Sagsfremstilling
I Rebild kommune er der ca. 8000 armaturer, som skal driftes og vedligeholdes. I løbet af september og oktober bliver der kørt hovedeftersyn af alle armaturer ved de større veje. Elektrikerne kontroller, at armaturerne lyser, om de trænger til rengøring, om master står skævt og andet der har betydning for gadelyset. Fejlene udbedres så vidt muligt i forbindelse med hovedeftersynet. Efter hovedeftersynet modtager kommunen en liste over fejlene og øvrigt arbejde, der ikke kunne udbedres i forbindelse med eftersynet igangsættes.
Den daglige drift af gadelyset er meget afhængig af borgernes indmeldinger, da der ikke køres løbende kontrol af armaturerne over hele året og vi har ikke en central overvågning af disse. Når kommunen har modtaget en anmeldelse, rekvireres elektrikeren til at udbedre fejlen. Elektrikeren vil efterfølgende udbedre fejlen hurtigst muligt.
Elektrikeren har 2 arbejdsdage til fejlsøgning og reparation af mindre fejl, som f.eks. skift af sikring.
Mindre reparationer som udskiftning af sikringsindsats, reparation af kabelskader i masten osv. skal udføres senest 3 arbejdsdage efter fejlen er identificeret.
Ydre defekter på armaturer, f.eks. knust glas eller hel udskiftning af armatur skal udføres hurtigst muligt, dog senest 4 uger efter fejlen er identificeret.
Hvis elektrikeren opdager, at andet gadelys end det indmeldte ikke virker, så vil denne fejl også forsøges udbedret og kommunen orienteres herom. Det er dog sjældent det opleves, at andet gadelys end det indmeldte, er gået i et område.
I enkelte tilfælde kan det ske at elektrikeren er ude og udbedre en fejl, og at alt virker inden de kører derfra. Efterfølgende om aftenen, når gadelyset bliver tændt, så tænder den pågældende lampe ikke pga. sikringen er gået igen. Dette giver borgeren en oplevelse af, at der ikke er blevet set på det pågældende gadelys, da borgeren som regel har været på arbejde, mens elektrikeren har været der. Fejlen bliver ikke genindmeldt, da det ikke vides, at der har været nogle, at se på problemet.
Desværre har vi også oplevet enkelte tilfælde, hvor der har været lang leveringstid på nye armaturer, hvilket også giver borgeren en fornemmelse af, at der ikke tages hånd om deres henvendelse.
Ovenstående sker heldigvis sjældent, men er dog problematikker forvaltningen har oplevet.
Rebild kommune har i dag en passiv drift, det skal forstås sådan, at kommunen afventer borgeres og andres indmeldinger på, at gadelyset ikke virker. Der kan vælges at have en mere aktiv drift, hvor der impliceres central overvågning af gadelyset. Det vil på nuværende tidspunkt være meget dyrt, at få data ind fra hvert enkelt armatur, da dette vil kræve en udskiftning af armaturerne. Det vil være muligt at oprette overvågning i tændskabene og derved overvåge, om der er sket en fejl i det pågældende område tændskabet styrer. Ønskes det at gå over til en mere aktiv drift, kan det inddrages i forbindelse med budgetforhandlinger.