Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutning

 Kultur- og Fritidsudvalget indstiller at orienteringen tages til efterretning.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning. 

Økonomi

Der er ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for LAG Himmerland har udarbejdet en strategi for uddelingen af midler i perioden 2014-2020. Strategien har forud for indsendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter været til administrativ godkendelse i Rebild og Mariagerfjord kommuner samt i Region Nordjylland for at sikre, at strategien er i overensstemmelse med den kommunale og regionale planlægning. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ved brev fra minister Carsten Hansen godkendt strategien d. 28. januar 2015. Strategien i sin helhed er vedlagt som bilag.

LAG Himmerland 2014-2020, som dækker Mariagerfjord og Rebild kommuner har som overordnet vision:

”Vi har noget – og vi deler gerne med dig”

LAG Himmerland vil optimisme, vækst og leverum

gennem udnyttelse af de himmerlandske ressourcer

- skabe genlyde i skoven og ringe i vandet.

Ovennævnte vision og slogan stammer fra LAG-bestyrelsens strategiseminar i november 2014 – et seminar, som kredsede om en tostrenget vision om:  

- At gøre LAG Himmerlands område til et inspirerende sted at besøge, bo, arbejde og udvikle sig i med fokus på social ansvarlighed.

- At være kendt for iværksætteri og et mangfoldigt kulturliv med en let adgang til naturen, som vi passer på.  

Det helt overordnede mål med at støtte lokale projekter udspringer af visionerne i Landdistriktsprogrammet 2014 – 2020 om at fastholde og skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne, at sikre gode levevilkår og gode servicetilbud og at udvikle (lands-)byerne.

LAG Himmerland vil støtte op om bæredygtige projekter, der er med til at sikre en positiv fremtid for Rebild og Mariagerfjord.  LAG Himmerland vil være sparringspartner for nye ideer og støtte op om nye samarbejder og initiativer på tværs af interessegrupper.  

LAG Himmerland forventer at kunne støtte projekter årligt for ca. 2,4 mio. kr. i perioden 2015-2020.

Resume

Sagen afgøres i Byrådet.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har godkendt LAG Himmerlands forslag til Udviklingsstrategi for perioden 2014-2020. Strategien sigter mod at fastholde og skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne, at sikre gode levevilkår og gode servicetilbud og at udvikle (lands-)byerne. Der er ca. 2,4 mio. kr. til fordeling i LAGens område hvert år i perioden.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte orienteringen. 

Indstilling

at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0