I 2014 har det samlede merforbrug været på 1,5 mio. kr. Dette skyldes en stigning i udgifterne til dagbehandling på sygehusene(ambulant somatik). Udgifterne til dagbehandling er generelt stigende, da sygehusene flytter patienter fra indlæggelser til dagbehandling. Rebild Kommune har da også haft et mindreforbrug på indlæggelser, men det modsvarer ikke stigningen i udgifter til ambulant behandling.

Rebild Kommune har budgetteret 0,5 mio. kr. mindre til medfinansiering i 2015 end der blev forbrugt i 2014, når der korrigeres for takstændringer. Da regionerne budgetterer med en aktivitetsstigning på 2% i 2015, er de forebyggende indsatser vigtige for at budgettet kan holdes.

Rebild Kommune klarer sig dog allerede godt i forhold til landsgennemsnittet på de patientrettede forebyggende indsatser. Dette skyldes en målrettet indsats, og det bidrager til at holde medfinansieringsudgifterne nede.

De forebyggelige indlæggelser er særligt faldende indenfor diagnoserne lungebetændelse og sukkersyge. Årsagerne til dette er øget henvisning til diabetes-rehabiliteringsforløb, forløbskoordination og reager på det du ser. Der er iværksat en række initiativer, som frem over forventes at have effekt på de diagnoser, hvor der ikke opleves samme fald.

Genindlæggelsesprocenten falder mere i Rebild end på landsplan. Dette kan tilskrives Korttidscenteret, reager på det du ser, udskrivningskoordinator og akut sygepleje.

Rehabiliteringsholdene for kronikere resulterer derudover i et fald i antallet af kontakter med sundhedsvæsenet for de kroniske diagnoser.

Langt størsteparten af kommunens udgifter til medfinansiering kan dog ikke forebygges med disse patientrettede tiltag, da de ligger udenfor de nævnte kategorier. De kan reduceres ved borgerrettet forebyggelse, som har en mere langsigtet karakter.

Med kommunens vision om et sundt liv i en sund kommune, og med implementering sundhedspolitikken, iværksættes der en række initiativer, som skal bidrage til at øge den generelle sundhedstilstand i kommunen. Dette forventes at betyde, at der på længere sigt vil være færre af borgerne udenfor det kommunale system, der vil blive syge, gå til lægen og blive indlagt.

Bilaget indeholder en analyse af de nævnte forhold.

På nuværende tidspunkt er det for 2015 kun tallene for januar, der er opgjort, og her ligger Rebild Kommune marginalt over det budgetterede med 70.000 kr., svarende til 1%.

Det vurderes at der på årsbasis skal bruges 244 personaletimer for at gennemføre 2 forløb. Derudover må forventes løbende faglig opkvalificering samt sparring fra psykolog forventeligt 10 timer plus forberedelse.

Forplejning i form af saftevand, frugt, forplejning til familieaften samt materialer vurderes til 4.000 kr pr. forløb. Der påregnes brugerbetaling på 30 kr. per person til den afsluttende familieaften.

Udgifterne finansieres af de enkelte centre inden for den nuværende ramme.

Målgruppen for sorggruppen er 8 til 16 årige i kommunen, som har mistet mor, far, søskende eller et nært familiemedlem.

En sorggruppe består af mindst 3 børn og max.10 børn samt en sundhedsplejerske og en psykolog. Sorggruppen arbejder i udgangspunktet som en lukket gruppe. Det betyder, at det er de samme børn, som starter i gruppen, der forbliver sammen i hele forløbet.

Sorggruppen hører under normalområdet og er forankret i Center Sundhed.

Gruppelederne er en psykolog fra PPR og en sundhedsplejerske fra Center Sundhed. Desuden faglig sparring fra familiebehandling i forhold til tilrettelæggelse og afvikling, og supervision ved psykolog i Center Sundhed.

Målet med sorggrupperne for børn/unge er at hjælpe den enkelte gennem sorgen og give dem bedre mulighed for at lære at leve med tabet. Konkrete succeskriterier er:

• At 90 % af de børn/unge, der starten i gruppen også gennemfører forløbet
• At sorggrupperne gennemsnitligt har 6 deltagere
• At der er et stabilt fremmøde i gruppe
• At de enkelte børn/unge oplever at deltagelse i gruppen gør en forskel

Sorggruppeforløbet består af:

• En henvendelse til gruppelederne
• En første samtale med den/de voksne
• En samtale med den/de voksne og barnet, hvor det vurderes om tilbuddet er det rette for barnet
• Et 4 måneders forløb, hvor gruppen mødes 2 timer 2 gange om måneden
• En familieaften midtvejs
• En afsluttende familieaften
• Eventuel udslusning til frivillige grupper. (på længere sigt)

Den første sorggruppe etableres i august/september måned 2015. Der gennemføres en evaluering efter to sorggruppeforløb, det vil sige forventeligt i sommeren 2016. Evalueringen vil bestå af dels registreringer af fremmødeprocent og gennemførelsesprocent og dels af afsluttende interviews med barnet og den/de voksne.