Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor økonomiudvalget og byrådet anbefaler

at forslag til tillæg nr. 18 til kommuneplan 2017 vedtages
at forslag til lokalplan nr. 325 vedtages

Teknik- og Miljøudvalget, 4. december 2019, pkt. 195:

Godkendt

Økonomi

Private fællesveje i området tilbydes overtaget af kommunen.

Sagsfremstilling

Lokalplanen giver mulighed for parcelhusbebyggelse. I planlægningen har der været særligt fokus på at videreføre de overordnede principper fra Dispositionsplanen for Støvring Ådale, samt videreføre principperne fra de nuværende områder i Rådyret og Kronhjorten. Lokalplanområdet er beliggende på linje med den eksisterende bebyggelse i Kronhjorten og Rådyret. Det er en afslutning på de 2 boligområder.

Kommuneplantillægget udvider de eksisterende rammer 09.B19 og 09.B15 for boligområder. Der bliver ikke ændret på bestemmelserne i rammerne. 

I høringsperioden er der indkommet 9 høringssvar, herunder en underskriftsindsamling med 361 underskrivere. Høringssvarene omhandler:

- Etagehøjde, sammenslutning af grundejerforeninger, §3 beskyttede natur, planlægning af bebyggelse i område med naturkvalitet, stier, drikkevandsinteresser, håndtering af overfladevand, oversvømmelse, udsigt, å-beskyttelseslinjen og trafikale ændringer.

Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 4. Ingen af bemærkningerne giver anledning til ændringer i lokalplanen eller kommuneplantillægget.

Oversvømmelse

Høringssvaret omhandler en uforståenhed overfor, at der er udarbejdet en lokalplan for dette område, da indsiger mener at de øgede vandmængder gør, at delområde 2 er uegnet til bebyggelse.

Forvaltningen vurderer at lokalplanområdet er egnet til bebyggelse. Jævnfør oversvømmelseskortene er der ikke et væsentligt problem med oversvømmelse i området. Der må ikke nedsives i området, og overfladevandet ledes væk fra området.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Etagehøjde

Høringssvarene omhandler, at der ønskes at der reduceres i højden på bebyggelsen for delområde 2.

Forvaltningen har fastsat etagehøjderne ud fra de eksisterende boligområder ved Rådyret og Kronhjorten. Lokalplanen er en afslutning af boligområderne ved Rådyret og Kronhjorten. Derfor arbejder lokalplanen videre med de bestemmelser, som også er gældende for de eksisterende boligområder ved Rådyret og Kronhjorten. De bestemmelser, som står beskrevet under de to delområder, som grænser op til den nye lokalplan, er dem som der er blevet arbejdet videre med i denne lokalplan.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til lokalplan nr. 325 og kommuneplantillæg nr. 18 - Boligområde ved Rådyret og Kronhjorten, Støvring, har været fremlagt i 8 uger. Kommunen har modtaget 9 høringssvar til planforslagene, herunder en underskriftsindsamling med 361 underskrivere. Der skal tages stilling til, om planforslagene skal vedtages.

Beslutning

Udsat til ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 18. december 2019 kl. 15.45.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler

at delvis ophævelse af lokalplan nr. 147 sendes i 4 ugers offentlig høring og 
at Teknik- og Miljøudvalget delegeres til at vedtage ophævelsen, såfremt der ikke kommer væsentlige indsigelser.

Teknik- og Miljøudvalget, 4. december 2019, pkt. 194:

Et flertal bestående af Kim Edberg, Jeanette Sagan, Anna Oosterhof og Ole Frederiksen ønsker ikke ophævelse af lokalplan og kunne ikke godkende indstillingen. Morten Lem ønsker at følge indstillingen.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Lokalplan nr. 147 udlægger en anvendelse for Bavnebakken 4 i form af butikker, klinikker og lignende i stueetagen og boliger eller kontorer på 1.sal. Der kan ikke meddeles dispensation til indretning af boliger i stueetagen, da det vil stride mod planens principper, da det fremgår af anvendelsesbestemmelsen, at der kun kan etableres erhverv i stueetagen, og boliger kan indrettes på 1. sal. Ejeren har derfor anmodet om at få lokalplanen aflyst for ejendommen, da han ønsker at etablere 8 lejeboliger. Bavnebakken 4 har et grundareal på 1468 m², og samlet erhvervsareal 839 m². Ejer ønsker, at der indrettes 8 boliger fordelt med 5 i stueetagen og 3 på 1. sal. Boligerne varierer i størrelse fra 1- til 3-værelseslejligheder på ca. 60-135m².

Forvaltningen foreslår at aflyses lokalplanen på de øvrige ejendomme på vestre side af Bavnebakken indtil Bavnebakken 20, da de alle er parcelhuse og alle er omfattet af samme bestemmelse om, at der ikke må være boliger i stuen. Begrundelsen for ophævelsen er, at planlægningen er blevet uaktuel, dels fordi der er ikke er et behov for butikker i området og dels fordi planlægningen ikke er aktuel, da området i dag allerede er bebygget med boliger.

Området er i Kommuneplan 2017 omfattet af rammeområde 09.C2., som udlægger arealet til centerområde i form af butikker, kontorer, klinikker og tilsvarende serviceerhverv, samt helårsbeboelse og offentlige formål.

Lokalplan nr. 147 kan ophæves efter planlovens §33, stk. 2, uden at der udarbejdes ny lokalplan. Ejendommen vil herefter blive administreret efter kommuneplanen, som udlægger ejendommen til blandt andet boligformål. Ombygning og nyindretning af den eksisterende bebyggelse kræver byggetilladelse. Ønskes der opførelse af ny bebyggelse, som medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø, skal der først laves en ny lokalplan, da den nye bebyggelse vil være lokalplanpligtigt.

Forvaltningen vurderer, at det er muligt at indrette 8 boliger i den eksisterende bebyggelse på ejendommen, uden det udløser lokalplanpligt under forudsætning af, at parkerings- og opholdsarealer etableres i overensstemmelse med kommuneplanen. Her er der lagt vægt på, at det er den eksisterende bebyggelse, der ombygges i mindre omfang, og området ikke ændrer karakter væsentligt.

Det vurderes, at den delvise ophævelse af lokalplanen er ukompliceret, derfor anbefales det, at kompetencen til at vedtage ophævelsen delegeres til Teknik- og Miljøudvalget, såfremt der ikke kommer væsentlige indsigelser til ophævelsen. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Ejeren af Bavnebakken 4 i Støvring har anmodet om, at lokalplan. nr 147 aflyses for ejendommen. Forvaltningen foreslår at lokalplanen aflyses for et større område på vestre side af Bavnebakken. Området vil herefter alene administreres efter kommuneplanen. Ejeren ønsker en aflysning af lokalplanen, for at kunne ombygge den eksisterende bebyggelse på ejendommen til 8 lejeboliger.

Der skal tages stilling til om ophævelsen af lokalplanen skal sendes i 4 ugers offentlig høring.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0