Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Forvaltningen har fra 2019, indenfor egen ramme, prioriteret ressourcer til opstart af revisionen af vandløbsregulativerne. Når de første regulativer er revideret, vil forvaltningen kunne anslå en økonomisk ramme for den samlede revisionsproces samt hvor lang tid den samlede revision af regulativerne vil tage.

Sagsfremstilling

Som vandløbsmyndighed skal Rebild Kommune udarbejde regulativer for alle de vandløb i kommunen, der er klassificeret som offentlige. Vandløbsregulativer skal som udgangspunkt tages op til revision mindst hvert 10. år og langt de fleste gældende regulativer i Rebild kommune er mere end 10 år gamle.

I Rebild Kommune dækker 60 vandløbsregulativer 103 vandløbsstrækninger og ca. 300 km vandløb. Regulativernes indhold og type er forskellige og afspejler ikke bare fysiske forskelle mellem vandløbene, men i høj grad også administrative forskelle mellem de tre tidligere kommuner og amtet.

Det er kommunens opgave, som vandløbsmyndighed at sikre at vandløbsregulativerne for de offentlige vandløbene kan bruges til afledning af vand under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, der er fastsat i henhold til statens vandområdeplaner, miljømålsloven og naturbeskyttelsesloven.

Forvaltningen fremlagde på udvalgets møde den 3. april 2019 en generel introduktion til vandløbsregulativer og forvaltningens plan for processen med revision af kommunens regulativer. Samtidig blev der orienteret om tidligere udvalgs beslutninger om at udsætte igangsættelsen af revisionsarbejdet.

Forvaltningen har derefter opstartet revisionsprocessen af vandløbsregulativerne i Rebild Kommune, og har i den første halvdel af 2019 blandt andet afholdt dialogmøder med en række interesseorganisationer for at få deres indledende input til processen. En opsamling på de væsentligste pointer fra møderne er vedlagt som bilag.

Revisionen af et vandløbsregulativ har til formål at opdatere indholdet for det konkrete vandløb og dets aktuelle tilstand i forhold til de nuværende lov- og planforhold i forhold til det hidtidige regulativ.

Regulativudkast

Forvaltningen fremlægger derfor udkastet til det første reviderede regulativ og dertil hørende redegørelse for vandløbet Torsted - Braulstrup Bæk (Se bilag). Forvaltningen har udarbejdet en liste med de væsentligste ændringer ved regulativrevisionen, som vil blive inkluderet i redegørelsen og høringsbrevet i forbindelse med offentliggørelsen (Se bilag). Sådan en ændringsoversigt har flere af interesseorganisationerne ytret ønske om under dialogmøderne.

Torsted - Braulstrup Bæk er kanaliseret på hele strækningen. Vandløbet er i Vandområdeplanerne målsat til "God økologisk tilstand" på de nederste 500 m, men er ikke miljømålsat på vandløbets øverste 719 m. Vandløbsregulativet kan derfor bruges som et eksempel/paradigme for bestemmelserne, der fremover vil være gældende for denne type af vandløb i Rebild Kommune, hvor afvandingsinteresser vægter højt og hvor miljøtilstanden også kan forbedres på de miljømålsatte strækninger. Forvaltningen vil efterfølgende udarbejde og fremlægge et regulativudkast for et offentligt vandløb, som har beskyttelsesværdige naturværdier og hvor de nærliggende arealer har et mindre afvandingsbehov.

Såfremt udvalget godkender udkastet vil det blive fremlagt for offentligheden i en 8 ugers høringsperiode, hvor lodsejere og interesseorganisationer har mulighed for at komme med ændringsforslag og indsigelser til regulativforslaget.

Efter fremlæggelsesperioden kan regulativet vedtages under hensyntagen til de indsigelser og ændringsforslag, der måtte være fremkommet. Forvaltningen vil derfor efter høringsperioden forholde sig til eventuelle indsigelser og forslag samt foretage ændringer i regulativets format og formuleringer uden at der ændres i fremlagte bestemmelser. Herefter fremlægges regulativudkastet for udvalget til endelig vedtagelse.

Regulativet kan efter udvalgets vedtagelse træde i kraft, hvis der ikke er indkommet klager inden klagefristens udløb efter 4 uger.

Digitale VandløbsRegulativer (DVR)

Forvaltningen vil fremover benytte programmet Digitale Vandløbsregulativer. Det giver muligheden for, at alle kan finde regulativer og dertilhørende bestemmelse for en specifik lokalitet ved hjælp af en WebGIS løsning. En lodsejer kan på den måde finde sin del af et vandløb på et webbaseret kort og med få klik finde den information, han ønsker fra regulativet, eksempelvis vedligeholdelsesbestemmelser.

Regulativerne bliver i forbindelse med vedtagelsen offentligt tilgængelige på https://www.mitvandloeb.dk

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forvaltningen har opstartet revisionsprocessen af vandløbsregulativerne i Rebild Kommune. Derfor fremlægges udkastet til det første reviderede regulativ for vandløbet Torsted - Braulstrup Bæk. Vandløbet er kanaliseret på hele strækningen og er ikke miljømålsat i Vandområdeplanerne på de første 719 m. Vandløbsregulativet kan derfor bruges som et eksempel/paradigme for hvilke bestemmelser der fremover vil være gældende for denne type af vandløb i Rebild Kommune.

Beslutning

Et flertal bestående af Kim Edberg, Morten Lem, Jeanette Sagan og Anna Oosterhof godkendte indstilling. Ole Frederiksen stemte imod.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at Rebild Kommune går videre med at forberede opgaveoverførsel af afsætning af pap/papir fra genbrugsordningen til I/S Reno-Nord.

Økonomi

Resourcehallen forventes at blive afskrevet over 8 år. RenoNord har anslået en årlig besparelse for Rebild Kommune på mellem 290.000 kr. og 338.000 kr.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune indførte i oktober 2017 en ny affaldsordning, hvor der indsamles blandet genanvendeligt affald i en to-delt genbrugscontainer. Plast og metal i den ene side og pap og papir i den anden. Containeren tømmes af to-kammer skraldebiler. Der er i dag en aftale om levering af plast/metal fra genbrugscontaineren til Reno-Nords sorteringsanlæg.

Indsamlingsbilerne fra Rebild læsser også pap/papir fra genbrugscontaineren af ved Reno-Nord. Her omlastes affaldet og sendes til modtager. Det giver god drift af ordningen, at bilerne kun skal læsse af ét sted. Bilerne fra Mariagerfjord og Aalborg læsser også pap/papir af ved Reno-Nord. Der er dog ikke tilstrækkelig plads, og det medfører blandt andet en del papirflugt fra anlægget. Reno-Nord vil gerne optimere på drift og afsætning, og planlægger i den forbindelse et anlæg af en ressourcehal, hvis ejerkommunerne vil opgaveoverføre afsætning af pap/papir til selskabet.

Reno-Nord har udarbejdet et projektforslag til en ressourcehal (vedlagt som Bilag 1).

Som det fremgår af projektforslaget, vil en ressourcehal kunne sikre at indsamlingsbilerne fortsat kun skal køre til èt modtageranlæg. Det sparer både tid og energi og er godt for miljøet. Ressourcehallen giver desuden mulighed for at pap og papir (og med tiden måske flere typer genanvendeligt affald) kan sorteres på Reno-Nord og dermed afsættes til højere priser. Samarbejdet med flere kommuner sikrer stabile leverancer af større mængder, hvilket også vil påvirke afsætningspriserne positivt. Reno-Nord har beregnet at mindre omkostninger til transport + mindre udgifter til ekstern udsortering + bedre priser på det sorterede materiale vil medføre en årlig besparelse for Rebild Kommune på mellem kr. 290.000,- og 338.000 kr, jævnfør Bilag 1.

Ressourcehallen giver også mulighed for lager under tag, så fraktionerne ikke forringes af at oplagres udenfor. Dette bidrager til fleksibilitet i afsætningen og mulighed for bedre afsætningspriser.

Reno-Nord ønsker en tilbagemelding fra interessentkommunerne, om Projekt Ressourcehal er noget man vil gå videre med til politisk accept.

Kriteriet for opstart af projektet er at Aalborg Kommune plus to andre kommuner (ud af Jammerbugt, Rebild, Mariagerfjord) siger ja. Mariagerfjord har godkendt at gå videre med projektet. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Kommune har fået en henvendelse fra I/S Reno-Nord om en mulig deltagelse i anlæg af en ressourcehal i forbindelse med sorteringsanlægget på Troensevej 2 i Aalborg. Reno-Nord ønsker en tilbagemelding fra interessentkommunerne, om Projekt Ressourcehal er noget man vil gå videre med.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0