Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Konklusionen på screeningen er, at lærerforberedelsespladserne på skolerne i Rebild Kommune generelt er indrettet, så de opfylder de fleste gældende regler om arbejdsmiljø. På Bakkehusene opfylder man alle gældende regler. De resterende skoler lever ikke fuldt op til kravene i ”skærmbekendtgørelsen”. For at sikre gode arbejdsstillinger, skal der være mulighed for at adskille skærm og tastatur. – (I praksis lave opkobling til ekstern skærm og/eller tastatur)

På Terndrup Skole kan lærerforberedelsespladserne ikke opfylde gældende regler. Her er der lavet ”dele-arbejdspladser”, der deles af 2 lærer. Arbejdspladserne er indrettet med 1 hæve-sænke bord og 2 gode arbejdsstole, så arbejdspladsen – i teorien - kan tilpasses den enkelte medarbejder. – Men i praksis sker det ofte, at medarbejdere skal forberede undervisning på samme tid. Når man sidder 2 personer ved samme bord, er det ikke muligt at udnytte bordets hæve-sænke funktion. - For at ”delearbejdspladser” kan opfylde gældende regler, kræver det, at arbejdspladsen kun benyttes af 1 medarbejder ad gangen.

Skørping Skole er meget presset på plads, her er en del af lærerforberedelsespladserne indrettet i mangelfulde lokaler, der ikke opfylder gældende regler. – (Herunder krav til plads, dagslys, loftshøjde og ventilation/luftskifte.)

For en nærmere gennemgang af den enkelte skole henvises til bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Udvalget for Børn og Unge har bedt om en screening af lærernes arbejdspladser til forberedelse. I løbet af uge 1-3 i 2016 har sikkerhedsleder & arbejdsmiljøkonsulent Aase Grønhøj besøgt alle skoler i Rebild Kommune. 

Beslutning

Taget til efterretning.

Børne- og Ungdomsudvalget orienteres på næste møde vedr. status om de igangsatte tiltag.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 11. november blev udvalget orienteret om, at Center Familie og Handicap har fået et påbud omhandlende stor arbejdsmængde og tidspres i Team Tidlig Indsats (TTI). Siden påbuddet har der pågået en proces med medarbejderne i TTI med det formål, at identificere tiltag, som kan være med til at forbedre arbejdsmængden og tidspresset for de to medarbejdere i TTI.

Center Familie og Handicap har i samarbejde med Arbejdsmiljøorganisationen den 9. november 2015 afrapporteret til Arbejdstilsynets vedrørende efterlevelses af deres påbud. For nuværende har Arbejdstilsynet ikke fundet anledning til at foretage sig yderligere. Der har I den forgangene periode været arbejdsrelateret sygefravær i TTI. Begge medarbejdere er vendt tilbage i fuldt omfang.

 

Igangsatte tiltag

I forlængelse af processen og afrapporteringen til Arbejdstilsynet arbejdes der fortsat med punkterne:

• Forenkling af sagsgangene i TTI omkring dokumentation ved bevilling og visitation jf. SEL § 11

• Tidsmæssig og mental forenkling ved arbejdet med afgørelse og dokumentation jf. SEL § 50.

• Præcisering af hvorledes sager der er lukket for nyligt skal varetages, i de tilfælde de skal genåbnes

• Der ydes relevant ledelsesmæssig støtte, såfremt samarbejdsparter eller borgere retter henvendelse pga. oplevelse af lang sagsbehandlingstid i TTI.

• Serviceniveauet ift. sagsbehandlingstid i TTI drøftes løbende mellem ledelse og medarbejdere

• Fokus på, at den ugentlige administrative dag fastholdes

• Fokus på tilbagemeldinger til leder, såfremt der akkumuleres uløste opgaver i TTI

• Løbende fokus på, hvorvidt den totale opgavemængde og de tildelte ressourcer på området hænger sammen.

Der er ligeledes i forlængelse af Projekt Fælles Indsats, truffet beslutning om større fokus og indsats på det tidlige forebyggende arbejde med børn og unge. De ekstraopgaver der udspringer heraf i CFH myndighed er netop besluttet, at knytte til opgaveporteføljen i TTI. For at i mødekomme Arbejdstilsynets påbud om for stort arbejds- og tidspres i TTI og med ønsket om at øge den tidlige indsats i kommunen er det besluttet at opnormere TTI fra to til tre medarbejdere, gældende fra 1. april 2016.

Sideløbende med processen i TTI er der pågået drøftelser om arbejdsmiljøet i Center Familie og Handicap mellem de tillidsvalgte, ledelsen i CFH og direktionen. I forlængelse af disse generelle drøftelser om arbejdsmiljøet i CFH, er der for første kvartal 2016 aftalt møder hver 2. uge mellem arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanterne, Centerchef og Funktionslederne for Myndighedsområdet.

Formålet er, at styrke den løbende dialog og dermed samarbejdet om arbejdsmiljøet i centeret, så vi i fællesskab kan bidrage til et bedre arbejdsmiljø. Det er aftalt at, det er afgørende at få kommunikeret drøftelserne ud til alle i centeret. Derfor er referatet fra første møde nu rundsendt til alle medarbejdere i Center Familie og Handicap i administrationen i Terndrup.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på et møde den 11. november 2015 at få en opfølgning på arbejdsmiljøet i Center Familie og Handicap (CFH) på udvalgsmødet i februar 2016.

Beslutning

Taget til efterretning.

Udvalget drøftede kritikken der fremkom vedr. Center Familie og Handicap på byrådsmødet d. 28. januar 2016. Udvalget afventer redegørelsen fra forvaltningen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0