Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget tager "Statusrapport 2017 - Handlingsplan for Integrationspolitikken" til efterretning.

Økonomi

Ressourcemæssige og eventuelle udgifter til gennemførelse af de konkrete tiltag afholdes inden for fagudvalgenes egne rammer.

Sagsfremstilling

Rebild Kommunes Integrationspolitik 2016-2020 blev vedtaget af Byrådet den 28. april 2016. Integrationspolitikken beskriver de overordnede rammer og danner fælles grundlag for samarbejde og retning for integrationsindsatsen i Rebild Kommune. Politikken beskrives i fire temaer:

  • Modtagelse og bosætning
  • Børn og unge
  • Job og uddannelse
  • Seniorliv.

Politikken er vedlagt som bilag.

Politikken er implementeret med "Handlingsplan for Integrationspolitikken 2016-2018". Handlingsplanen beskriver de konkrete tiltag, der iværksættes for at sikre at målene i politikken nås. Med handlingsplanen er mål og de tilknyttede handlinger inden for de fire temaer konkretiseret, så det fremgår hvilke initiativer, der arbejdes med.

Forvaltningen har i februar 2017 foretaget en status på de konkrete handlinger, som er angivet i handlingsplanen. "Statusrapport 2017 - Handlingsplan for Integrationspolitikken" er vedlagt som bilag.

Status på de konkrete handlinger for politikkens fire temaer er, at tiltagene enten er gennemført eller under udarbejdelse. Et enkelt tiltag er udskudt på grund af omstændigheder udefra.

Det er forvaltningens vurdering, at der arbejdes målrettet og at vi er godt på vej til at indfri politikkens mål for alle fire temaer. Det vurderes ikke, at der er behov for yderligere tiltag for at nå i mål.

Næste årlige status, herunder en midtvejsevaluering med inddragelse af relevante interessenter gennemføres i foråret 2018. På baggrund heraf justeres handlingsplanen eventuelt. En slutevaluering foretages i 2020.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget.

Byrådet har den 13. oktober 2016 godkendt "Handlingsplan for Integrationspolitikken 2016-2018". Forvaltningen har foretaget en årlig status på de konkrete handlinger, som er angivet i handlingsplanen. Det indstilles, at statusrapporten tages til efterretning. Statusrapporten er sendt til politisk behandling i fagudvalgene på nær Udvalget for Teknik og Miljø.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender det justerede sagsflow på kontanthjælpsområdet.

Økonomi

Justeringerne i indsatsen sker inden for nuværende budgetramme. Konsekvenserne af Jobreformen vil fremgå af de løbende økonomivurderinger.

Bruttoudgiften pr. kontanthjælspmodtager var i 2016 på 11.949 kr. månedligt.

Sagsfremstilling

Om Jobreformen

Jobreformen indførte bl.a. et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timersregel og har som formål, at flere i kontanthjælpssystemet skal ud på arbejdsmarkedet. Intentionerne med kontanthjælpsreformen er, at færre personer kommer på kontanthjælp og uddannelseshjælp, samt at kontanthjælp ikke må være et livsvilkår, men skal være en midlertidig hjælp. Incitamenterne for at arbejde frem for at modtage offentlige ydelser blev skærpet.

I forbindelse med såvel job- samt refusionsreformen har jobcentrene desuden fået et forøget incitament til at agere hurtigere, idet lovkravene til tidligere kontakt og flere samtaler er øget, samtidig med at kommunens andel af udgifterne til forsørgelsesydelser øges, jo længere tid den enkelte borger er uden for arbejdsmarkedet.

Status på implementering af Jobreformen i Rebild

I forlængelse af nye sagsgange godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget på mødet den 5. september 2016 er der, trods positive konjunkturer på arbejdsmarkedet, observeret en stigning i antallet af kontanthjælpssager. Det fremgår af ugens tal, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 8 % siden 1. juli 2016. Det skal ses i lyset af, at udviklingen i samme periode året før var en stigning på 3 %. Derfor er der behov for at øge fokus yderligere for at sikre, at de ledige ikke bliver marginaliseret fra arbejdsmarkedet og i stedet oplever sig hjulpet ind på arbejdsmarkedet.

I den forbindelse har leder, fagkonsulent, jobformidler og beskæftigelsesrådgivere drøftet, hvorledes Jocenter Rebild i sin indsats i endnu højere grad understøtter, at den enkelte ledige får den bedste og mest virkningsfulde indsats, for hurtigt at kunne blive helt eller delvist selvforsørgende. Formålet har været at fokusere på, hvorledes det understøttes, at især ledige jobparate borgere i Rebild Kommune, får en hurtig og rigtig indsats der sikrer:

  • Noget at stå op til om morgenen,

  • Pleje af et arbejdsnetværk via samværet med kolleger samt

  • Virksomhedsrettede tilbud til vedligeholdelse og styrkelse af personlige og faglige kompetencer.

Alt sammen med fokus på, at fastholde de lediges arbejdsidentitet og kompetencer, så de hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. På baggrund af dette arbejde er anbefalingen, at indsatsen over for de jobparate skærpes de første 3 måneder, ved at fremrykke både samtaler og virksomhedsrettede tilbud.

Justering af sagsflow for jobparate

Opfølgningsfrekvens for jobparate

Loven fastlægger, at der for jobparate kontanthjælpsmodtagere skal afholdes minimum én samtale inden for de første 7 dage og herefter minimum to samtaler inden for de første 3 måneder samt iværksættes et virksomhedsrettet tilbud inden for 3 måneder. Herefter skal der afholdes mindst fire samtaler inden for tolv kalendermåneder.

Forvaltningen foreslår:

  • At første samtale afholdes allerede samme dag, som den ledige søger om hjælp til forsøgelse, således at der opleves en professionel og løsningsorienteret hjælp fra dag 1
  • At anden samtale afholdes inden for 10 hverdage og at der iværksættes et tilbud med fokus på effektfuld jobsøgning, en virksomhedsrettet indsats og ordinær ansættelse så vidt muligt
  • At de efterfølgende opfølgningssamtaler som minimum overholder lovmedholdelige frister.

Forslaget til ændringen sker for igennem en mere intensiv indsats, at knække den negative udvikling i antallet af jobparate ledige, der står uden for arbejdsmarkedet. Baggrunden er, at der er evidens for, at en ekstraordinær hurtig indsats med samtaler og en virksomhedsrettet indsats er nogle af de mest effektfulde redskaber til at sikre, at de ledige opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet og undgår længerevarende ledighed.

En hurtig indsats sikrer, at den ledige bibeholder den størst mulige tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette modvirker samtidig skadelige virkninger på den lediges selvværd samt selvtillid og understøtter en stærk arbejdsidentitet samt arbejdsevne således, at chancerne for job vedligeholdes og understøttes i størst muligt omfang.

Udover justerede sagsflow vil der ske en øget grad af specialisering for de medarbejdere, som arbejder på kontanthjælpsområdet. De ledige møder fremadrettet medarbejdere, som har særlige kompetencer inden for arbejdet med jobparate kontanthjælpsmodtagere. Den intensiverede opfølgningsfrekvens for målgruppen kan afvikles med de nuværende personaleressourcer på området og realiseres via justering og specialisering af arbejdsgangene, således at der arbejdes smartere med de samme ressourcer.

Der er vedlagt et bilag, som skitserer den lovpligtige frekvens for opfølgningssamtaler og indsats de første 3 måneder, det nuværende sagsflow og justeringerne ovenfor. Justeringerne skal ses som et supplement til det nuværende sagsflow og justeres heri, såfremt Arbejdsmarkedsudvalget godkender ændringerne.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0