Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Det politisk godkendte kommissorium opstillede følgende principper for model C:

  • Sikre en decentral ledelse af driftsenhederne på pleje og omsorgsområdet, hvor ledelsen er synlig og tilstedeværende for medarbejdere, brugere, pårørende og frivillige. Ledelsen skal klart vise vejen for udvikling, motivation og trivsel.
  • Sikre at ledelsen både har decentrale frihedsgrader og klare fælles mål.
  • Kontraktholdere/ledere som skal referere direkte til centerchefen.
  • Understøtte en så effektiv drift af pleje og omsorgsområdet som muligt med mest muligt faglig og ledelsesmæssig kvalitet inden for budgetrammen.
  • Sikre gode rammer for tværfagligt samarbejde og en helhedsorienteret opgaveløsning, hvor borgerens selvhjulpenhed og behov er i centrum.
  • Sikre de bedste mulige rammer for løbende erfaringsudveksling og faglig sparring på tværs af Center Pleje og Omsorg og i samspil med andre relevante centre i Rebild Kommune.
  • Sikre klare og tydelige beskrivelser af de vigtigste ledelsesmæssige opgaver, som de decentrale ledere skal løse for at understøtte centerchefen og Fremtidens senior- og handicapservice bedst muligt.
  • Væsentlige krav til ledelsesegenskaber skal beskrives - herunder hvilke færdigheder, prioriteter og arbejdsværdier de decentrale ledere skal have for at lykkes med ledelsesopgaven.
  • Centerchefen skal tilvejebringe forslag til proces for besættelse af lederstillinger.

Med baggrund i kommissoriet har en arbejdsgruppe udarbejdet forslag til ny ledelsesstruktur - model C. I model C imødekommes alle principperne fra kommissoriet, og der sikres såvel en decentral som en synlig ledelse, sikker drift og en ledelsesstruktur, der kan understøtte strategien for Fremtidens senior- og handicapservice. (Bilag 1).

Beskrivelse af model C

Forslaget rummer en flad organisationsstruktur, hvor 14 ledere har direkte reference til centerchefen.

I model C er ledelsen opdelt i ledelse af ældrecentre, hjemmepleje og sygepleje, således at lederne fremadrettet kun er leder for ét af de tre områder. Denne opdeling sikrer en entydighed i opgaver og ansvarsområder og en mulighed for et klart ledelsesfokus på udviklingen af de enkelte fagområder, som hver for sig er i en rivende udvikling jf. Fremtidens senior- og handicapservice.

I model C samles ledelsen og driften af de 10 ældrecentre i 5 geografiske enheder med fælles ledelse og drift på tværs. Samdriften af ældrecentrene to og to sikrer bedre muligheder for en rationel drift, idet ældrecentrene er for små og dyre til at drifte som enkeltstående, som det er i dag. Samtidig vil de sammenlagte enheder have et passende ledelsesspænd. Hvert driftsfællesskab har én ældrecenterleder og én assisterende centerleder, således der altid er en leder tilgængelig i de enkelte huse. En fælles ledelse af ældrecentrene vil betyde fleksibilitet i planlægningen af den daglige drift, idet det vil være muligt, at medarbejdere der har fællesledelse kan arbejde på begge ældrecentre.

Det bemærkes, at samdriften af ældrecentrene ikke har til hensigt, at gøre op med individuelle forskelle mellem de enkelte centre. Hvert center kan således fortsat have sit eget lokale præg og råderum.

Hjemmeplejen samles i model C i tre distrikter fordelt på øst, vest og syd. Hjemmeplejelederne får relative ens distrikter både hvad angår antal borgere, kørelister og medarbejdere. Lederne af hjemmeplejen assisteres af en planlægger, der dels har fuldt fokus på rationel planlægning og disponering, men som også er stedfortræder i lederens fravær (fx. sygdom og ferie). Fordelen ved at samle hjemmeplejen er, at medarbejderne bliver specialiseret inden for opgavefeltet - borgere i eget hjem, deres livssituation og behov - frem for at skulle rumme en langt bredere målgruppe af borgere med flere og mere komplekse behov. Ved at inddele hjemmeplejen i tre distrikter bestående af teams giver det endvidere mulighed en effektiv planlægning af kørelister/opgaver samtidig sikres hjemmeplejens tre baser geografisk fordelt i kommunen. Som udgangspunkt møder medarbejderne ind, hvor de organisatorisk er forankret, men der er mulighed for at møde ind hos borgeren. På denne vis sikres en fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdsdagen.

Sygeplejen forbliver i model C, en samlet enhed, som det er tilfældet i dag.

Opsummerende organiseres Center Pleje og Omsorg i model C som følgende:  

Ældrecentrene

  • Betegnelsen for ledelsen på ældrecentrene er: Ældrecenterleder og assisterende ældrecenterleder
  • Et ledelsesspænd på 30-35 medarbejdere pr. leder

Hjemmeplejen

  • Betegnelsen for ledelsen i hjemmeplejen er: Hjemmeplejeleder
  • Et ledelsesspænd på 40-50 medarbejdere pr. leder
  • Der etableres tre hjemmeplejedistrikter fordelt på øst, vest og syd. Distrikternes base er geografisk fordelt i kommunen ud fra distrikternes område
  • Nattevagten forankres decentralt ved de tre hjemmeplejeledere

Sygeplejen

  • Betegnelsen for ledelsen i sygeplejen er: Leder af sygeplejen og assisterende leder af sygeplejen
  • Sygeplejen rummer alle sygeplejersker i Center Pleje og Omsorg - herunder demenssygeplejersker, centersygeplejersker og de udekørende sygeplejersker
  • Sygeplejen forslås også i den fremtidige organisering placeret i Skørping

 

Serviceteam og hjælpemiddeldepot

  • Alle pedeller og hjælpemiddeldepotet samles i et team med selvstændig ledelse og økonomisk budget

Borgervisitation og administration

  • Betegnelsen ændres fra Myndighed til Borgervisitation
  • Administrationens medarbejdere skal fremadrettet referere til funktionslederen af Borgervisitation og administration

Produktionskøkkenet

  • Produktionskøkkenet og modtagerkøkkenerne samles under en ledelse, fordi det skaber et bedre fokus på det gode måltid. Samtidig får køkkenet fælles økonomi.

Boformerne

  • Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal beskrive fordele og ulemper ved boformernes fremtidige organisatoriske forankring i Center Pleje og Omsorg og i Center Familie og Handicap.

For at kunne arbejde i samme retning skal der i den samlede ledergruppe sættes fælles mål og retning. Samtidig sikres der igennem tværgående teams et bedre samarbejde, hvor forskellige medarbejdergrupper får mulighed for at vidensdele og løse opgaverne på en helhedsorienteret måde til gavn for borgerne.

Som bilag til sagen ligger funktionsbeskrivelser for ledere, assisterende ledere og planlæggere indenfor områderne: Ældrecentre, sygeplejen og hjemmeplejen. I funktionsbeskrivelserne fremgår ansvars- og opgaveområderne. På sagen ligger endvidere profilbeskrivelser for ledere af ledere og ledere af medarbejdere. Disse beskriver ledernes færdigheder, prioriteter og værdier.

Proces for omplacering af ledere

 

Personalejuridisk er strukturændringen underlagt en omplaceringspligt. Det betyder, at alle nuværende ledere skal søges omplaceret til nye lederstillinger. Medarbejderne bliver således ikke afskediget i processen, men indgår i en omplaceringsproces, hvor de får mulighed for at tilkendegive ønsker til fremtidig stilling samt arbejdssted.

Det er kun såfremt en leder ikke har de fornødne kvalifikationer til at varetage en af de nye stillinger eller ved overskud af ledere, der eventuelt kan opstå en afskedigelsessituation. Ved eventuelt overskud af ledere vil der søges omplaceret til basisstillinger i Center Pleje og Omsorg.

Omplaceringsprocessen kører af to omgange. Først besættes lederstillingerne herefter besættes stillingerne med de assisterende ledere og planlæggerne.

Høring

 

Forslag til ny ledelsesstruktur - model C indstilles sendt i høring hos høringsberettigede dvs. i SektorMED Pleje og Omsorg samt LokalMED Administration og Myndighed med efterfølgende politisk behandling december 2015. Høringsfristen fastsættes til d. 25.11.2015. Økonomi
I forslaget til ny organisering af Center Pleje og Omsorg reduceres antallet af ledere - men der ansættes flere planlæggere, hvorfor der samlet set vil være et merforbrug på 0,5 mio.kr., som afholdes inden for Center Pleje og Omsorgs ramme.Forvaltningen indstiller:
At forslag til ny ledelsesstruktur - model C - sendes til høring i SektorMED Pleje og Omsorg samt LokalMED Administration. 


Sundhedsudvalget, 10. november 2015, pkt. 153:

Indstillingen blev godkendt. Supplerende sagsfremstilling:

 

Forslag til ny ledelsesstruktur i Center Pleje og Omsorg har været sendt i høring ved SektorMED Pleje og Omsorg samt ved LokalMED Administration og Myndighed. Høringsfristen er fastsat til d. 25.11.2015. Der er modtaget høringssvar fra LokalMED Administration og Myndighed. Høringssvaret er vedhæftet som bilag på sagen.

Af høringssvaret fra LokalMED Administration og Myndighed fremgår, at Administrationen fortsat ønsker at referere direkte til centerchefen. Dette set udefra Administrationens opgaveportefølje, som er tværgående, og som primært løses direkte for centerchefen og for de politiske udvalg.

SektorMED Pleje og Omsorg holder møde d. 25.11.2015, hvorfor deres høringssvar eftersendes til Sundhedsudvalget.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Sundhedsudvalget godkendte den 11. august 2015 kommissorium for arbejdet omkring en ny ledelsesstruktur i Center Pleje og Omsorg. Af kommissoriet fremgik, at der skal udarbejdes et nyt organiseringsforslag - model C - som blandt andet skal sikre en decentral og synlig ledelse samt understøtte strategien Fremtidens senior- og handicapservice.

Der er i overensstemmelse med kommissoriet udarbejdet et nyt forslag (model C) til organisering af ledelsen i Center Pleje og Omsorg. Forslag til ny ledelsesstruktur har været sendt i høring i SektorMED Pleje og Omsorg samt LokalMED Administration og Myndighed med høringsfrist d. 25.11.2015. Forslag til ny organisering af Center Pleje og Omsorg indstilles efter høringen godkendt.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Forvaltningen orienterede om, at Socialstyrelsen har givet tilsagn om bevilling af de ansøgte midler.

Indstilling

at Rebild kommunes deltagelse i projektet godkendes under forudsætning af, at ansøgningen om midler imødekommes af Socialstyrelsen.

Økonomi

Der skal søges midler fra satspuljen af to omgange, idet ikke alle de afsatte midler er til rådighed på finansloven i første omgang, men strækker sig over to finanslovsår. Der er afsat 5,9 mio. kr. til en ansøgningspulje i 2015 og yderligere 5,9 mio. kr. til en ansøgningspulje i 2016. Det er kun de projekter, der har fået midler første gang, der kan søge om midler anden gang. Ud af puljen på 5,9 mio. kr. i første ansøgningsperiode ansøger de 8 nordjyske kommuner og Region Nordjylland om i alt 1,9 mio. kr., hvilket svarer til 1/3 af den samlede pulje. På baggrund af ansøgningerne vil 2-3 regioner tildeles støtte fra puljen.

Der er krav om minimum 33 % medfinansiering af den samlede projektsum i form af frikøb af medarbejdere til at indgå i udviklingen af forløbsprogrammet (herunder vidensdeling og kompetenceudvikling) samt tilhørende transportudgifter. I første ansøgningsperiode er medfinansieringen for de 8 deltagende kommuner samlet set anslået 214.000 kr. årligt (fordeles på baggrund af befolkningsgrundlag), mens Psykiatrien i Region Nordjylland bidrager med anslået 440.000 kr.

Satspuljemidlerne er ikke permanente og bevillingen forventes derfor at ophøre ved projekternes afslutning ved udgangen af 2017. Efter projektperiodens ophør vil forløbsprogrammet være implementeret og indgå som en del af driften.

Det skal bemærkes, at Socialstyrelsen har meddelt, at der forventes svar på ansøgningen i november 2015, hvorfor projektets økonomi endnu ikke er endeligt fastlagt.

Sagsfremstilling

Som en del af satspuljeaftalen 2014-2017 på psykiatriområdet er der afsat i alt 11,8 mio. kr. på landsplan til, at der i en 2-årig periode udarbejdes og implementeres et regionalt/lokalt forløbsprogram for mennesker med psykisk lidelse. Puljen er fordelt på en ansøgningspulje på 5,9 mio. kr. i 2015 samt en ansøgningspulje på 5,9 mio. kr. i 2016.

Som følge af ansøgningsfristen den 19. oktober 2015 har Rebild kommune sammen med 7 andre nordjyske kommuner og Psykiatrien i Region Nordjylland fremsendt en ansøgning til Socialstyrelsen under forbehold for efterfølgende politisk godkendelse. Der er arbejdet for at sikre, at ansøgningen lever op til kravene i vejledningen for ansøgningen, herunder krav om at regionen og minimum to (og gerne flere) af kommunerne i regionen har en samarbejdsaftale om at udarbejde et forløbsprogram for en specifik målgruppe af mennesker med psykiske lidelser. Dette er dokumenteret med en samarbejdsaftale om projektet mellem Region Nordjylland og hver af følgende 8 kommuner:

• Aalborg Kommune

• Frederikshavn Kommune

• Hjørring Kommune

• Jammerbugt Kommune

• Mariagerfjord Kommune

• Rebild Kommune

• Thisted Kommune

• Vesthimmerlands Kommune

Kort beskrivelse af projektet

Det overordnede formål med projektet er at udvikle et regionalt/lokalt forløbsprogram, hvor målgruppen er personer med bipolar affektiv sindslidelse i alderen 18-40 år. Som led i projektet skal der udarbejdes retningslinier for, hvordan region, kommuner og praksissektoren samarbejder, og det skal beskrives, hvilke indsatser, der kan medvirke til at forbedre samarbejdet og koordineringen af de indsatser og den behandling, som personer indenfor målgruppen modtager i de forskellige sektorer og kommunale forvaltninger.

Med projektet forventes der at være følgende væsentlige forandringsmål:

• Bibeholde eller øge funktionsniveauet hos personer med moderat funktionsnedsættelse

• Bibeholde funktionsniveauet hos personer med normal til diskret funktionsnedsættelse

• Øge funktionsniveauet hos personer med svært nedsat funktionsniveau

• Forbedre borgerens livskvalitet, herunder at borgeren har en oplevelse af bl.a. større selvstændighed i egen tilværelse og kan klare sig med mindre indgribende behandlingsmæssige og sociale indsatser

• Øge borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse

• Reducere antallet af (gen)indlæggelser

• Fokus på eventuelt misbrug, herunder at udarbejde koordinerede indsatsplaner for relevante personer indenfor målgruppen

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Rebild kommune har sammen med 7 andre nordjyske kommuner og Region Nordjylland fremsendt en satspuljeansøgning til Socialstyrelsen om 1,9 mio. kr. til udarbejdelse og implementering af et regionalt/lokalt forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser. Målgruppen for projektet er borgere med bipolar affektiv sindslidelse i alderen 18-40 år. Ansøgningen er sendt med forbehold for politisk godkendelse.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0