Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at der indarbejdes støttemur gennem skovområdet,
at  meddele en anlægsudgiftsbevilling på 0,2 mio. kr til det indledende arbejde ifm. ekspropriationsforretningen, og
at  anlægsudgiftsbevilling finansieres ved frigivelse af anlægsbevilling på 0,2 mio. kr af budgettet, for etablering af cykelsti langs Hanehøjvej.  

Teknik- og Miljøudvalget, 11. marts 2020, pkt. 56:

Et flertal bestående af Ole Frederiksen, Anna Oosterhof og Jeanette Sagan godkendte indstilling. Morten Lem forbeholdt sin stillingtagen.

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 64:

Et flertal indstiller godkendt.

Morten Lem forbeholdt sin stillingtagen.

Økonomi

Anlægsoverslaget for det samlede cykelstiprojekt er vurderet til 4,71 mio. kr. Meromkostningen til etablering af støttemur vil overslagsmæssigt koste 0,25 mio. kr, hvilket pt. vurderes, at kunne indeholdes i den økonomiske ramme for projektet, dog med forbehold for udgifterne til arealerhvervelser.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede d. 21. november 2019, at der skal eksproprieres for realisering af cykelstianlæg langs Hanehøjvej i Skørping, såfremt der ikke kan indgås frivillige aftaler.

Den 14. februar 2020 blev der afholdt møde med lodsejere med henblik på om muligt at indgå frivillige aftaler. Der er pt. givet mundtlige tilsagn fra 2 af de 5 berørte lodsejere. Forventningerne hos de resterende lodsejere til erstatningsstørrelser, er langt fra kommunens overslag, og administrationen vurderer ikke, at det vil være muligt at indgå forlig i sagen. Derfor påbegyndes ekspropriationsforretning med indkaldelse til åstedsforretning.

Cykelstien etableres i 2,5 meters bredde i syd- og østsiden af Hanehøjvej. Af hensyn til trafikafviklingen udvides Hanehøjvej fra 4,5 meter til 5,5 meter. Kørebane og cykelsti adskilles af én 1 meter bred rabat. (se vedhæftede oversigtstegning)

Det overvejes at etablere støttemur på strækningen gennem skovbevoksningen for at minimere behovet for at fælde træer, og reduceres arealbehovet i skovområdet (fra ca. 680 m2 til ca. 230 m2). Længden af støttemuren er ca. 120 meter og vil have en maks. højde på 1,5 meter (se vedhæftede bilag) Grundejerforeningen Hanevang har tidligere fremsendt forslag til projektudformning, hvor det påpeges at man ikke ønsker støttemur, ud fra et hensyn om at bibeholde indtrykket af skov.

Der bliver endvidere behov for en ca. 1 meter høj støttemur, over en ca. 50 meter lang strækning, nord for Præstegårdsheden for at holde projektet indenfor vejarealet. Støttemuren bliver ikke synlig for naboer eller brugere af vejen.  

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

I forbindelse med planlægningen for etablering af dobbeltrettet cykelsti langs Hanehøjvej i Skørping, planlægges opstartet ekspropriationsforretning. Der anmodes derfor om frigivelse af midler, til det indledende arbejde.  

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at vi udbyder slidlagsarbejderne som en rammeaftale i år, med option på 2x12 måneder med opstart i maj måned i år.  

Teknik- og Miljøudvalget, 11. marts 2020, pkt. 58:

Godkendt

Kim Edberg Andersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 18. marts 2020, pkt. 65:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Der er i investeringsoversigten for 2020-2023 afsat 3,0 mio. kr. på anlæg i 2020-2021 og 5,0 mio. kr. på anlæg i 2022. Derudover er afsat 5 mio. kr. på vejvedligeholdelseskontoen for 2020-2021 og 3,0 mio. kr. i 2022. I alt er den årlige ramme på kr. 8,0 mio. kr. for perioden 2020-2022.

Sagsfremstilling

De seneste år har Center Plan, Byg og Vej udbudt slidlagsarbejderne i Rebild kommune på årlig basis. Asfaltmarkedet er presset i øjeblikket og med udgangspunkt i de lave priser som kommunen fik på slidlag i 2019, vil det være økonomisk optimalt at lave en længerevarende kontrakt med fastlåste priser de kommende år. Kontraktformen er et rammeudbud, hvor der udbydes en række veje i år, og priserne fra i år danner herefter grundlag for prissætningen de kommende år, såfremt optionerne fra kommunens side effektueres.

Vejene der udpeges til slidlag sker ud fra Vejdirektoratets tilstandsregistrering og ved kommunes tilsyn.

Fordelene ved en rammeaftale er følgende:

-  Faste lave priser de næste 3 år (regulering iht. prisindekset er uundgåeligt)

-  Fuld råderet over, hvilke veje der skal have nyt asfalt

-  Der skal ikke udarbejdes udbudsmateriale de næste 3 år.

-  Samarbejde og dialog med asfaltentreprenør vedr. tekniske løsninger

Rammerne for udbuddet er beskrevet i udbudsmaterialet, som er lagt til juridisk gennemgang. Udbuddet kræver, at der er stillet en forventning om et fast budget til asfaltarbejde de kommende år, dog med et forbehold om, at der fra kommunalbestyrelses side kan ske en ændring på det pågældende område.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Der skal tages stilling til udbudsformen for det kommende slidlagsarbejde.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0