Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er udarbejdet et udkast til kommuneplantillæg og lokalplan for etape 2 af byudviklingsområdet Høje Støvring. Lokalplanen giver mulighed for at opføre op til 135 boliger og er inddelt i delområder til henholdsvis parcelhuse og rækkehuse/ gårdhavehuse. Størstedelen af planområdet er indvindingsopland for Støvring Vandværk. Derfor er der udarbejdet en grundvandsgørelse for hele Rebild Kommune og en specifik redegørelse for dette område. Der skal tages stilling til om udkast til kommuneplantillæg, grundvandsredegørelser og lokalplan skal sendes i 8 ugers høring.

Beslutning

Godkendt.

Morten Lem deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at udkast til lokalplan nr. 298 og kommuneplantillæg nr. 23 fremlægges som planforslag i 8 uger.

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 150:

Indstillingen blev godkendt.

Økonomiudvalget, 24. august 2016, pkt. 176:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Udkast til lokalplan nr. 298 samt kommuneplantillæg nr. 23 omfatter et areal på ca. 11 ha langs Gammel Skørpingvej i Skørping. Arealerne er ikke omfattet af kommuneplanrammer, hvorfor der er udarbejdet et tillæg til kommuneplanen.

Udvidelsesmulighederne i Skørping er begrænsede fordi mange af de omkringliggende arealer er beskyttet af lovgivningen med det formål at bevare naturværdierne. Den eneste mulige udviklingsretning er mod nord, hvor skovlandskabet ændres til et landbrugslandskab.

Lokalplanområdet er, med undtagelse af en enkelt beboelse og et enkelt sommerhus, ubebygget landbrugsareal og bevokset areal. Området er beliggende i landzone, lige udenfor byzonegrænsen.

Området ligger i naturlig forlængelse af boligområdet Hedesvinget. Ejendommen nærmest Hedesvinget er dog i stort omfang omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (hede), derfor overføres kun et mindre areal til byzone. Ejer af denne ejendom er på ingen måde interesseret i at blive omfattet af lokalplanen, dels fordi lokalplanens muligheder for udstykning ikke ønskes realiseret og fordi en overførsel af arealet til byzone betyder en højere ejendomsskat. Ejer har mulighed for at forlange, at Kommunen overtager ejendommen. De arealer, der ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, skal i et vist omfang indgå i lokalplanen og overføres til byzone, for at de øvrige arealer kan bebygges. Der skal være en direkte sammenhæng mellem eksisterende byzone og ny byudvikling.

Lokalplan nr. 298 åbner mulighed for at udbygge området med parcelhuse i direkte forlængelse af bebyggelsen ved Hedesvinget.

Lokalplanområdet er på ca. 10,9 ha, hvor ca. 2,1 ha er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (hede). Resten af området ligger som skovbevoksning og landbrugsjord. Rebild Kommune har erhvervet arealerne matr. nr. 32 h og 33 g Skørping By, Skørping med et areal på 4,85 ha til byudvikling.

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af minimum 35 boliger i op til 2 etager på forholdsvis store grunde. Lokalplanområdet er meget kuperet med et fald på mere end 20 meter fra det højeste punkt ved Gammel Skørpingvej til de lavest liggende områder i det nordlige skel. De lavest beliggende områder samt de mest kuperede områder friholdes for bebyggelse, og udlægges til opholdsarealer. Mod vest grænser bebyggelsen op til jernbanen, her friholdes et beplantningsbælte på 50 meter som bufferzone i forhold til støj og vibrationer.

Lokalplanområdet vejbetjenes via Gammel Skørpingvej af et lukket system uden gennemkørende trafik.

Ejerne af matr. nr. 2g har i forbindelse med planstrategien indsendt et forslag om udvikling af et nyt boligområde på arealet. I beskrivelsen fremgår det, at udstykningen er bygget op om en central allé med tre runde pladser til fælles ophold. Der er skitseret 15 grundene på mellem 1.800 og 3.000 m2 på arealet. Ejeren kæder ”byzonepassagen” på sin ejendom ved Gl. Skørpingvej sammen med, at de får planlagt deres areal ved Hanehøjvej.

Forvaltningen foreslår, at lokalplanarbejdet for dette areal igangsættes, når der er fundet en permanent løsning på vejadgang til området. Hanehøjvej vurderes ikke at kunne rumme den trafik en udbygning af matr. nr. 2g vil medføre, se yderligere om vejadgang på sag nr. 150 på dagsorden på møde 17.august 2016 i udvalget for Teknik og Miljø.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

En lodsejer har ansøgt om mulighed for at udstykke sin ejendom på Gammel Skørpingvej, Rebild Kommune ejer 2 matrikelnumre, i forlængelse af denne ejendom.

Sagen skal ses i lyset af byrådets vision - at Reblid Kommune har attraktive og varierede boligområder som nuværende og kommende borgere efterspørger.

Det indstilles, af de udarbejdede planforslag fremlægges i offentlig høring. 

Beslutning

Godkendt.

Morten Lem deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at

at der ydes et bygningsfornyelsestilskud på kr. 100.000 excl. moms - svarende til ca. 15% af de støtteberettigede udgifter.

 Forvaltningen orienterer ansøgerne om eventuelle andre støttemuligheder.

Udvalget for Teknik og Miljø, 17. august 2016, pkt. 141:

Udvalget besluttede, at der ydes tilskud på 130.000 kr svarende til ca. 20 pct. af de støtteberetttigede udgifter.

Økonomiudvalget, 24. august 2016, pkt. 175:

Indstilles godkendt som indstillet af TMU.

Økonomi

Renoveringsudgiften for tagkonstruktionen, facader, vinduer og fordør er på i alt kr. 757.809 incl. 50% af momsbeløbet. Excl. moms kr. 673.608.

Der er samtidig med ansøgning af bygningsfornyelsesstøtte ansøgt om tilskud efter grøn ordning.

Et evt. tilskud på 25% af de tilskudsberettigede udgifter udgør kr. 168.402 excl. moms. da der samtidig ansøges gennem grøn ordning indstiller forvaltningen at der ydes et tilskud på kr. 100.000 excl. moms. Hvilket er ca. 15% tilskud.

Udgiften finansieres via puljen til Landsbyfornyelse 2015 og fordeles mellem stat og kommune som 60/40.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0