Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Bent Skovgaard Olsen anmoder på vegne af Enhedslisten om optagelse af følgende punkt på dagsordenen:

"Ifølge forvaltningens beregning (Økonomiudvalget 20.01.2016 Punkt 2 Tidlig budgetstart) vil det såkaldte omprioriteringsbidrag føre til en reduktion i kommunens økonomi på 12 mio. kr. pr. år i perioden 2017-19 svarende til 36 mio. kr. i alt.

Enhedslisten Rebild ønsker følgende forslag behandlet på byrådsmødet den 28. januar 2016.

Byrådet i Rebild kommune ønsker, at de såkaldte omprioriteringsbidrag bliver behandlet på dagsorden på Kommunernes Landsforenings (KL) delegeretmøde 2016.

Følgende forslag til udtalelse ønskes til afstemning:

Regeringen har lagt op til, at kommunernes økonomi beskæres med 2,4 mia. kr. årligt gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det vil føre til omfattende forringelser af den borgernære velfærd. Derfor opfordrer KLs delegeretmøde, at bestyrelsen ikke indgår en aftale om kommunernes økonomi, som indeholder kommunal minusvækst".

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

at Økonomiudvalget drøfter budgetprocessen for 2017-20, men udgangspunkt i en tidlig politisk budgetopstart.
at økonomiudvalget drøfter muligheder for realisering af overskud i budget 2017-19, herunder
at økonomiudvalget drøfter realisering af råderumspulje i 2017

Økonomiudvalget, 20. januar 2016, pkt. 2:

Drøftet. Sagen optages på byrådets dagsorden til orientering.

Holger Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

jf sag

Sagsfremstilling

Overslagsårene i det godkendte budget for 2016-19 viser, at der er behov for en stillingtagen til en række forhold, der som udgangspunkt vil blive mere kvalificeret jo tidligere processen startes.

Det vurderes blandt andet, at det i denne sammenhæng er vigtigt, at fagudvalgene får en mere aktiv rolle tidligt i budgetarbejdet. I den senest afsluttede proces, var der en tidligere proces i forhold til projektet ”find 10 mio. kr.” Det endelige resultat heraf, bibragte ud fra en ren økonomisk vinkel, ikke mange reduktioner på fagudvalgenes områder. Det er vigtigt, at en ny og en fremadrettet proces munder ud i forslag fra blandt andet fagudvalgene, med langsigtet virkning.

Økonomiske udfordringer

I det vedtagne budget for 2016-19 viser bundlinjen et underskud på ca. 2 mio. kr. i 2017 og 2018 stigende til 13 mio. kr. i 2019. Nedenfor redegøres for enkelte større finansieringsmæssige og økonomiske udfordringer for overslagsårene 2017-19. Der er som udgangspunkt ikke medtaget eventuelle udfordringer i forhold til den løbende drift.  

Med den nyligt indgåede finanslov er det ved lov vedtaget, at omprioriteringsbidraget reducerer kommunernes finansiering i hvert af årene med 2,4 mia. kr., hvilket for Rebild Kommune indebærer en reduktion på 12 mio. kr. pr. år, i 2017-19, svarende til 36 mio. kr. i 2019. I overslagsårene er det i Rebild Kommunes budget forudsat, at der tilbageføres 1/3 del pr. år, svarende til 4 mio. kr. pr. år.

I lighed med de seneste par år, er der i økonomiaftalen for 2016, udmøntet et ekstraordinært finansieringstilskud (likviditetstilskud) på 3,5 mia. kr. Rebild Kommunes andel heraf i 2016 er på 28 mio. kr. Tilskuddet er kun aftalt for 2016. Det forventes dog, at kommunerne i større eller mindre grad også får et tilskud i 2017-20. I overslagsårene 2017-19 er der forudsat, at Rebild Kommunes tilskud falder med 3,6 mio. kr. i hvert af årene 2017-19, således at der er forventet et tilskud på 24,4 mio. kr. i 2017, 20,8 mio. kr. i 2018 og 17,6 mio. kr. i 2019.

I forbindelse med finansieringen af ny folkeskolereform var dele heraf midlertidig. Overslagsårene er således reduceret svarende til det midlertidige tilskud. Det betyder at 2017 er reduceret med ca. 8 mio. kr., mens 2018 og frem er reduceret med ca. 16 mio. kr. Såfremt folkeskoleområdet skal bevare det økonomiske niveau som der er gældende for 2016, skal der tilføres yderligere 8 mio. kr. i 2017 og 16 mio. kr. i 2018 og 2019.

I budgetaftalen for 2016 er der på ældreområdets drift forudsat 5 mio. kr. i budget 2016 vedrørende ældremilliarden. Midlerne er i regeringsaftalen finansieret via kommunernes bloktilskud. Der er ikke forudsat driftsmidler til ældreområdet vedrørende ældremilliarden 2017-19. Dette indebærer, at der i budget 2017-19 er 5 mio. kr. mindre end i 2016 på ældreområdets drift. I finansloven for 2016 blev der besluttet en ny ekstra ”ældremilliard” – kaldet værdighedsmilliarden. Det er besluttet, at samtlige kommuner skal formulere en værdighedspolitik gældende for ældreområdet. Der afsættes 1 mia. kr. årligt fra 2016-19. Der er tale om ”nye” penge, og Rebild Kommunes andel heraf er opgjort til 5 mio. kr.

I budget 2016 blev det besluttet, at indarbejde en råderumsreduktion på 0,5 % via lavere fremskrivning, hvilket betyder, at budgettet er reduceret med samlet ca. 31 mio. kr. i 2019. Der er ikke taget stilling til en konkret udmøntning heraf udover, at der ligger en forventning til, at det er de enkelte områder, der selv via effektiviseringer eller besparelser lokalt udmønter reduktionen. Råderumsreduktion er således reduceret på alle de kommunale budgetområder og den råderumspulje, der blev besluttet er anvendt til en generel forbedring af bundlinjen. Der er således ikke noget råderum til politisk prioritering indarbejdet i overslagsårene 2017-19.

Opsamlende indebærer finansieringen en relativ stor usikkerhed i forhold til overslagsårene 2017-19. Usikkerheden er størst i forhold til omprioriteringsbidrag og finansieringstilskud, hvor der ikke vil være en afklaring før, der er indgået en ny regeringsaftale for 2017, forventeligt medio 2016. Der er endvidere usikkerhed om lånemuligheder i 2017-19.

I forhold til det midlertidige tilskud til folkeskoler og ældremilliarden er finansieringen kendt, her er der nærmere en økonomisk udfordring, såfremt det besluttes, at disse midler skal tilføres driften i 2017-19.

Såfremt forudsætningen om, at der tilbageføres 4,0 mio. kr. af omprioriteringsbidraget uden binding, samt at finansieringstilskuddet ”kun” reduceres med 3,6 mio. kr. i 2017 -19, men at Byrådet beslutter, at fastholde budgetniveauet fra 2016 i forhold til skolereform og ældremilliard, vil bundlinjen, alt andet lige, forværres jf. nedenstående skema.

 

Det bemærkes, at en eventuelt politisk råderumspulje, skal findes udover det ”nye” underskud.

Visionsseminar 2016

Forvaltningen anbefaler at Budgetprocessen bliver en del af Byrådets drøftelse på visionsseminaret den 3. marts 2016. Med baggrund i Økonomiudvalgets beslutning vil forvaltningen (i givet fald) udarbejde oplæg til visionsseminaret, herunder en endelig budgetproces for 2017-20.

Landstendenser

Det er ikke kun Rebild Kommune, der er udfordret i 2017-20. For så vidt angår finansieringstilskuddet og omprioriteringsbidraget oplever stort set alle kommuner stor usikkerhed om finansieringen. Mange kommuner har med baggrund heri valgt en tidlig budget start, hvor de politiske udvalg får udmeldt sparerammer, som de inden sommerferien skal udarbejde forslag til.

Med baggrund i usikkerheden og de økonomiske udfordringer har KL samtidig lagt op til en større medlemsinddragelse som optakt til økonomiforhandlingerne for 2017. Borgmesterkredsen inddrages i højere grad i de strategiske og prioriteringsmæssige diskussioner forud for forhandlingerne og sideløbende vil antallet af regionale møder blive øget – og formen ændret – for at få øvrige økonomiudvalgsmedlemmer tættere på de strategiske forhandlingsovervejelser. KL har udarbejdet en foreløbig tidsplan herfor, som er vedhæftet som bilag.  

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Som konsekvens af overslagsårene i budget 2016-2019 og finansloven for 2016 anbefaler forvaltningen en tidligere budgetproces end normalt. Der er ikke udarbejdet en ny procedure i lighed med tidligere år, men angivet overordnede økonomiske udfordringer, der lægger op til, at det er nødvendigt med en tidligere politisk budgetbehandling.

Beslutning

Godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0