Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt.


Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget indstiller overfor Økonomiudvalget og Byråd at der frigives midler til projektet fra anlægsprojektet Klimastrategi.



Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 22. juni 2020, pkt. 132:

Godkendt

Økonomi

Der skal frigives 711.625 kr. fra anlægsprojektet Klimastrategi.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har i samarbejde med Rebild Vand & Spildevand A/S fået udarbejdet et udbud for det videre arbejde med klimatilpasningsprojektet for Mastrup Søerne i Støvring. Projektet blev sidste år præsenteret på et borgermøde. Her modtog forvaltningen mange input til projektet, hvoraf nogle vil blive indarbejdet i projektet. Projektet omhandler Mastrup Søerne og Mastrup Bæk i Støvring. Her er Rebild Kommune gennem Vandplanerne pålagt at separere vandløbet og søerne. I den forbindelse har Rebild Kommune og Rebild Vand & Spildevand A/S drøftet mulighederne, da der i dag udledes store mængder regnvand til søerne. Projektet foreslår på nuværende tidspunkt at fjerne de eksisterende søer, genslynge vandløbet, etablere nye regnvandsbassiner og en rentvandssø i området.


Det næste skridt i projektet er at få udarbejdet et skitseprojekt, som kan danne grundlag for udarbejdelsen af en ny lokalplan og myndighedsbehandlingen af projektet. Projektet fremgår af udbudsplanen for 2020. Udbuddet har omfattet udarbejdelse af projektforslag med forskellige løsninger, inddragelse af borgere og interessenter (blandt andet et nyt borgermøde med præsentation af mulig løsning), en ny lokalplan for området, miljøvurdering af både lokalplanen og det endelige projektforslag.


Rebild Kommune har indhentet tilbud fra fire rådgivere. Rebild Kommune og Rebild Vand & Spildevand A/S har vurderet tilbuddet efter kriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” og vinderen (Orbicon|WSP) af tilbuddet har givet tilbud på 965.750 kr.


Da projektet er et samarbejde med Rebild Vand & Spildevand A/S er projektets økonomiske opdeling aftalt med Rebild Vand & Spildevand A/S. Rebild Kommunes andel af rådgiverydelsen er 711.625 kr.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Frigivelse af midler i forbindelse med klimatilpasningsprojektet ved Mastrup Søerne i Støvring. Rådgivningsydelse til udarbejdelse af projektforslag, lokalplan, miljøvurdering af lokalplan og projektforslag.

Beslutning

Indstilles godkendt.


Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalg overfor byråd indstiller regnskabet godkendt.


Sagsfremstilling

Rebild Kommune har i forbindelse med coronakrisen og nedlukning af Danmark anvendt politisk nødstyre for perioden 24. marts – 20. maj 2020. I bekendtgørelse nr. 841 af 11. november 1997 om kommunernes styrelse under krise og krig anføres det at; Regnskab for den periode, i hvilken kommunen har været styret efter reglerne i denne bekendtgørelse, skal, når kommunen igen i fuld udstrækning styres efter reglerne i den kommunale styrelseslovgivning, forelægges kommunalbestyrelsen.

Der gælder ikke bestemte formkrav til det regnskab, som skal udarbejdes for perioden med nødstyre, herunder skal regnskabet ikke opfylde de samme formkrav som kommunens årsregnskab. Af hensyn til formålet med regnskabet må det dog indeholde oplysninger, som gør det muligt - som minimum på bevillingsniveau - at se de afholdte udgifter og indtægter i perioden med nødstyre, så det er muligt at sammenholde med det korrigerede årsbudget.

I perioden med Nødstyre har der været ”almindelig” drift, og der kan her også henvises til økonomivurdering 1, som har været behandlet på fagudvalgsmøderne i april 2020. Den ”ikke almindelige drift” vurderes alene at vedrøre udgifter forbundet med Coronakrisen. Nødstyret har vedtaget fremrykning af investeringer i perioden for 22,4 mio. kr., ligesom det er besluttet at optage et ekstraordinært lån til styrkelse af likviditeten på 16 mio. kr. Det vurderes, at der er bogført 5,0 mio. kr. på driften til udgifter i forbindelse med Coronakrisen i perioden med nødstyre, som senere skal bevillingsmæssigt korrigeres, når den samlede økonomiske aftale og belastning er kendt.

Den vedlagte oversigt over regnskabet gældende for nødstyreperioden den 24. marts og til ophævelsen den 20. maj, aflægges således at perioden er defineret som marts og april, da de ordinært planlagte byrådsmøder i marts og april blev erstattet af nødstyre. Det anses derfor for det mest korrekte at anvende forbruget i marts og april, forbruget her er et udtryk for perioden, hvor beslutningerne er truffet af nødstyret.Regnskabet viser i hovedtal et likviditetsoverskud på 4,8 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 20,6 mio. kr. i det korrigerede budget, det skyldes hovedsageligt, at der er hjemtaget lån på 30 mio. kr., svarende til det budgetterede låneoptag for hele året.

Regnskab og mere uddybende bemærkninger er vedlagt som bilag.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0