Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Det kan være vanskeligt at beregne præcist hvor meget Rebild Kommune betaler for meget i vejafvandingsbidrag. Til at illustrere dette er der med udgangspunkt i anlægssummen for 2014, beregnet forskellen mellem bidragssatserne såfremt der anvendes en sats på 6 % og 4 %. Der er i 2014 afsat et budget på 2 mio. kr. Der er i 2014 betalt en acontobetaling på 1,8 mio. kr. svarende til 75 % af anlægssummen ganget med bidragssatsen på 6 %.

6 %  

Hvis satsen er 6 %, vil vejafvandingsbidraget kunne opgøres til 2.391.000 kr.

4 %

Hvis satsen er 4 %, vil vejafvandingsbidraget kunne opgøres til 1.713.550 kr. 

Dvs. en forskel på 677.450 kr. som Rebild Kommune betaler for meget i vejafvandingsbidrag.

Sagsfremstilling

I forbindelse med indberetning af stoplovsafgørelse for 2011, blev Rebild Kommune bedt om at efterbetale et beløb svarende til en vejafvandingsbidragssats på 7,1 %. Kommunen valgte at klage over den pågældende afgørelse. Med udgangspunkt i faktisk mængder behandlet vand på spildevandsanlæg oplyst af Rebild Vand, og det aktuelle vejareal, og mængde nedbør, blev den beregnede vejafvandingsbidragssats af Forsyningssekretariatet fastsat til 4,3 %.

Afgørelsen fra forsyningssekretariatet har haft indflydelse på vurderingen af acontobetalingen af vejafvandingsbidraget i og med at Plan, Byg og Vej mener at en acontosats på 6 % er alt for højt set i forhold til tidligere år.

Rebild Vand bestrider dette i og med at afgørelsen vedrører 2011, og derfor i princippet ikke har noget med 2013 at gøre. Rebild Vand og Spildevand betragter den fastsatte procent som det minimum Rebild Kommune skal betale. Reguleringer med baggrund i faktiske forhold og i overensstemmelse med de godkendte beregningsmetoder kan efter Forsyningens opfattelse kun ske i opadgående retning. Det betyder at Rebild Kommune med udgangspunkt i de konkrete beregninger vil betale mere end det beregnede beløb, hvilket i sidste ende vil kunne betragtes som kommunal støtte til et aktieselskab.

Fællescenter økonomi her med udgangspunkt i samme regnemetode beregnet den faktiske vejafvandingsbidragssats udfra kendte tal. Den faktiske bidragssats for 2012 og 2013, var på 4,74 % i 2012, og 3,83 % i 2013. Dertil skal det siges at der er afvendt et marginalt større vejareal, for at gøre beregningen nemmere, hvilket betyder at satsen i virkeligheden er lidt lavere.

For eksemplets skyld, er opstillet en beregning på hvordan den vejledende vejafvandingsbidragssats beregnes. Metoden der anvendes er samme metode som Forsyningssekretariatet anvender ved deres årlige stopslovsafgørelser. Rebild Kommune anvendte metoden for 2011, og fik den godkendt af forsyningsekretariatet.

Den regionale nedbørsmængde i Nordjylland var i 2013 opgjort til 631,8 mm (dmi årsrapporter). Derfra fraregnes 5% på grund af fordampning. Det giver en nedbørsmængde på 600,21 mm. Dette beløb ganges op med vejarealet med adgang til kloak. Forsyningssekretariatet har opgjort det til 123.945 m2. I denne beregning rundes det op til 124.000 m2. Når de 2 tal ganges sammen fås 74.426.040 m2 afledt vand via kloaknettet. Omregnet til m3 giver det 74.426 m3 vand som afledes via kloaknettet. Denne mængde vand skal ses i forhold til den samlede mængede behandlede vand på spildevandsanlæggene i kommunen. Den samlede mængde behandlet vand i 2013 er opgjort til 1.940.464 m3 vand.

74426 m3 / 1.940.464 m3 = 3,83 %.  

Med udgangspunkt i ovenstående  burde acontosatsen fastsættes lavere, for at undgå eventuelle konflikter ift. Rebild Vand.

Det anbefales at der afregnes konkret i forhold til afgørelsen fra 2011, da den er accepteret af forsyningssekretariatet som regneteknisk metode.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Kommune har politisk fastsat en vejafvandingsbidragssats på 6 %. En vejafvandingsbidragssats på 6 % har set i lyset af de seneste års stoplovsafgørelser, været fastsat for højt. Der ønskes derfor en regulering.

Beslutning

Godkendt. 

Bitt Juul Jensen deltog som suppleant for Britta Glargard.

Indstilling

at vejudlægget og det overskydende areal overdraget til lodsejerne til kr. 0, under forudsætning af kommissionen tiltrædelse.

Udvalget for Teknik og Miljø, 12. november 2014, pkt. 194:

Indstilles godkendt som indstillet.

Ole Frederiksen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 19. november 2014, pkt. 332:

Indstilles godkendt.

Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Arealoverdragelserne vil ske til kr. 0, da lodsejerne ikke har skulle betale for at modtage overskydende arealer under åstedsforretning. Den matrikulære berigtigelse udføres af den ledende landsinspektør på vegne af Banedanmark.

Sagsfremstilling

Banedanmarks projekt i Skørping nærmer sig sin afslutning og i den forbindelse skal den ledende landinspektør udføre de matrikulære berigtigelser, som aftalt under åstedsforretningen i februar 2014.

Rebild Kommune har et eksisterende vejudlæg på Møldrupvej, som ønskes afhændet til lodsejerne på strækningen og lodsejerne vil gerne modtage arealerne. Banedanmark har givet tilsagn om at den ønskede matrikulære ændring kan udføres under den matrikulære berigtigelse af hele arealet, dog forudsat at kommissionen tiltræder ændringen. Kommissionen vil få forelagt ændringerne efter den politiske beslutning.

Ændringen omfatter det eksisterende vejudlæg på Møldrupvej. Arealet blev ikke berørt under åstedsforretning, da det var et eksisterende vejareal, som skulle indgå i projektet og der var ikke taget stilling til de overskydende vejarealer ved åstedsforretningen. Arealerne ligger i et andet niveau end Møldrupvej og indgår mere naturligt i lodsejernes arealer. Derfor vil det være naturligt at få ryddet op i de matrikulære forhold.

Arealet udgør i alt 485 m2, som fordeles på følgende matrikler:

matrikel nummer 10 mh, får tillagt 205 m2

matrikel nummer 10 lb, får tillagt 70 m2

matrikel nummer 10 ez, får tillagt 55 m2

matrikel nummer 10 bp, får tillagt 155 m2

Arealudlægget er afrundet til nærmeste hele 5m2 i forhold til tegningen vedlagt som bilag 

Et andet areal, der ønskes overdraget er matr. nr. 10 ch, Teglgård, Skørping. Arealet er i overskud efter etablering af vejen "Under Broen" og blev under åstedsforretningen, tilbudt til lodsejeren, Birkedammen 18, af Banedanmark. Ved åstedsforretingen ønskede lodsejeren ikke at modtage arealet, så derfor skulle arealet tilgå Rebild Kommune. Lodejeren har siden fortrudt og ønsker nu at få arealet tillagt til sin ejendom. Arealet er på ca. 505 m2 og på arealet bliver der tinglyst jordankre fra brokonstruktionen. Arealet vil derfor ikke kunne anvendes til meget andet end havejord eller grønt areal. Derfor giver det god mening at overdrage arealet til lodsejeren. Rebild kommune slipper derved for vedligeholdelse af arealet og udgifter dertil.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der skal tages beslutning om overdragelse af aflagt vejareal til 4 matrikler på Møldrupvej, samt overdragelse af restareal på Birkedammen i Skørping.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0