Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Rebild kommune har på baggrund af indsendt handleplan modtaget decisionsskrivelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ministeriet har ingen indvendinger mod den fremsendte handlingsplan, som de således godkender. Udlændinge- og Integrationsministeriet har dog nedenstående bemærkninger i deres decisionsskrivelser:

Konklusion på decisionsskrivelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:

Beskæftigelsesministeriet finder det utilfredsstillende, at der er revisionsbemærkninger om, at der på områderne kontanthjælp og uddannelseshjælp i flere tilfælde ikke gives rettidige tilbud. Ministeriet noterer sig Rebild Kommunes handleplan på området og går ud fra at de initiativer kommunen har iværksat vil forbedre sagsbehandlingen på områderne, og at resultatet vil fremgå af næste års beretning.

Konklusion på decisionsskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet:

Ministeriet konstaterer at revisor ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, men ministeriet forventer, at kommunen har rettet de fundne fejl og prioriterer området fremover, samt at det afspejles i næste års beretning.

Status på Rebild Kommunes handleplan

I Rebild Kommunes handleplan er beskrevet indsatsområder, der skal sikre fremtidig rettidighed.  Elementerne i handleplanen er gennemført og de løbende interne ledelsestilsyn viser, at der ikke længere er generelle problemstillinger ift. overholdelse af rettidig aktivering.

Forvaltningen har i forbindelse med den løbende socialfaglige revision afholdt møde med revisionen den 16. januar 2017, hvor foreløbigt udkast til revisionsberetningen for 2016 blev gennemgå. På baggrund af den udførte revision er det revisionens opfattelse, at personsagerne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Revisionen påtænker ingen bemærkninger på beskæftigelses- og integrationsområderne for 2016.

Decisionsskrivelserne er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Byrådet har på møde den 1. september 2016 behandlet revisionsberetning nr. 8 vedrørende årsregnskabet 2015. På baggrund af revisionsbemærkning pkt. 1.5.2 i revisionsberetningen, som vedrører rettidige tilbud på områderne kontanthjælp og uddannelseshjælp, har Byrådet den 1. september 2016 godkendt en handleplan, som den 2. september 2016 er indsendt til tilsynsmyndigheden.

Beslutning

Godkendt.

Lene Aalestrup, Bent Skovgaard Olsen og Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Bjarne Villadsen deltog i behandlingen af sagen som stedfortræder for Lene Aalestrup.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd indstiller årets pulje, inklusiv forventet overførsel 2016, frigivet.
at Kultur- og Fritidsudvalget i øvrigt tager orienteringen til efterretning.  

Kultur- og Fritidsudvalget, 31. januar 2017, pkt. 16:

Indstilles godkendt.

Taget til efterretning. 

Økonomiudvalget, 8. februar 2017, pkt. 35:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Puljen for 2017 er på 5.893.935 kr. inkl. forventede overførsler fra 2016 og fratrukket akutpuljen. Rebild Kommunes andel af årets vedligeholdelsesbudget på projekterne, 75% af det samlede budget, er på 6.553.125 kr. Dermed er der et gab på cirka 650.000 kr. Forvaltningen vurderer dog, at der vil være balance, idet erfaringer fra tidligere år viser, at ikke alle haller gennemfører projekter, som de får bevillinger på. Derfor har forvaltningen besluttet af udsende bevillingsbreve på samtlige projekter - med forbehold for det nævnte gab på 650.000 kr.

Sagsfremstilling

Forvaltningen orienterer hermed om udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen i 2017. Udmøntningen finder sted på basis af de politisk vedtagne retningslinjer for puljen, samt på basis af udvalgets principbeslutning den 16. august 2016 om, at der fremadrettet kun gives kommunalt tilskud til prioritet 1 og 2 projekter.

Prioritering af projekter

Halvedligeholdelsesprojekter er kategoriseret på følgende vis:

Projekter med prioritet 1: Der kan opstå risiko for personer (løse tagplader, løse gelændere)

Projekter med prioritet 2: Der kan opstå egentlige følgeskader (utætte tage, utætte fuger)

Projekter med prioritet 3: Der vil opstå væsentlig fordyrende forværring i tilstanden.

Projekter med prioritet 4 og 5 medtages ikke.

Udvalget har på mødet den 16. august 2016 truffet en principbeslutning om, at der ikke fremadrettet gives kommunalt tilskud til prioritet 3 projekter. Årsagen til dette er, at det har været nødvendig med en økonomisk prioritering, da puljen jf. Rambølls oversigt ikke kan bære alle prioritet 1, 2 og 3 projekter. Udvalget skulle således vælge mellem at tillægge hallerne en øget egenfinansering, skubbe prioritet 1 og 2 projekter ud i fremtiden eller at fravælge at støtte prioritet 3 projekter.  

Kort om puljens retningslinjer

Såfremt der er prioritet 1 og 2 projekter, der ikke laves under årets pulje, hvis hallen ikke kan løfte egenfinansieringen, indtræder disse projekter i prioriteringen året efter – med samme prioritering. Eksempelvis et tag med prioritet 2, der er sat på i 2017, men ikke laves, overføres dermed til prioritet 2 projektlisten i 2018.

Hallernes egenfinansiering: Rebild Kommune betaler 75 % og hallen 25 %. I forhold til hallernes mulighed for finansiering af egen andel skal nævnes, at Økonomiudvalget den 6. oktober 2011 har truffet en principbeslutning om, at låneomlægning ikke er en mulighed. Låneomlægning kan kun anvendes i forbindelse med nyanlæg og ikke til vedligeholdelsesopgaver. Fremtidige ansøgninger behandles enkeltvis og konkret.

Akutpuljen: Akutpuljens størrelse fastsættes til 200.000 med en egenfinansiering fra hallerne på 25 %. Den afsatte akutpulje er reserveret til større, ikke forudsigelige vedligeholdelsesarbejder, så som pludseligt opståede bygningsskader på mur, bærende elementer eller tagkonstruktion. I de år, hvor akutpuljen ikke bruges, overføres denne til næste års kommunale pulje til halvedligehold.

Udbudsregler: Da hallerne modtager kommunale tilskud til vedligeholdelsesprojekterne, er hallerne forpligtet til at indhente tilbud i overensstemmelse med reglerne i tilbudsloven. Endvidere er der stillet lokalt krav om, at hallerne følger Rebild Kommunes udbudspolitik.  

Oversigt over årets projekter/ 2017 puljen: 

 År

Hal

Projekt

Budget baseret på Rambølls estimater,

 eksklusiv moms

Overført fra 2015 (under den gamle prioritering):

2014

Øster Hornum

Udskiftning af topcoat på halgulv

 250.000

Overført fra 2016 (under den gamle prioritering):

2016

Bælum

Udskiftning af eternitplader på ydervæg

  125.000

2016

Bælum

Udskiftning af tagrender og nedløb

  55.000

2016

Bælum

udskiftning af sternbrædder og underbeklædning

  100.000

2016

Haverslev

Udskiftning af belysningsanlæg i øvrige lokaler

  80.000

2016

Stensbo

Udskiftninger af vinduer i 1978 hal

  55.000

2016

Stensbo

Udskiftning af belysningsanlæg i øvrige lokaler

  75.000

2016

Terndrup Svømmehal

Udskiftning af eternittag

  1.000.000

Nye 2017 projekter (under den nye prioritering - dvs. 1 og 2ér):

2016

Bælum

Udskiftning af
eternittag på hal

  1.450.000

2016

Bælum

Rep./omfugning af murværk og sokkel

  50.000

2016

Skørping Idrætscenter

Udskiftning af gulvklinker i omklædn. 1-4 samt afløb

400.000

2016

Stensbohallen

Omfugning/rep. af murværk

200.000

2017

Haverslev Hallen

Udskiftning af tagbelægning på sidebygning

450.000

2017

Sortebakkehallen

Reparationer af murværk

75.000

2017

Stensbohallen

Udskiftning af loft i cafeteria

100.000

2017

Stensbohallen

Udskiftning af gulvklinker i omklædningsrum (ej bad)

150.000

2017

Støvringhallen

Udskiftning af eternittag på hal samt tagpap inkl. ovenlys over cafeteria

2.250.000

2017

Støvringhallen

Omfugning/rep. af murværk især ved østgavl

75.000

2017

TIC/ svømmehallen

Omfugning/rep. af murværk v. terapibad og cafeteria

50.000

Ialt eksklusiv moms

6.990.000 

Ialt inklusiv moms

8.737.500

 I alt 8 projekter overføres fra 2016, da disse ikke er gennemført. Desuden er der 11 nye projekter under 2017 puljen. Dvs. at ialt 19 projekter kommer under 2017 puljen.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forvaltningen orienterer om udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen 2017. Ubrugte midler fra 2016 puljen og 2017 puljen søges frigivet.

Beslutning

Godkendt.

Lene Aalestrup, Bent Skovgaard Olsen og Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Bjarne Villadsen deltog i behandlingen af sagen som stedfortræder for Lene Aalestrup.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0