Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Med udgangspunkt i den 4-årige forsøgsordning, der udspringer af Aftale om satspuljen på ældreområdet for 2018-2021, der blev indgået d. 13. november 2017, skal Styrelsen for Patientsikkerhed i en forsøgsperiode på fire år føre et risikobaseret tilsyn (ældretilsyn) med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87 på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med den fornødne kvalitet af den social- og plejefaglige indsats efter servicelovens §§ 83 – 87 på ældreområdet. Der er tale om organisationstilsyn. Dvs. tilsyn med den pågældende plejeenhed. Ikke med den enkelte medarbejder.

På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenhederne i følgende kategorier:

•  Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet
•  Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet
•  Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet
•  Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet

Beslutning

Taget til efterretning.Sundhedsudvalget kvitterede for et flot resultat.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsrapport for 2018 vedrørende Suldrup Ældrecenter til efterretning.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

I 2018 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed via tilfældig stikprøve et planlagt risikobaseret tilsynsbesøg hos Suldrup Ældrecenter.Ved tilsynet blev der udført interview, tre journalgennemgange og tre medicingennemgange, hvor der blev gennemgået i alt 16 målepunkter for at belyse de sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede forhold på ældrecentret. I rapporten er indsat en skematiseret oversigt over målepunkterne bestående af: 

•  Målepunkter for behandlingsstedets organisering

•  Målepunkter for faglige fokuspunkter

•  Målepunkter for medicinhåndtering

•  Målepunkter for patientens retsstilling

  •    Målepunkter for hygiejne
  •    Målepunkter for øvrige fund 

Målepunkterne kan aktivt bruges af alle kommunens hjemmeplejeenheder til læring og kvalitetssikring.  

Styrelsen for Patientsikkerhed finder på baggrund af observationer, interview og journalgennemgang, at alle målepunkter er opfyldt og der er således ikke fundet forhold af betydning for patientsikkerheden. Det er Styrelsen for Patientsikkerheds hovedkonklusion at Suldrup Ældrecenter fremstår som sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik, og der blev ikke identificeret problemer af betydning for patientsikkerheden.

Tilsynsrapporten bliver forelagt Ældrerådet til orientering d. 26. februar 2019.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Ifølge Sundhedslovens § 213 stk. 2 gennemfører Styrelsen for Patientsikkerhed løbende tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundheds- og ældreområdet.
Formålet med tilsynsbesøget er at vurdere patientsikkerheden på behandlingsstedet samt at sikre læring hos sundhedspersonalet.Årets tema for styrelsens tilsynsbesøg er medicinhåndtering og overgange i patientforløb. Temaet udgør hovedfokus ved tilsynet for behandlingssteder, hvor det er relevant. Derudover vurderes generelle forhold som journalføring og hygiejne.


Sundhedsudvalget orienteres om tilsynets rapport, der er vedhæftet som bilag til sagen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0