Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Når kommunens borgere har behov for hjemmepleje, skal kommunen tilbyde et forløb med hverdagsrehabilitering, hvis det kan medvirke til at borgeren kan blive i stand til at klare daglige opgaver så selvstændigt som muligt. Effekten måles på visiterede plejeydelser før og efter forløbet.

Nyvisiterede

Når en borger henvender sig til kommunen for at søge om hjemmepleje, vurderer Borgervisitationen, om borgeren er i målgruppen for hverdagsrehabilitering. Nogle målgrupper har ikke gavn af hverdagsrehabilitering, og tilbydes derfor traditionel hjemmepleje i stedet. Det gælder fx. terminale eller svært demente borgere. Det er ca. 80% af de nyvisiterede borger, der er i målgruppen for hverdagsrehabilitering.

Som det fremgår af diagrammet ovenfor, er der en stigende effekt af hverdagsrehabiliteringsforløb for de nyvisiterede. For et år siden var det 56%, der forblev selvhjulpne og således afsluttede et forløb uden efterfølgende at have behov for plejeydelser. Dette tal er nu steget til 83%. De borgere, der efter et rehabiliteringsforløb, stadig har behov for hjemmehjælp, har dog typisk også haft gavn af forløbet. Denne målgruppe afsluttes i gennemsnit med 1,3 times hjælp om ugen. Den gennemsnitlige plejemodtager i Rebild Kommune har ca. 3,8 timer.

Antallet af nyvisiterede i forløbene er primært afhængigt af, hvor mange der ansøger kommunen om hjemmehjælp. Tallet svinger mellem 30 og 60 forløb i kvartalet.

Borgere der modtager hjemmepleje

De borgere, der modtager hjemmehjælp, kan også tilbydes et forløb med hverdagsrehabilitering. Antallet er denne type borgere i forløb er primært afhængigt af Borgervisitationen og Hjemmeplejens henvisninger til forløbene. Antallet er faldet i løbet af det seneste år, men samtidigt er effektiviteten i forløbene steget.

Diagrammet ovenfor viser, at andelen, hvor der direkte kan aflæses en effekt på de visiterede plejeydelser er steget fra 61% til 74% fra 2. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017. Der er dog igen sket et mindre fald i det seneste kvartal. De borgere, der har effekt af forløbet er både de borgere, der bliver helt selvhjulpne, dem der får mindre hjælp og dem, der har uændret hjælp efter et forløb. Årsagen til, at borgere med uændret hjælp tælles med er, at det typisk er borgere, som kommer ind i forløbene, fordi de får et fald i funktionsniveau. Forløbene hjælper borgerne til at stabilisere funktionsniveauet på det tidligere niveau, så der ikke skal visiteres mere hjælp.

Borgervisitationen arbejder sammen med Hjemmeplejen om at øge antallet af henviste til forløb med hverdagsrehabilitering i den kommende tid.

Forvaltningen indstiller, at udvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at Nordjysk Socialaftale 2018-2019 godkendes

Forvaltningen indstiller, at udvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at nuværende aftale om det forstærkede samarbejde udvides til 2019 under forudsætning af, at alle byråd og regionsrådet godkender udvidelsen

• Med Rammeaftalen 2017 blev der sat et mål om, at de nordjyske kommuner i 2020 skal have en udgiftsreduktion på 5 pct. for borgere i et rammeaftaletilbud sammenlignet med 2016 niveau. Ifølge aftalen om udgiftsreduktionen betyder det, at det samlede udgiftsniveau for de nordjyske kommuner skal reduceres med 1 pct. om året i 2018 og 2019 sammenlignet med 2016 niveau. Dette skal ske i et samarbejde mellem kommunerne og regionen.
• Der udestår en afklaring af, hvordan økonomien skal håndteres i forbindelse med borgere, der visiteres til de nye særlige pladser i psykiatrien. Når dette er afklaret, vil det blive indskrevet i Styringsaftalen (Bilag 4 til Nordjysk Socialaftale).

Med Rammeaftalen 2017 blev det besluttet, at rammeaftalen skulle gentænkes, således at det bliver en mere strategisk og politisk fokuseret aftale. I den forbindelse er navnet ændret til Nordjysk Socialaftale for i højere grad at afspejle, hvad aftalen handler om. Endvidere gøres aftalen toårig, så man i højere grad kan folde fokusområderne ud.

Dialog har været grundlag for aftalen

Processen for udarbejdelsen har i år haft år fokus på dialog, hvilket har reduceret det bureaukratisk tunge arbejde, som har præget de tidligere års rammeaftaler. I stedet er fokusområderne for årets aftale udarbejdet gennem dialog med fagfolk, brugerorganisationer og politikere ved forskellige dialogmøder. Fagfolkene og brugerorganisationerne har udpeget, hvad der er behov for, at vi har fokus på. Ud fra dette har de nordjyske udvalgspolitikere på det specialiserede socialområde drøftet og udpeget, hvilket strategisk fokus, der ønskes for Nordjysk Socialaftale. Det skete på en politisk temadag d. 28. april med deltagelse af alle kommuner og regionen.

Fokusområder – visioner og initiativer

Fokus for den overordnede vision for Nordjysk Socialaftale 2018-2019 er borgerens egenmestring, da det har været et gennemgående emne for alle dialogmøderne. Med Nordjysk Socialaftale sættes fokus på, hvordan de nordjyske kommuner og regionen kan styrke samarbejdet omkring borgerens muligheder og potentiale for i højere grad at kunne mestre eget liv.

For at understøtte og fokusere visionen om øget egenmestring sætter Nordjysk Socialaftale fokus på tre områder, hvor man i særlig høj grad ønsker at styrke samarbejdet. Det drejer sig om følgende tre fokusområder:

• Socialfagligt fokus på beskæftigelse
• Samarbejde mellem kommunerne og behandlingspsykiatrien
• Nye samarbejdsformer

For hvert fokusområde er der opstillet tre konkrete initiativer, der vil fokusere udmøntningen af fokusområdet. Initiativerne vil blive udmøntet løbende i løbet af 2018 og 2019.

Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel

Udover at sætte fokus på egenmestring og de tre fokusområder redegør Nordjysk Socialaftale endvidere for, at kommunerne og regionen vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i Nordjylland.

Det forstærkede samarbejde

Der er i 2017 blevet arbejdet målrettet på at gøre det forstærkede samarbejde mindre bureaukratisk og mere dialogorienteret. Det betyder, at de formaliserede aftaler mellem kommunerne og tilbuddene omfattet af det forstærkede samarbejde er blevet ændret, så det afspejler dette arbejde. De formaliserede aftaler er bilag til Nordjysk Socialaftale.

Den nuværende aftale for tilbuddene i det forstærkede samarbejde gælder for 2017 og 2018, hvorved aftalen vil ligge forskudt i forhold til Nordjysk Socialaftale 2018-2019. Det foreslås, at nuværende aftale om det forstærkede samarbejde udvides til 2019 for at sikre en ens tidskadence for de to aftaler. En udvidelse vil kræve en positiv tilkendegivelse fra samtlige byråd og regionsrådet.