Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Socialdemokratiet har anmodet om optagelse af punkt på Kultur- og Fritidsudvalgets dagsorden vedrørende den fremtidige anvendelse af HUSET.

"Jeg ønsker undersøgt muligheden for en anden placering/løsning vedr. marimbas og slagtøj, således at HUSET fortsat kan anvendes til mangfoldige kulturaktiviteter og foreningsbrug uden at der skal flyttes frem og tilbage med trommer og marimbas.

Findes der andre lokaler, evt. på en af de mindre skoler, hvor en placering af aktiviteterne kunne være en fordel?

HUSET's unikke rammer og akustik egner sig fortrinligt til bl.a mindre akustiske musik arrangementer, foredrag og kor. Ligesom de mange nuværende kulturaktiviteter og udlejning til foreninger er et stort aktiv for STUBhuset.

Med venlig hilsen

Poul Erik Nørnberg"

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget.

Socialdemokratiet har anmodet om optagelse af punkt på Kultur- og Fritidsudvalgets dagsorden vedrørende den fremtidige anvendelse af HUSET.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller forslag 2 til Økonomiudvalg og Byråd, samt at den politiske forankring forbliver i Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

- at vælge forslag 1 eller 2 for sammensætning af venskabsbyarbejdsgruppen

- at sikre udpegning af de politiske repræsentanter til venskabsbyarbejdsgruppen.

- at afklare fremtidig politisk forankring af venskabsbyarbejdsgruppen

Økonomi

I budget 2018 er der afsat 30.700 kr. til venskabsbyarbejdsgruppen.

Deltagelse i arbejdsgruppen medfører ikke vederlag.

Sagsfremstilling

Der nedsættes politisk i hver periode en venskabsbyarbejdsgruppe, som varetager opgaver i relation til kommunens venskabsby Gelenau (Tyskland), mens relationerne i forhold til kommunens venskabsby Jaixing (Kina) varetages af Fællescenter Sekretariat.

Venskabsbyarbejdsgruppens sammensætning følger byrådsperioden og er sammensat således, at hver liste/parti i byrådet har mulighed for at besætte en plads i arbejdsgruppen. Herudover er der tilbudt en plads til en repræsentant fra Fritidsrådet, Kulturrådet, Landsbyrådet og skolelederkredsen.

I den forgangne byrådsperiode 2014 - 2017 har venskabsbyarbejdsgruppen haft deltagelse af: Henrik Christensen, Børge Olsen, Annette Bruun Hansen, Axel Rene Aubertin, Michael Portefee, Bjarne Villadsen, Robert Svendsen, Jette Ulstrup og John Lomholt - alle politisk udpegede, samt Anette Tedaldi (Landsbyrådet) og Carsten Mikkelsen (Fritidsrådet).

I forlængelse af pkt. 50 på byrådets konstituerende møde, Venskabsbyarbejdsgruppen – valg af medlemmer, har arbejdsgruppen på sit sidste møde den 9. januar vedtaget at fremsende følgende: Arbejdsgruppen er delt og fremsender derfor to forskellige forslag. For begge forslag gælder, at venskabsbyarbejdsgruppen højst består af syv medlemmer. I udgangspunktet bør de politiske organer og råd, der udpeger repræsentanter til venskabsbyarbejdsgruppen, ligeledes sikre sig, at de udpegede er interesserede og nærer et seriøst ønske om at deltage i arbejdet. De to forslag forudsætter endvidere, at arbejdsgruppen kan nedsætte ad hoc-grupper, der kan fokusere på særlige aspekter af samarbejdet. Ad hoc-grupper kan suppleres med personer, som ikke er medlem af arbejdsgruppen.

Forslag 1:
Flertallet af arbejdsgruppen (seks personer) indstiller:

  • at byrådet udpeger tre repræsentanter til venskabsbyarbejdsgruppen, disse er ikke nødvendigvis medlemmer af byrådet.
  • Landsbyrådet, Kulturrådet, Fritidsrådet og Ældrerådet udpeger hver én repræsentant til venskabsbyarbejdsgruppen.

Forslag 2:
Mindretallet (John Lomholdt og Jette Ulstrup) indstiller følgende:

  • Hvert parti eller liste i byrådet udpeger en repræsentant til venskabsbyarbejdsgruppen.

Den samlede arbejdsgruppe opfordrer til, at venskabsbyarbejdsgruppen i fremtiden forankres enten under Økonomiudvalget eller direkte under borgmesteren.Venskabsbyarbejdet er i dag forankret under Kultur og Fritidsudvalget, mens Fællescenter Sekretariatet leverer sekretariatsbistand til arbejdet. Ved en anden forankring skal der ændres i styrelsesvedtægten for Rebild Kommune.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Venskabsbyarbejdsgruppens sammensætning følger byrådsperioden, hvorfor der skal træffes beslutning om organiseringen i indeværende byrådsperiode.

Beslutning

Taget til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0