Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Deltog i mødet:

Leon Sebbelin

Jesper Greth

Bente Søgaard

Tommy Degn

Holder Pedersen

Peter Hansen


Fraværende:

Lars Hørsman

Beslutning

Et flertal (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet) besluttede: Budgetudfordringerne indgår i budgetforhandlingerne for 2022.


Imod stemte Tommy Degn og Leon Sebbelin.


Leon Sebbelin ønskede at godkende som indstillet, så sparekataloget sendes i høring.


Tommy ønsker sagen behandlet i byrådet.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender tids- og procesplanen samt træffer beslutning om hvilke forslag til reduktioner, der sendes i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og SektorMED.

Sagsfremstilling


Hermed præsenteres årets første økonomivurdering for Sundhedsudvalget. Økonomivurderingen omfatter udelukkende vurdering på driftsområderne og dermed indgår der ikke vurdering på anlæg. Som udgangspunkt er vurderingen lavet på baggrund af forbruget for 1. kvartal 2021, dog er der taget højde for kendte og forventede afvigelser resten af året.


På nuværende tidspunkt forventer vi et samlet forbrug på 535,5 mio. kr. Det giver en afvigelse på 13,4 mio. kr. i merforbrug i forhold til det korrigerede budget inkl. forventede overførsler på 522,1 mio. kr. Sundhedsudvalget står ifølge indstilling fra Økonomiudvalget til at få overført 1,2 mio. kr. samlet i merforbrug fra regnskab 2020.




Det forventede merforbrug på Sundhedsudvalgets områder afspejler ligesom i 2020 udgifter til Covid-19, både direkte og indirekte. På Sundhed afholdes udgifter til kviktest som er direkte relateret til Covid-19, det samme er indkøb af værnemidler til hele kommunen konteret under sygeplejen på ældreområdet. Dertil kommer udgifter på ældreområdet til eksempelvis isolationsfaciliteter, vaccinationsudgifter og indirekte udgifter i hjemmepleje, akutpladser, sygepleje og ældrecentre i forbindelse med ekstra rengøring og hjemsendelser ved tæt kontakt til smittet med mere.


For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten som er vedlagt som bilag.



Indstilling


Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager økonomivurderingen til efterretning.



Beslutning fra Sundhedsudvalget, 4. maj 2021, pkt. 55:

Taget til efterretning.


Jeanette Sagan og Bruno Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.




Administrativ bemærkning:

Borgmesteren har ønsket dette punkt behandlet i Økonomiudvalget med vedhæftede bilag.


Vedlagt er udover bilaget fra punktets behandling i Sundhedsudvalget også Sundhedsudvalgets sparekatalog for 2021, der blev drøftet i Sundhedsudvalget den 22. september 2020. Spareforslagene 1, 2, 3, 10 og 11 indgik i budgetaftalen for 2021.



Beslutning fra Økonomiudvalget, 12. maj 2021, pkt. 131:


Et flertal (Venstre, Socialdemokratiet og Radikale Venstre) vedtog:


”Der ydes et ekstraordinært tilskud i 2021 til elevopgaven i Pleje og omsorg på 1,6 mio. kr. som følge af øget dimensionering. Finansieres af tværgående midler under Økonomiudvalgets område.


Finansieringen af Covid-udgifter på Sundhed samt Pleje og omsorg sker via kommunernes økonomiaftale, alternativt via solidarisk fordeling på alle kommunens driftsområder.


Sundhedsudvalget indstiller besparelser i 2021 på udvalgets område svarende til min. 5 mio. kr. i helårsvirkning. Behandles på byrådsmødet i juni”.


Det Konservative Folkeparti undlod at stemme.


Lars Hørsman og Tommy Degn stemte imod grundet budgetpræmisser.


Bente Søgaard deltog ikke i behandlingen af sagen.




Supplerende sagsfremstilling til Sundhedsudvalgets møde 19. maj:


Forvaltningen har til brug for Sundhedsudvalgets behandling af Økonomiudvalgets beslutning udarbejdet et forslag til en tids- og procesplan for behandling af forslag til reduktioner, svarende til 5 mio. kr. i helårsvirkning, som kan imødegå merforbruget på Sundhedsudvalgets område. Planen tager højde for, at beslutninger vedrørende budget og serviceniveau vil være omfattet af ret til høring. Planen er skitseret i skemaet nedenfor:




Herudover udarbejder forvaltningen et oplæg til katalog over mulige reduktioner, som kan anvendes til Sundhedsudvalgets drøftelse. Kataloget er under udarbejdelse og eftersendes.




Indstilling


Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender tids- og procesplanen samt træffer beslutning om hvilke forslag til reduktioner, der sendes i høring i Ældrerådet, Handicaprådet og SektorMED.




Beslutning fra Sundhedsudvalget, 19. maj 2021, pkt. 65:


Sundhedsudvalget kunne ikke godkende indstillingen. Sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet.


Bruno Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen.




Fortsat sagsbehandling:


Sundhedsudvalget har på sit møde besluttet at oversende sagen til Økonomiudvalget og Byrådet. Hvis Økonomiudvalget ønsker at opretholde muligheden for at Byrådet træffer beslutning den 22. juni 2021 kan det ske gennem denne tidsplan:





Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.


Økonomivurderingen pr. 31. marts 2021 for Sundhedsudvalget viser et forventet merforbrug på 13,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget inkl. forventede overførsler.

Beslutning

Godkendt.


Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender dagsordenen

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0