Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalget og byrådet anbefaler, at der gives en bevillingsmæssig korrektion af budgettet for 2020 på 1.247.000 kr.


Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 12. august 2020, pkt. 87:

Indstilles godkendt.


Udvalget kvitterer for en stor indsats fra de mange medarbejdere, der har arbejdet for at realisere aktiviteterne.


Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.


Økonomi

Rebild Kommune har fået bevilget en pulje på 1.247.000 kr. og fordelt til anvendelse jævnfør vedhæftet oversigt.

Sagsfremstilling

Formål er at sikre et udbud af sommeraktiviteter for børn og unge som følge af Covid-19.

Midlerne skal anvendes til udvikling og gennemførelse af sommeraktivitetsforløb i skolernes sommerferie 2020 samt i direkte forlængelse af den.


Aktiviteterne i sommeraktivitetsforløbene skal falde inden for følgende formål:

1) De skal bidrage til at lukke de faglige huller, der kan være opstået hos nogle børn og unge som følge af skolelukningen.

2) De skal understøtte et socialt/trivselsmæssigt formål med fokus på børn og unges deltagelse i fællesskaber samt understøtte deres interesser i øvrigt og udfordre dem til at prøve nye og anderledes aktiviteter.

Begge formål vil kunne understøtte et kriminalpræventivt sigte.


Forvaltningen har i samarbejde med foreninger og på tværs af fagområder sat en række aktiviteter i gang, der afvikles i løbet af sommeren. Se vedhæftet oversigt.


Kommunerne skal aflægge et særskilt revisionspåtegnet regnskab for anvendelsen af tilskuddet senest den 30. november 2020. Eventuellle uforbrugte midler skal tilbagebetales til Børne- og Undervisningsministeriet efter afrapporteringen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Rebild Kommune er blevet tildelt et tilskud på 1.247.000 kr. som følge af aftale af 9. juni 2020 mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, de frie grønne løsgængere og Partiet Fremad om initiativer, der skal sikre et bredt udbud af sommeraktiviteter for børn og unge i skolernes sommerferie.


Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af Sundhedsudvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at Sundhedsudvalget drøfter analysen og de indkomne høringssvar samt om der er behov for supplerende informationer eller analyser fra forvaltningen med henblik på stillingtagen i forbindelse med budgetforhandlingen
at Sundhedsudvalget med udgangspunkt i de tre strategier i analysen tager stilling til, hvilken retning de vil anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 11. august 2020, pkt. 73:

Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at der arbejdes videre med muligheden for at reducere kapaciteten af plejeboliger i forhold til at skabe råderum for udvikling.Dette skal ses i sammenhæng med en plan for en modernisering af det samlede plejeboligområde med fokus på behov for demens boliger, aflastningsboliger, attraktive boliger også for par samt udvikling af en fremtidig anvendelse af de overflødige boliger til andre formål. Moderniseringsplanen kan tage afsæt i strategi 2.Sundhedsudvalget indstiller endvidere, at der arbejdes videre med en modernisering af ældreboligområdet, evt. i en helhedsplan for området i samarbejde med boligforeninger og eksterne aktører.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har udarbejdet analyse af kapacitet i pleje- og ældreboliger og fremtidige behov på området i Rebild Kommune.

Analysens formål er at udarbejde et beslutningsgrundlag for Byrådet i forhold til at fastlægge en retning, som kan fremtidssikre Rebild Kommunes pleje- og ældreboligområde og de ældre borgeres behov for boliger.

Analysen har fokus på udviklingen i efterspørgslen af boliger og det nuværende udbud af boliger. Efterspørgslen bestemmes af udviklingen i antallet af ældre, de ældres behov for pleje samt deres ønsker til boligform. Udbudssiden skal matche det antalsmæssige behov for boliger, men også behov i forhold til særlige målgrupper.

I vurderingen af mulighederne for tilpasning af kapaciteten er der også set på den eksisterende boligmasse, herunder hvordan boligerne matcher borgernes ønsker til pleje- og ældreboligerne.

Desuden præsenteres de lovgivningsmæssige rammer, særligt i forhold til almene boliger, og hvilken betydning de har på en eventuel beslutning om tilpasning af den nuværende kapacitet.

Som bilag er desuden udarbejdet et faktaark om hvert ældrecenter, som samler de væsentligste nøgletal for hver center.

Analysens konklusioner danner grundlag for tre forskellige strategiske retninger, som kan lægges til grund for en udvikling af pleje- og ældreboligområdet.

Proces

Analysen præsenteres for Byrådet på temamøde den 12. juni, og analysen udsendes til Byrådet forud for temamødet.

Forvaltningen foreslår, at analysen sendes i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og SektorMED Pleje og Omsorg med høringsfrist d. 3. juli. Analysen vil i den forbindelse blive vedlagt som bilag til referatet fra dagens udvalgsmøde.

Forvaltningen lægger op til, at høringssvar fra brugere og pårørende af ældrecentrene indgår i høringsprocessen via ældrecentrenes kontaktpersoner i Ældrerådet.

Forslag til høringsbrev er vedlagt som bilag.

På Sundhedsudvalgets møde i august præsenteres de indkomne høringssvar, hvor udvalget desuden vil få mulighed for at drøfte indhold af analysen, med efterfølgende behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Analysen skal danne grundlag for drøftelser om kapaciteten af pleje- og ældreboliger ved budgetforhandlingerne i efteråret 2020.


Økonomi

Ingen bemærkninger.


Indstilling

Forvaltningen indstiller:

- at Sundhedsudvalget sender analysen i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og SektorMED Pleje og Omsorg med høringsfrist d. 3. juli.

- at Sundhedsudvalget godkender udkastet til høringsbrev

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 12. juni 2020, pkt. 69:

Godkendt.Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Supplerende sagsfremstilling til Sundhedsudvalgets møde den 11. august 2020:

Analysen af kapacitet af pleje- og ældreboliger og fremtidige behov har været sendt i høring ved Ældrerådet, Handicaprådet og Sektor MED Pleje og Omsorg. Der er modtaget høringssvar fra Ældrerådet og Sektor MED Pleje og Omsorg. Høringssvarene er vedlagt som bilag på sagen.

Handicaprådet har meddelt, at de ikke har haft mulighed for at udarbejde et høringssvar indenfor tidsfristen.

Opsamlende er der flere opmærksomhedspunkter, som går igen i høringssvarene fra Ældrerådet og Sektor MED Pleje og Omsorg. Disse er:

  • Modernisering af boligerne - så de danner rammen for et godt sted at bo og for arbejdsmiljørigtige arbejdspladser
  • Ønske om flere boliger til borgere med demens samt flere aflastningspladser
  • Ældrecentre i lokalområderne vægtes højt grundet nærhedsprincippet
  • Problematikken omkring tomgangshusleje anerkendes som en udfordring,
  • Der peges på Strategi 2, som udgangspunkt for ændring af kapaciteten. Betydningen af Friplejehjemmet i Nørager bør afventes i den sammenhæng.
  • Medarbejderinddragelse i den kommende proces

Udover drøftelsen af høringssvarene, er det også relevant, at Sundhedsudvalget drøfter om der er behov for udarbejdelse af supplerende materiale til belysning af særlige emner.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I budgetforliget 2020 er det aftalt, at der skal udarbejdes analyse af pleje- og ældreboligområdet med henblik på, at der ved budget 2021 sker afklaring af behovet for tilpasning af antallet af pleje- og ældreboliger i kommunen.

Forvaltningen har udarbejdet analyse af kapacitet i pleje- og ældreboliger og fremtidige behov på området i Rebild Kommune og analysen indstilles sendt i høring af Sundhedsudvalget.

Forvaltningen præsenterer desuden tidsplan for høring og den efterfølgende proces for behandling af analysen. Det indstilles, at Sundhedsudvalget sender analysen i høring.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0