Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalget indledningsvist drøfter budgetgrundlag, herunder budgetudfordringer og tilvejebringelse af råderum på 1%

Økonomi

Indledende budgetdrøftelse, herunder budgetudfordringer samt tilvejebringelse af råderum på 1% til politiske prioriteringer i 2018.

Sagsfremstilling

Det fremgår af budgetprocedure for 2018-2021, som blev godkendt på byrådsmøde d. 16. februar 2017, at fagudvalgene på møderne i april - juni skal have en indledende drøftelse af udvalgenes budgetgrundlag og eventuelle budgetudfordringer.

Økonomiudvalget opfordres derfor på dette møde, til at drøfte budget 2018 for Økonomiudvalget, herunder kriterier og ønsker, samt tilvejebringelse af et 1 % til politiske prioriteringer på Økonomiudvalgets eget område.

Som baggrund for drøftelsen kan henvises til det senest godkendte regnskab 2016, samt økonomivurdering 1 for 2017, som behandles på samme møde.

I forhold til regnskab 2016 og budget 2017 kan følgende forhold iagttages. Ved vedtagelse af budget 2017 blev budgettet for området administration reduceret med 2,5 mio. kr. vedrørende forsikringer og tjenestemandspension, samtidig blev der realiseret en rammebesparelse på 2 mio. kr., samt realiseret yderligere forslag fra sparekataloget på 0,5 mio. kr., samt en råderumsreduktion på 0,5 % svarende til 1,0 mio. kr.

Samlet set en reduktion på 6 mio. kr., således at regnskabsresultatet i forhold til budget 2017 og 2018 reelt kun svarer til et mindre forbrug på 0,4 mio. kr.

Det skal dog bemærkes, at der også blev tilført ekstra ressourcer til budget 2017 og 2018, men det var øremærkede ressourcer til særlige projekter, initiativer og nye tiltag.

Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets indledende drøftelser fremlægge et konkret forslag til tilvejebringelse af råderum på juni-mødet sammen med redegørelse for budgetudfordringer.  

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Beslutning

Drøftet. Overførslen indstilles godkendt.

Søren Søe, Søren Konnerup og Per Vilsbøll deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at økonomivurderingen drøftes, samt
at Økonomiudvalget over for Byrådet indstiller, at Arbejsmarkedsudvalgets indstilling om at 1 mio. kr. af det vurderede overskud på integrationsområdet overføres til dækning af flere børn i modtageklasser, godkendes.  

Økonomi

Arbejdsmarkedsudvalget har ved behandling af Økonomivurdering 1 10.05.2017 pkt. 41 indstillet til Økonomiudvalg og Byrådet, at der overføres 1 mio. kr. af det vurderede overskud på integrationsområdet til dækning af flere børn i modtageklasser på børne- og ungdomsudvalgets område.

Sagsfremstilling

Hermed præsenteres årets første økonomivurdering for Rebild Kommune. Som udgangspunkt er vurderingen på baggrund af forbruget i 1. kvartal 2017, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.

Mindreforbruget på driften skal især findes på Arbejdsmarkedsudvalgets og Økonomiudvalgets områder.

På arbejdsmarked er det den lave ledighed der giver færre udgifter til forsørgelse, mens det på administration er de tværgående fællesudgifter, der er mindre end budgetteret, herunder især overførsler af mindreforbrug fra tidligere år.

Befolkningen i Rebild Kommune er inde i en hastig udvikling og her pr. 1. maj var der 29.584 indbyggere i kommunen.

Nedenfor ses budget, forventet regnskab og afvigelse for drift og anlæg.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag.

Vi har arbejdet med et nyt design til vedhæftet økonomivurderingsrapport - den læses sådan.

  • Første side viser: Hovedtal for kommunens regnskab med pil for markering af, om der er tale om mer- eller mindreforbrug, samt en graf med likviditet og en med befolkning.
  • Herefter kommer sider med finansiering, serviceudgifter og anlæg.
  • På de efterfølgende sider vises første side fra økonomivurderingerne for de enkelte udvalg.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I årets første økonomivurdering for Rebild Kommune forventer vi mindreforbrug både på drift og anlæg - 18 mio. kr. på drift og 41,8 mio. kr. på anlæg. Heri er indregnet overførsler fra 2016 på 26,4 mio. kr. på drift og 72,8 mio. kr. på anlæg.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0