Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at udbudsmaterialet godkendes og udsendes i offentlig licitation - opdelt i 2 etaper med mulighed for at give pris på en enkelt etape eller begge etaper.

Økonomi

Der kan gives pris på henholdsvis etape 1 og etape 2 og på dem begge.
Det vurderes ikke at være en økonomisk fordel ved at opdele udbuddet yderligere.

Der er ikke afsat et særskilt budget til opgaven. De bevillingsmæssige forhold forventes at komme på plads i forbindelse med byrådets godkendelse af resultatet af udbuddet. Udgiften forventes at kunne blive finansieret ved salg af ejendommen.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har på mødet den 21.01.2015 besluttet at nedrivning og miljøsanering af Hobrovej 88, Hobrovej 90 og Bavnebakken 9 i Støvring skal i offentlig udbud.

Der er nu udarbejdet udbudsmateriale for en offentlig licitation, som er vedhæftet. Af materialet fremgår krav i henhold til kommunens politikker om sociale klausuler m.v.

Udbuddet er opdelt 2 etaper idet biblioteksbygningen først skal nedrives i september 2016. Etape 1 omhandler nedrivning og miljøsanering af Rådhusbebyggelsen på Hobrovej 88 og Bavnebakken 9 i Støvring. Etape 2 omhandler nedrivning og miljøsanering af Biblioteksbygningen på Hobrovej 90 i Støvring.

I modsætning til den indbudte licitation, der blev præsenteret på mødet d. 21.01.2015, er udbuddet ikke opdelt i miljøsanering og nedbrydning, da det vurderes at udgøre en risiko for tidsplanen, at to firmaer vil være afhængige af hinandens leverancer. Der vil derfor sandsynligvis kun komme tilbud fra nedrydningsfirmaer uden for Rebild Kommune, med mindre der indgås partnerskaber.

Det forventes at Økonomiudvalget og Byrådet kan godkende resultatet i marts 2015 således at nedbrydningen m.v. kan starte i april 2015 og være afsluttet den 23. juli 2015.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Offentlig udbud af nedrivning og miljøsanering af Hobrovej 88, Hobrovej 90 og Bavneakken 9 i Støvring.

Beslutning

Søren Søe gjorde indsigelse mod mødets gennemførelse, idet dagsorden ikke var udsendt 4 dage før mødets afholdelse. Indsigelsen blev taget til efterretning og mødet hævet.

Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

at dagsordenen godkendes.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Beslutning

Drøftet. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0