Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Der er afsat 4,0 mio. kr. på anlægsbudgettet til slidlagsarbejderne, som ønskes frigivet.

Sagsfremstilling

Forvaltningen er i gang med udarbejdelse af udbudsmaterialet til udbud af slidlagsarbejderne for 2024. Opgaven fremgår af udbudsplanen for 2024 og udbydes i offentlig licitation efter tilbudsloven. Der anvendes tildelingskriteriet ”laveste pris”.

Vejene, hvor slidlaget forventes udført, kan ses på vedhæftede bilag. Der er taget rigeligt af strækninger med i det udbudte arbejde, og vi forventer derfor, at nogle strækninger vil udgå, da der sandsynligvis ikke er afsat penge nok til at få alle arbejder udført.

I 2024 prioriteres vejene i det åbne land. Dog er der i udbuddet også et par strækninger med på større trafikbelastede veje i byerne og en cykelsti i det åbne land.

I udbuddet lægges der op til udførelse af flere reparationer med bassinfræsninger på veje i det åbne land, hvor krakelerede/revnede kørespor får skiftet belægning.

Der er i udbuddet endvidere medtaget slidlag for 2 byggemodninger, hvor pengene er afsat og frigivet på det enkelte byggemodningsprojekt, så byggemodningerne kan færdiggøres. Det drejer sig om Amtoften i Haverslev og Råbjergvej i Sørup.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og byrådet anbefaler

  • At der på anlægsbudgettet frigives 4,0 mio. kr. til udlægning af asfaltslidlag

Resume

Der er på anlægsbudgettet 2024 afsat 4,0 mio. kr. til udlægning af asfaltslidlag på vejene. Der gennemføres lige nu udbud på arbejdet. For at sikre, at arbejdet kan sættes i gang i marken umiddelbart efter sommerferien, ønskes det budgetterede beløb for 2024 frigivet.

Text

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, byrådet

I udlægningen af heldækkende asfaltslidlag anvendes der genbrugsasfalt for at spare på råmaterialer som granit, grus og sand.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender dagsordenen

Text

Teknik- og Miljøudvalget 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0