Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

For forslaget stemte 4 (Allan Busk, Socialistisk Folkeparti, Tommy Degn, Kim Edberg)

Imod stemte 21 (Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, Radikale Venstre)


Forkastet.


Flertallet henviser til arbejdet med Moderniseringsplanen.


Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen. Som stedfortræder deltog Bruno Nielsen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Allan Busk anmoder på vegne af UP, SF og DF om, at følgende punkt optages på Byrådets dagsorden:


"Allan Busk (UP), SF og DF ønsker følgende forslag behandlet på byrådsmøde den 27. Januar.-


Rebild kommunes byggesagkyndige har konkluderet at bygningerne der i dag rummer Terndrup Ældrecenter, ikke er optimale til formålet, og at man derfor bør overveje om der forsat skal være Ældrecenter i Terndrup i fremtiden.


Der mener vi der skal, og derfor ønsker vi omgående iværksat grundige beregninger der kan belyse hvilke omkostninger der vil være forbundet med en renovering, en renovering der sikrer Terndrup også i fremtiden har et ældrecenter i byen.


Vi ønsker analyseret hvilke omkostninger en renovering vil have.- Men også hvad en opførelse af et helt nyt ældrecenter i Terndrup vil koste.


Vi ønsker af hensyn til byen, og især af hensyn til beboere, pårørende og personalet at der straks startes op på dette arbejde.


Terndrup er kommunens tredje største by, en by i vækst og der er kraftigt pres på byggegrunde og rigtig god gang i hushandlen.

Den vækst ser vi gerne foresætte, og den hænger unægteligt sammen med garantien for også at kunne blive i byen når man bliver ældre.


Mvh Allan Busk"

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

For forslaget stemte 4 (Allan Busk, Socialistisk Folkeparti, Tommy Degn, Kim Edberg)

Imod stemte 21 (Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, Radikale Venstre)


Forkastet.


Allan Jæger deltog ikke i behandlingen af sagen. Som stedfortræder deltog Bruno Nielsen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Byrådet drøfter sagen.

Sagsfremstilling

Allan Busk anmoder på vegne af UP, SF og DF om optagelse af punkt på Byrådets dagsorden - Forældrebetaling daginstitutioner:


"I tråd med opfordringerne fra folketinget og ministeren på området, om at så mange forældre som muligt holder deres børn hjemme fra institutionerne.- Vil vi foreslå, at de forældre der følger vejledningen og holder deres børn hjemme, at de fritages for betaling de dage hvor deres børn holdes hjemme.


Det vil dels hjælpe de børnefamilier der grundet Covid19 er fyret/hjemsendt, og dermed har oplevet en væsenlig nedgang i familiernes indkomst.


Derudover vil det afhjælpe smitterisikoen, og på sigt minimere de følge-omkostninger der kommer hver gang en person smittes.


I første omgang tages pengene af kassen. Dog foreslår vi samtidigt der sendes et brev til regeringen, hvori vi beder om kompensation for at opfordre borgerne til at følge de retningslinjer regeringen selv udstikker.



Mvh Allan Busk"

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0