Ledelses- og handlingstilsyn for 1. kvartal 2021.Dette ledelsestilsyn er udført med udgangspunkt i den nye model for ledelsestilsyn, som Arbejdsmarkedsudvalget vedtog på møde den 9. marts og er derfor udført som et tematilsyn på jobcenterområderne. Temaet for tilsynet har været inddragelse af borger i sagsforløbet. Ledelsestilsynet på ydelses- og borgerserviceområdet har været udført som ved alle øvrige tilsyn, hvilket blev aftalt i forbindelse med godkendelse af den nye model.Desuden afrapporteres i denne sag også den senest modtagne statistik fra Ankestyrelsen.
Ledelsestilsyn på ydelsesområderne
Der har som aftalt været udtaget 27 sager til tilsyn. I disse er der fundet 3 mindre fejl, der ikke vurderes at have haft betydning for borgere eller økonomi. Derudover er der fundet 3 beregningsfejl, som kan have haft betydning for udbetaling af refusion. Disse bliver undersøgt nærmere, så der kan blive rettet op på fejlene og det sikres, at de samme fejl ikke begås igen.Ledelsestilsyn på jobcenterområderne
Ledelsestilsynet for 1. kvartal 2021 er udført som et tematilsyn, hvor temaet har været borgerinddragelse. Der har været udtaget i alt 61 sager til tematilsyn fordelt på alle sagstyper.Temaet er valgt på baggrund af en fokusrevision på jobafklaring- og ressourceforløbsområdet primo 2020. Heraf fremgik det, at borgers perspektiv er tydeligt, når sagen gøres klar til rehabiliteringsteammøde. Det samme gælder indstillingen fra mødet. Dog er borgers perspektiv ikke i samme grad tydeligt, når det kommer til den aftalte plan, der udarbejdes mellem rådgiver og borger efterfølgende. Dette gav anledning og inspiration til at se nærmere på borgerinddragelse på tværs af jobcentrets områder. Desuden spiller temaet også direkte ind i den værdighedsdagsorden, der adresseres i ministermålene for både 2021 og 2022, og som derfor er anledning i selvstændigt fokus på Rebild Kommunes Beskæftigelsesplan for 2021. Derudover har Center Arbejdsmarked og Borgerservice igennem flere år arbejde med nogle fælles principper for samarbejde og samskabelse, der sætter yderligere en ramme for, hvordan borgerne skal opleve samarbejdet med forvaltningen. Heraf fremgår bl.a. at alle borgere skal mødes med respekt og interesse for det, de selv vil og kan.Inddragelse af borger er enkelte steder et decideret lovmæssigt krav, men handler i langt højere grad om menneskesyn og kvalitet i sagsbehandlingen. Der er derfor i dette tilsyn ikke optalt fejl i sagerne, men i stedet set på udviklingspotentiale i forhold til at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen fremover. Jobcentret har valgt at udføre ledelsestilsyn på følgende temaer:
- Borgers holdning til planen
Fremgår borgers holdning til planen tydeligt?
(Se f.eks. Min Plan og jobsamtaler)
- Opfølgning på tilbud
Fremgår borgers egen vurdering af, hvad denne har fået ud af tilbuddene?
(Se f.eks. evaluering eller praktikskema)
- Vurdering af behov for næste samtale
Er borger inddraget i vurderingen af, hvornår det giver mening at mødes igen?
(Se f.eks. jobsamtaler eller om borger anvender selvbook)
- Vejledning
Er borger ved behov vejledt om muligheden for at få hjælp andre steder?
(Se f.eks. jobsamtaler og øvrige journalnotater)
- Samtykke
Er der de relevante samtykker i sagen?
(Udsøges på notattype. Kan både være mundtligt og skriftligt)
- Oplysningspligt
Er borger løbende oplyst om, hvilke sagsakter vi indhenter, og hvilke oplysninger vi deler med andre?
(Se f.eks. jobsamtaler og øvrige journalnotater)
Generelt ses borger at være inddraget og være en aktiv del af sagerne. Borgerne synes generelt at være en aktiv del af egen sag og være enige i sagsforløbet, og der tages generelt udgangspunkt i borgers egne perspektiver. Der ses dog alligevel et udviklingspotentiale i forhold til borgerinddragelse på flere områder. Navnlig tydeliggørelse i sagerne af, at borger er inddraget, herunder tilkendegivelse af borgers holdninger til planer og aftaler, er et udviklingspunkt. Planer og aftaler fremstår generelt tydelige og præcise, men der er udfordringer i forhold til systematisk tilkendegivelse af borgers holdninger hertil. Derudover er der behov for en mere systematisk tilgang til at inddrage borger i vurdering af behovet for næste samtale. Der vil fremover blive arbejdet systematisk med inddragelse af borgerne med udgangspunkt i ovenstående temaer.
Det væsentligste identificerede udviklingsområde er imidlertid samtykke til indhentning/videregivelse af oplysninger, hvor der er lovmæssigt krav om inddragelse af borger.
Her er der fundet fejl i over halvdelen af de gennemgåede sager på ungeområdet. Det drejer sig primært om, at der forud for deltagelse i tilbud ikke er indhentet et samtykke til deling af oplysninger. I 1 sag på kontanthjælpsområdet har der ligeledes manglet samtykke i sagen, ligesom der på ledighedsydelsesområdet er fundet 2 sager, hvor samtykket ikke var tilstrækkeligt specifikt. Der arbejdes p.t. med etablering af muligheden for digital indhentning af samtykke fra borger, hvilket forventes at reducere fejlene på dette område markant. Det digitale samtykke forventes iværksat inden sommeren 2021. Desuden vil der blive fulgt særskilt op på problematikken i de enkelte afdelinger, både på den generelle problematik og i forhold til genopretning af de konstaterede fejl i konkrete sager, hvor dette er muligt.Ankestatistik for 2020
I 2020 har der ialt været 60 klage sager (8 efter beskæftigelsesloven, 13 efter aktivloven, 5 efter pensionsloven og 34 efter sygedagpengeloven).
Vi har fået medhold i 46 sager (5 efter beskæftigelsesloven, 10 efter aktivloven, 3 efter pensionsloven og 28 efter sygedagpengeloven). Desuden er 3 sager blevet afvist, hvilket typisk er fordi borger klager for sent.
Vi har kun fået hjemvist en enkelt sag (på sygedagpengeområdet), hvor der enten var sagsbehandlingsskridt, der skulle rettes op på, eller behov for nye oplysninger, før der kunne træffes afgørelse.
Der er 10 sager (3 efter beskæftigelsesloven, 3 efter aktivloven, 1 efter pensionsloven og 3 efter sygedagpengeloven), som vi enten har tabt, eller hvor Ankestyrelsen har ændret vores afgørelse. Dette kan både dække over, at Ankestyrelsen har truffet en anden afgørelse, eller at de er enige med kommunen, men ud fra en anden begrundelse/lovhjemmel.
I forhold til landsgennemsnittet ligger vi højere på andel omgjorte sager efter beskæftigelsesloven og pensionsloven, mens vi ligger lavere på sager efter aktivloven og sygedagpengeloven. Imidlertid er antallet af sager på de enkelte områder så små, at procenterne hurtigt kan ændre sig i op- eller nedadgående retning.
Udskriv
Læs højt
