Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt forbeholdt sig sin stilling.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende opgaveoverførsel af behandling af rent træ til I/S Reno-Nord

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. februar 2022, pkt. 33:

Indstilles godkendt. Peter Hjulmann stemte imod.

Økonomi

Udgifter til behandling af rent træ er 3-400.000 kr. pr. år.

Der forventes ikke ændringer til økonomien vedrørende rent træ i forhold til tidligere år. Behandlingen skal hvile i sig selv og er indarbejdet i budget for 2022.

Sagsfremstilling

Der indsamles omkring 1000 tons rent træ om året på Rebild kommunes genbrugspladser. Det er en stor fraktion, som til tider har været vanskelig at afsætte på grund af et overmættet marked. Affaldstræet afsættes typisk til produktion af spånplader.


I/S Reno-Nord har henvendt sig med henblik på at samle interessentkommunernes mængder i et afsætningssamarbejde i regi af affaldsselskabet, se bilag 1. Reno-Nord er i gang med kontraktforhandling med Kronospan og forventer at kunne opnå bedre priser med større samlede mængder. Hvis Rebild Kommune skal deltage i samarbejde om afsætningen, kræver det en formel opgaveoverførsel til affaldsselskabet.

Rebild Kommune har hidtil haft afsætningsaftale med Ragn-Sell's i Nr. Sundby, der også afsætter til spånpladeproduktion. Denne aftale kan opsiges med 3 måneders varsel.


Affaldsselskabet I/S Reno-Nord fik i 2020 nye vedtægter, der gør samarbejdet om selskabets aktiviteter nemmere at etablere. Rebilds Byråd godkendte 26-08-2020 de nye vedtægter, hvor aktiviteten Håndtering af rent træaffald er beskrevet, se Bilag 2. Rebild Kommune kan efter godkendelse i kommunalbestyrelsen indtræde som deltager i aktiviteten uden at det kræver nye vedtægter eller godkendelse i alle ejerkommuner. En kompetenceoverført opgave til I/S Reno-Nord kan opsiges med 1 års varsel. jvf. selskabets vedtægter pkt. 17.


Forvaltningen anbefaler, at Byrådet godkender opgaveoverførsel af håndtering af træaffald til I/S Reno-Nord. Det er vigtigt at have holdbare kontrakter på afsætning af affald og bedre kontrakter opnås med større mængder. Forvaltningen vurderer det som en fordel at samarbejde om afsætning med de andre nordjyske kommuner i affaldsselskabet. Dels på grund af forventning om bedre kontrakter og økonomi som følge af større mængder og dels på grund af, at affaldsselskabet herved styrkes i deres kompetencer vedrørende afsætning og kontraktforhandling, så disse opgaver ikke skal varetages i de enkelte kommuner. Forvaltningen forventer flere formelle opgaveoverførsler til affaldsselskabet vedrørende afsætning af affald i de kommende år.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Byrådet skal godkende opgaveoverførsel til affaldsselskabet I/S Reno-Nord vedr. afsætning af rent træ.

Beslutning

Godkendt.


Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender vedtægterne og deklarationsteksten, som er hhv. tilrettet og udarbejdet i overensstemmelse med Kirkeministeriets skrivelse.

Økonomi

Ingen.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede på møde den 30. september 2020, at man så positivt på ansøgningen om etablering af en skovbegravelsesplads til urner i Hjedsbæk Plantage. På møde den 20. januar 2021 godkendte Økonomiudvalget det fremsatte udkast til vedtægter for etablering af den kommunale skovbegravelsesplads i Hjedsbæk Plantage sammen med de øvrige relevante dokumenter i forbindelse med etableringen. Efter godkendelsen i Økonomiudvalget blev vedtægterne sendt til Kirkeministeriet for at få deres godkendelse. Kirkeministeriet kunne ikke godkende vedtægten i den indsendte form, men fremsendte deres bemærkninger til nødvendige ændringer i vedtægten i november 2021.


Forvaltningen har udarbejdet et tilrettet udkast til vedtægter i overensstemmelse med Kirkeministeriets bemærkninger, samt en deklarationstekst, som skal tinglyses på ejendommen.


Tilrettet udkast til vedtægter er vedlagt, sammen med Kirkeministeriets brev og et nyt udkast til en deklaration, der skal tinglyses på ejendommen.


Såfremt de tilrettede vedtægter og deklarationsteksten godkendes, skal de fremsendes til Kirkeministeriet til endelig godkendelse, hvorefter kommunen kan indgå de nødvendige aftaler for at gennemføre etableringen af skovbegravelsespladsen.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0