningslinjer for indhentning af tilbud skal der ved projekter op til 300.000 kr. indhentes minimum ét tilbud, og markedet skal undersøges. Tilbuddet skal indhentes fra virksomheder på Rebild Kommunes Håndværkerliste.

I praksis vejleder forvaltningen de selvejende haller til altid at indhente minimum to tilbud. Det vurderes, at det ikke har været muligt i denne sag.

Forvaltningen vurderer, at Støvring Multihus har overholdt retningslinjerne for indhentning af tilbud.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0