Med Rammeaftalen 2017 blev det besluttet, at rammeaftalen skulle gentænkes, således at det bliver en mere strategisk og politisk fokuseret aftale. I den forbindelse er navnet ændret til Nordjysk Socialaftale for i højere grad at afspejle, hvad aftalen handler om. Endvidere gøres aftalen toårig, så man i højere grad kan folde fokusområderne ud.

Dialog har været grundlag for aftalen

Processen for udarbejdelsen har i år haft år fokus på dialog, hvilket har reduceret det bureaukratisk tunge arbejde, som har præget de tidligere års rammeaftaler. I stedet er fokusområderne for årets aftale udarbejdet gennem dialog med fagfolk, brugerorganisationer og politikere ved forskellige dialogmøder. Fagfolkene og brugerorganisationerne har udpeget, hvad der er behov for, at vi har fokus på. Ud fra dette har de nordjyske udvalgspolitikere på det specialiserede socialområde drøftet og udpeget, hvilket strategisk fokus, der ønskes for Nordjysk Socialaftale. Det skete på en politisk temadag d. 28. april med deltagelse af alle kommuner og regionen.

Fokusområder – visioner og initiativer

Fokus for den overordnede vision for Nordjysk Socialaftale 2018-2019 er borgerens egenmestring, da det har været et gennemgående emne for alle dialogmøderne. Med Nordjysk Socialaftale sættes fokus på, hvordan de nordjyske kommuner og regionen kan styrke samarbejdet omkring borgerens muligheder og potentiale for i højere grad at kunne mestre eget liv.

For at understøtte og fokusere visionen om øget egenmestring sætter Nordjysk Socialaftale fokus på tre områder, hvor man i særlig høj grad ønsker at styrke samarbejdet. Det drejer sig om følgende tre fokusområder:

• Socialfagligt fokus på beskæftigelse
• Samarbejde mellem kommunerne og behandlingspsykiatrien
• Nye samarbejdsformer

For hvert fokusområde er der opstillet tre konkrete initiativer, der vil fokusere udmøntningen af fokusområdet. Initiativerne vil blive udmøntet løbende i løbet af 2018 og 2019.

Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel

Udover at sætte fokus på egenmestring og de tre fokusområder redegør Nordjysk Socialaftale endvidere for, at kommunerne og regionen vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Nordjylland.

Det forstærkede samarbejde

Der er i 2017 blevet arbejdet målrettet på at gøre det forstærkede samarbejde mindre bureaukratisk og mere dialogorienteret. Det betyder, at de formaliserede aftaler mellem kommunerne og tilbuddene omfattet af det forstærkede samarbejde er blevet ændret, så det afspejler dette arbejde. De formaliserede aftaler er bilag til Nordjysk Socialaftale.

Den nuværende aftale for tilbuddene i det forstærkede samarbejde gælder for 2017 og 2018, hvorved aftalen vil ligge forskudt i forhold til Nordjysk Socialaftale 2018-2019. Det foreslås, at nuværende aftale om det forstærkede samarbejde udvides til 2019 for at sikre en ens tidskadence for de to aftaler. En udvidelse vil kræve en positiv tilkendegivelse fra samtlige byråd og regionsrådet.

• Med Rammeaftalen 2017 blev der sat et mål om, at de nordjyske kommuner i 2020 skal have en udgiftsreduktion på 5 pct. for borgere i et rammeaftaletilbud sammenlignet med 2016 niveau. Ifølge aftalen om udgiftsreduktionen betyder det, at det samlede udgiftsniveau for de nordjyske kommuner skal reduceres med 1 pct. om året i 2018 og 2019 sammenlignet med 2016 niveau. Dette skal ske i et samarbejde mellem kommunerne og regionen.
• Der udestår en afklaring af, hvordan økonomien skal håndteres i forbindelse med borgere, der visiteres til de nye særlige pladser i psykiatrien. Når dette er afklaret, vil det blive indskrevet i Styringsaftalen (Bilag 4 til Nordjysk Socialaftale).

Forvaltningen indstiller, at udvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at Nordjysk Socialaftale 2018-2019 godkendes

Forvaltningen indstiller, at udvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at nuværende aftale om det forstærkede samarbejde udvides til 2019 under forudsætning af, at alle byråd og regionsrådet godkender udvidelsen

Sundhedsudvalget, 26. september 2017, pkt. 111:

Indstilles godkendt som indstillet af forvaltningen.

Børne- og Ungdomsudvalget, 27. september 2017, pkt. 144:

Et flertal bestående af Klaus Anker Hansen, Lars Hørsmann, Michael Portefee og Jeanette Sagan indstiller sagen til godkendelse som indstillet af forvaltningen.

Bent Skovgaard og Tommy Degn forbeholder sig deres stillingtagen.

Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

Der er overvejelse om at indføre to årlige grødeskæringer fra st. 3.765 til Vegger Bro (station 1.970) efter nærmere angivne kriterier. Der er desuden søgt om at indføre bekæmpelse af tagrør fra Hyldal Mølle til Vegger Bro.

I 2002 indførte Nordjyllands Amt et tillægsregulativ, ifølge hvilket der ikke længere blev udført regelmæssig grødeskæring fra Hyldal Mølle til Vegger Bro. I stedet kunne der iværksættes en begrænset grødeskæring i tilfælde af ekstraordinær massiv grødevækst. Efter en forsøgsperiode på tre år blev regulativets bestemmelser gjort permanente. I perioden fra 2002 til 2017 er strækningen ikke grødeskåret med undtagelse af et par mindre forsøgsskæringer.

Sønderup Å er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Ifølge lovens bestemmelser må der ikke ske indgreb, der ændrer tilstanden i vandløbet eller de omkringliggende beskyttede enge og moser. Sædvanlig vedligeholdelse af vandløb vil kunne ske uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven, men da der ikke har været grødeskåret siden 2001, vil en indførelse af grødeskæring kræve en forudgående dispensation.

Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation fra forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 3. En særlig omstændighed, der kan begrunde en dispensation, kan være, at et indgreb har en naturforbedrende funktion eller, at området er uden særlig naturværdi. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er påvist en jordbrugs- eller anden økonomisk interesse i, at et indgreb finder sted.

Det aktuelle ønske om grødeskæring er begrundet i et lodsejerønske om bedre afvanding af de tilstødende beskyttede engarealer. Forvaltningen har vurderet, at iværksættelse af den beskrevne grødeskæring ikke vil bevirke en væsentlig sænkning af vandstanden i åen.

Vandløbet er udpeget som Natura 2000-vandløb på grund af dets særlige naturkvaliteter. For Natura 2000-vandløb skal følges en særlig restriktiv praksis for dispensationer, og kommunerne har desuden en pligt til at sikre eller genoprette en gunstig bevaringstilstand for de naturtyper og arter, som området er udpeget for (bl.a. naturtypen ’Vandløb med vandplanter’). De særlige forpligtigelser i Natura2000-områder betyder, at Kommunen i sin forvaltning af vandløbet skal understøtte udviklingen mod en gunstig bevaringstilstand, og Kommunen kan derfor ikke træffe afgørelser om bl.a. vedligeholdelse, der strider mod Natura 2000-områdets målsætning. Grødeskæring er ikke i overensstemmelse med pligten til at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtypen vandløb med vandplanter.

Som rådgiver har Orbicon gennemført Natura 2000-vurdering med henblik på den fremtidige forvaltning af Sønderup Å. For strækningen fra Hyldal Mølle til Vegger Bro konkluderer rapporten, at vandløbets nuværende tilstand med hensyn til sammensætningen af vandplanter i al væsentlighed ligger inden for rammerne af gunstig bevaringstilstand. Rapportens anbefaling er, at den nuværende praksis med at udelade grødeskæring, videreføres.

Sønderup Å har en udbredt og stedvis stor forekomst af tagrør, som spreder sig langs vandløbet og mindsker vandløbets vandføringsevne. Hvor tagrør danner høje bevoksninger i begge sider af vandløbet, er der kun lidt eller slet ingen undervandsvegetation. En skæring af tagrør, hvor den ikke kan holdes nede ved græsning, vil både kunne forbedre vandløbets afvandingsevne og miljøet for de ægte vandplanter. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der kan og skal indføres bekæmpelse af tagrør.

Samlet vurdering

Effekt på afvanding og påvirkning af naturen, ved at iværksætte grødeskæring vil være afhængig af vedligeholdelsesmetoden. Ved en manuel, selektiv grødeskæring vil effekten på afvandingen være lille og der vil være en mindre, negativ påvirkning af vandløbets naturværdi. Derimod vil en maskinel grødeskæring 2 gange om året give en afvandingsmæssig effekt, men til gengæld også en stor negativ naturpåvirkning, som vil være i strid med de beskyttelseshensyn der ligger i naturbeskyttelseslovens §3 og i udpegningen som Natura2000.

Forvaltningen vurderer med afsæt heri, at der ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 til grødeskæring og indstiller at Udvalget meddeler afslag på dispensation til grødeskæring. Derimod vil bekæmpelse af tagrør ikke medføre en forringelse af naturværdierne og derfor bør der meddeles dispensation til bekæmpelse af tagrør.

Sønderup å er et grænsevandløb mellem Vesthimmerland kommune og Rebild kommune. Udvalget for Teknik og Miljø i Vesthimmerland kommune har d.14. august 2017 meddelt afslag til at indføre grødeskæring. Forvaltningen gør opmærksom på at såfremt udvalget beslutter at meddele dispensation til grødeskæring, skal der igangsættes en proces for at de to kommuner når til enighed i sagen.

• Udgifter til at indføre grødeskæring: ca. 14.000 kr. (7.000 kr. pr. kommune)
• Udgifter til bekæmpelse af tagrør: 10.000 - 15.000,-.

-  at der meddeles afslag på dispensation til at indføre to årlige grødeskæringer, og

-  at der meddeles dispensation til at bekæmpe tagrør  

Udvalget for Teknik og Miljø, 27. september 2017, pkt. 141:

Et flertal i udvalget for Teknik og Miljø bestående af Jeppe Ugilt, Thomas Simoni Thomsen og Ole Frederiksen (Venstre) besluttede, at der meddeles en dispensation til en grødeskæring af hensyn til afvanding for at undgå forsumpning af ådalen og fordi det vurderes, at der ikke vil være en negativ natureffekt ved grødeskæring. 

Rasmus Rask og Morten Lem ønskede at følge indstillingen. 

Morten Lem begærede sagen i byrådet.