Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Tommy Degn valgt til Skatteankenævnet med Mikkel Højsleth som personlig stedfortræder.


Jesper Frisgaard valgt til Vurderingsankenævnet med Holger Pedersen som personlig stedfortræder.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:


At der indstilles én person til Skatteankenævnet samt en personlig suppleant.


At der indstilles én person til Vurderingsankenævnet samt en personlig suppleant.

Sagsfremstilling

Med hjemmel i Skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3 og 4 skal kommunalbestyrelsen indstille kandidater som medlem og personlig suppleant til kommunens plads i ankenævnene. Indstillede kandidater udnævnes efterfølgende af skatteministeren. Ved indstillingen finder § 25 i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse (den d'Hondtske metode).


Rebild Kommune er i den kommende byrådsperiode tildelt en plads i Skatteankenævnet samt en plads i Vurderingsankenævnet. Funktionsperioden for de nye vurderingsankenævn begynder den 1. juli 2022 og perioden udløber den 30. juni 2026.


Krav til ankenævnsmedlemmer

Ankenævnsmedlemmer og -suppleanter skal opfylde visse krav for at kunne udnævnes, ligesom det under særlige omstændigheder kan undlades at udnævne en indstillet person.


Kandidaterne skal være valgbare til kommunalbestyrelsen – det betyder blandt andet, at personen skal være fyldt 18 år, have fast bopæl i kommunen og ikke være idømt eller have vedtaget en straf, der medfører tab af valgbarhed.


Kandidaterne skal opfylde habilitets- og decorumkrav – det betyder blandt andet, at personen f.eks. ikke må være ansat i Skatteforvaltningen eller være medlem af Skatterådet, ligesom personen skal have afgivet de nødvendige årlige oplysninger til opgørelse af indkomstskat og overholdt afdragsordninger om restancer til det of-fentlige.


Kandidaten skal have basale IT-kundskaber – det betyder blandt andet, at personen forudsættes at være i stand til og indstillet på at anvende digitale løsninger på simpelt brugerniveau.


Særligt for indstilling af personer til Vurderingsankenævn gælder herudover:

Kommunalbestyrelsen skal lægge vægt på, at de indstillede har kendskab til ejendomsvurdering. Dette kendskab til ejendomsvurdering kan både være af teoretisk og praktisk karakter. Det kan f.eks. bestå i en uddannelse med en vis relevans i forhold til ejendomsvurdering og/eller praktisk erfaring med ejendomsvurdering.


Sammensætningen af ankenævnene bør i øvrigt så vidt muligt afspejle samfundet. Ved indstillingen skal generelt tilstræbes, at medlemmerne udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. Ved indstillingen af medlemmer skal kommunalbestyrelserne derfor inddrage en alders- og kønsfordeling.


For perioden 2018-2021 var følgende udpeget:


Skatteankenævnet

Børge Christensen med Mads Holm Danielsen som personlig stedfortræder.


Vurderingsankenævnet

Gert Jensen med Preben Elmenhoff som personlig stedfortræder.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet - konstituerende møde.


Valg af medlemmer til Skatteankenævnet og Vurderingsankenævnet.

Beslutning

Jeanette Sagan valgt med Maybritt Toft Pedersen som personlig stedfortræder.


Peter Hansen valgt med Lars Hørsman som personlig stedfortræder.


Forvaltningen bemyndiges til efterfølgende at udpege medlemmer og stedfortrædere fra forvaltningen.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at der udpeges 3-7 medlemmer til Handicaprådet udpeget af kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Rebild Kommunes Handicapråd rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan også tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer.


Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Et antal af de medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen, skal være medlem af kommunalbestyrelsen.


Handicaprådet sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap.


De medlemmer af Handicaprådet, der udpeges af kommunalbestyrelsen, og som ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, udpeges blandt ansatte i kommunen, ansatte i selvejende institutioner eller ansatte hos private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.


Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiodedog således, at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges.


Hsndicaprådet udpeger selv sin formand.


Der skal endvidere udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem.


For perioden 2018-2021 var Handicaprådet repræsenteret ved:

Thøger Elmelund Kristensen valgt med Lene Aalestrup som personlig stedfortræder.

Maybritt Toft Pedersen valgt med Lars Hørsman som personlig stedfortræder.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet - konstituerende møde.


Valg af medlemmer til Handicaprådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0