KKR Nordjylland anbefalede den 24. april 2015, efter at have drøftet et administrativt oplæg til et fremtidigt fælles beredskab, at de 11 nordjyske kommuner træffer en principbeslutning om at indtræde i et fælles beredskabsselskab fra den 1. januar 2016.

Anbefalingen følges af nogle bemærkninger, om at der i processen frem mod en endelig etablering af selskabet:

• udarbejdes en beskrivelse af hvordan serviceopgaver og -indtægter håndteres.

• fastlægges en fast nøgle/et udgangspunkt for fordeling af udgifter efter befolkningstal, der kan danne baggrund for en fremtidig finansieringsmodel.

• at det i det endelige aftalesæt sikres, at udbud af en større del at de operative opgaver kræver tiltræden af stedkommunen.

KKR gjorde i øvrigt opmærksom på, at nogle kommuner ikke har praksis for at indarbejde fuld prisfremskrivning i budgetterne. Dette aspekt bør inddrages, når den endelige procedure for regulering af kommunernes betaling fastlægges.

Baggrund

I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at der skal ske en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet for at opnå betydelige effektiviseringsgevinster med et fortsat højt serviceniveau for borgerne. Aftalen betyder, at kommunernes beredskaber senest den 1. januar 2016 skal etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af beredskabsenheder.

På den baggrund aftalte KKR på mødet den 6. juni 2014, at kommunaldirektørkredsen skulle udarbejde et oplæg til drøftelse af den fremtidige struktur på beredskabsområdet. Forslag til pejlemærker for det videre arbejde blev godkendt på KKR’s møde den 12. september 2014 sammen med nedsættelse af arbejdsgrupper samt tidsplan.

Overordnet for de tre arbejdsgrupper blev oplistet et pejlemærke om en struktur med tre niveauer:

• Fællesopgaver for alle 11 kommuner

• Opgaver, der kan ligge i klyngebaserede samarbejder

• Opgaver og kompetence for den enkelte kommunalbestyrelse

Rapporten ”Fremtidigt beredskab i Nordjylland – baggrundsrapport april 2015” indeholder følgende anbefalinger vedrørende organisering, økonomi og plan for implementering.

Organisering

Organiseringen af et fælles nordjysk beredskab tager udgangspunkt i, at der etableres ét beredskab for hele regionen i et § 60-selskab. Den øverste myndighed i Beredskab Nordjylland er en ny fælles beredskabskommission (såfremt ny beredskabslov giver mulighed herfor) og bestyrelse bestående af repræsentanter fra de 11 deltagerkommuner.

Beredskabet får derforuden en fælles beredskabsdirektør. Stillingen som beredskabsdirektør forventes besat med tiltrædelse den 1. juni 2015.

 KKR har tidligere besluttet en struktur bestående af et fælles beredskab med opgaveløsning i fire klynger til varetagelse af de operative opgaver og myndighedsopgaverner.

• Nord (Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Jammerbugt og Brønderslev)

• Midt (Aalborg)

• Vest (Thisted og Morsø)

• Syd (Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland).

Der nedsættes et forretningsudvalg med en bestyrelsesrepræsentant fra hver af de fire klynger. Der etableres én vagtcentral.

For at sikre beredskabets dialog med de forskellige eksterne interessenter anbefales nedsat en dialoggruppe, der kan varetage denne opgave. Der tænkes især her på dialogen med de frivillige, med politiet og med medarbejderrepræsentanter

Der er hovedsagelig tre love, der ligger til grund for arbejdet med etablering af nyt fælles beredskab, beredskabsloven, kommunestyrelsesloven og lov om virksomhedsoverdragelse.

Beredskabsloven danner baggrund for det indholdsmæssige i beredskabet, kommunestyrelsesloven fastlægger rammerne for etableringen af §60-selskabet, og lov om virksomhedsoverdragelse udstikker rammerne for overdragelsen af medarbejdere fra de enkelte kommuner til det nye fælles beredskab.

Økonomi

I forbindelse med sammenlægningen af de kommunale beredskaber reduceres det samlede bloktilskud med 75 mio. kr. i 2016. For det nye nordjyske beredskab indebærer dette et besparelseskrav på 7,5 mio. kr., hvis reformen skal være udgiftsneutral for de 11 nordjyske kommuner under ét.  

Det vurderes på baggrund af arbejdet, at besparelseskravet kan indfries via følgende parametre:

1. Samlet administration og ledelse

2. Én døgnbemandet vagtcentral frem for tre

3. Enkelte justeringer i det operative beredskab under den nuværende dimensionering

4. Genforhandling af kontrakter.

Dertil kommer, at en fælles risikobaseret dimensionering vil kunne generere yderligere besparelser på sigt. Der henvises til rapporten for en uddybning. Der arbejdes med en fasemodel for i forhold til økonomien i det nye fælles selskab.

• De 11 deltagende kommuner overdrager deres eksisterende materiel, kontrakter m.v., der vedrører kerneopgaven, bortset fra bygninger.

• I det omfang beredskabet skal have råderet over bygninger, hvor der ikke i dag betales leje, fastsættes en leje ud fra markedsprincipper. Stedkommunens udgangsbudget korrigeres for denne leje, således at tilpasningen er neutral for både den afleverende kommune og beredskabet.

• Stedkommunerne stiller vederlagsfrit lokaler m.v. til rådighed for klyngeadministrationerne i det omfang Beredskabet har behov for lokaler udover det, der er tilknyttet bygninger, der anvendes til de operative opgaver.

• Beredskabets budget til løsning af kerneopgaverne udgøres af betalingerne fra kommunerne, der svarer til budget 2014 niveau fratrukket besparelsen på i alt 7,5 mio. kr.

• Der tages udgangspunkt i det oprindelige budget 2014, da dette budget er dannet, inden der var kendskab til strukturreformen på beredskabsområdet. Budgetdata kvalitetssikres ved sammenligning med regnskabsdata for regnskabsår 2014

• Budgettallene fremskrives fra 2014 til 2016 med KL´s pris- og lønfremskrivningsprocenter.

• Budgettet for det nye fælles beredskab reduceres med besparelsespotentialet på 7,5 mio. kr. (i budget 2014 p/l-niveau) ved opstart i 2016. Besparelsen fordeles til de deltagende kommuner ud fra indbyggertallet pr. 1. januar 2015.

• I løbet af 2016 skal bestyrelsen vurdere potentialerne for yderligere reduktioner på sigt udover de 7,5 mio. kr.

• Øvrige serviceopgaver, der i dag udføres af beredskabet, overdrages med mandskab og materiel til det nye beredskab, med en betaling svarende til det hidtidige budget. Kommuner, der i dag får løst sådanne opgaver, er forpligtet til at lade beredskabet løse disse i en to-årig periode – og beredskabet er forpligtet til at løse disse i to-årsperioden, med mindre andet aftales.

• I løbet af 2016 fastsættes principper for fremtidig betaling. Udgangspunktet for de fremtidige betalinger er indbyggertallet. Bestyrelsen får mulighed for at aftale en indfasningsmodel med sigte på at principperne er fuldt indfaset, når der er lavet en fælles risikobaseret dimensionering. Der kan eventuelt foretages justeringer i forhold til et differentieret serviceniveau jævnfør dimensioneringen.

• I løbet af 2016 udarbejder beredskabet en investeringsplan med tilhørende finansieringsplan, der tager udgangspunkt i en finansiering indenfor rammen.

• Tjenestemænd overgår ikke til det nye fælles beredskab, men lejes ud af ejerkommunerne.

• Der laves en åbningsbalance for de 11 kommunernes aktiver og passiver. Åbningsbalancens opgørelse skal ske på baggrund af aktivernes faktiske værdi vurderet af en sagkyndig person pa området.

Implementering

Fase 1 - etableringsfasen

2016 betragtes som et etableringsår og håndteres særligt. Alle kommuner betaler et beløb svarende til det afsatte i budget 2014 fratrukket egen andel af besparelsen på 7,5 mio. kr. Budget 2014 er valgt som udgangspunkt med baggrund i, at det er opstillet uden kendskab til aftalen mellem KL og regeringen.

Fase 2 - indfasning

Der indbygges en indfasningsperiode på maksimalt fire år fra 2017 til 2020. Indfasningsperioden kan bruges til at harmonisere de 11 kommuners bidrag til det nye fælles beredskab, hvis man ikke ønsker at begynde med én fælles takst allerede i 2017.

Fase 3 - drift

Kommunernes betaling anbefales fastsat som en pris pr. indbygger - eventuelt justeret i forhold til et differentieret serviceniveau jævnfør dimensioneringen

Videre proces

Beredskabet – med den nye direktør i spidsen – vil være den drivende for at få beskrevet snitflader og ”komme i gang”.

For at understøtte beredskabets arbejde foreslås det, at borgmesterkredsen frem til udgangen af 2015 fungerer som politisk styregruppe. Det foreslås endvidere, at den nuværende administrative styregruppe fortsætter som ad-ministrativ sparrings/styregruppe i etableringsfasen.

Et foreløbigt overslag over Rebild Kommunes betaling i 2016 viser en udgift på 5.689.009 kr. Beløbet skal kvalificeres i samarbejde mellem det kommende beredskab og kommunerne inden endelig etablering af selskabet.

- at byrådet træffer en principbeslutning om deltagelse i et fælles §60-selskab for de 11 nordjyske kommuner til varetagelse af beredskabsopgaverne.

- at arbejdet med at etablere selskabet igangsættes med baggrund i de anbefalinger, der fremgår af rapporten ”Fremtidigt beredskab i Nordjylland – baggrundsrapport april 2015” med iagttagelse af KKR’s

bemærkninger.

- at endelig forslag til etablering af selskabet behandles på novembermødet i byrådet.

Rebild Kommune har valgt at genforsikre pensionsforpligtelsen til tjenestemænd hos Sampension. Primo april 2015 har Rebild Kommune 16 erhvervsaktive tjenestemænd hvoraf 13 genforsikrede tjenestemænd og ca. 85 tjenestemandspensionsudbetalinger, samt 10 ventende opsatte tjenestemandspensioner.

Rebild Kommune betaler løbende en præmie for de erhvervsaktive tjenestemænd og får refunderet en del af pensionsudbetalingen, når tjenestemænd pensioneres.

Sampension foreslår en ændret investeringsstrategi for kommuner, hvor afkastet og dermed pensionsmidlerne i højere grad forventes, at vil kunne afdække kommunens fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd.

Den ændrede investeringsstrategi fjerner garantielementet og muliggør dermed, at Sampension kan benytte en anden investeringsstrategi med et forventeligt højere afkast og en bedre risikospredning. Ændringen medfører, at vi går fra fast afkast -  en  gennemsnitsrente med garanti – til variabelt afkast. Afkastet vil fremover være afhængig af markedsudviklingen.

Når garantielementet fjernes, kan Sampension frigøre den kapital, som er hensat i regnskaberne til at dække garantien. På den baggrund foretages en markedsværdiregulering af kommunens bonuskonto hos Sampension. Beløbet er ultimo februar 2015 opgjort til 53 mio. kr. Beløbet vil blive tilført Rebild Kommunes bonuskonto hos Sampension på 3 mio. kr. og denne vil herefter udgøre 56 mio. kr., der kan anvendes til dækning af eventuelt fremtidige tab i forhold til den nuværende model.

Den væsentligste ændring er, at Rebild Kommune overgår fra gennemsnitsrente med garanti til gennemsnitsrente uden garanti. Det har ingen betydning for pensionsmodtageren. De væsentligste elementer i investeringsstrategien er, at de nominelle obligationer erstattes af indeksobligationer. Indeksobligationer er kendetegnet ved at følge inflationen og dermed fastholde købekraften. Andre elementer er dels at allokering af midler tilpasses i takt med ændringerne i vores fremtidige ydelsesprofil og dels at øge andelen i aktiver som f.eks. aktier, ejendomme, skove m.v.

Med andre ord indebærer overgangen til en forbedret investeringsstrategi, at kommunen overtager risikoen for, at pensionsydelserne på et tidspunkt må nedsættes. En ydelsesnedsættelse vil først forekomme, hvis der over en længere periode er en lavere rente end i dag og/eller ved et kraftigt aktiefald, kombineret med at der ikke er tilstrækkelige midler på kommunens bonuskonto til at modstå tabet – selv efter overførsel fra Sampension.

Med den nye investeringsstrategi er der således både et højere afkast og bedre risikospredning end i den nuværende strategi. Der er naturligvis en vis risiko forbundet hermed, men risikoen vurderes som begrænset, ikke mindst set i lyset af det store beløb, som frigives til kommunens bonuskonto hos Sampension, og som skal bruges som fremtidig buffer.

Sampensions beskrivelse m.v. fremgår af bilagene.

Rebild Kommune er delvis genforsikret for pensionsforpligtelser til tjenestemænd.

Bonuskonto

Sampension opererer med en såkaldt bonuskonto, hvor overskydende midler - f.eks. det afkast af investeringerne der overstiger den rente der allerede er indregnet i de nominelle ydelser - indsættes. Midlerne på bonuskontoen tilhører den enkelte kommune, og anvendes som nævnt til at sikre, at Sampension refunderer kommunen en vis procentdel af den enkelte tjenestemandspension. Med den nuværende investeringsstrategi har kommunen et indestående ultimo 2014 på ca. 50 mio. kr., men ifølge Sampensions beregninger vil den, stort set være tømt inden for en kortere årrække med den nuværende model. Dette kan, i så tilfælde, medføre krav om ekstraordinære indbetalinger, hvilket alt andet lige, ikke er gunstig for kommunen.

Formålet med en ny investeringsstrategi er, at sikre inflationsregulering, og realisere et højere afkast over tid, og dermed reducere risikoen for, at kommunen kan blive nødt til at skyde likviditet (kassetræk) ind i ordningen.