Reguleringsprojektet

Projektet omhandler fastsættelse af teoretiske dimensioner for de øverste 752 meter af Nørager Bæk (Se det vedlagte oversigtskort).

I det gældende regulativ for Nørager Bæk er der ikke fastsat bundkoter eller dimensioner for vandløbets første 752 m. Regulativet for Nørager bæk (Lerkenfeldt Å systemet) beskriver denne del af vandløbet, som henlagt til naturvandløb uden dimensioner.

På den nederste del af denne strækning har der de sidste år været problemer med aflejringer, men uden regulativfastsatte dimensioner for strækningen er det ikke muligt at kontrollere om vandløbets vandføringsevne opfylder regulativets krav. Aflejringer er derfor blevet fjernet ved at sammenligne de aktuelle opmålte forhold med ældre opmålinger fra udarbejdelsen af regulativet (1995).

For fremover at kunne kontrollere vandføringsevnen i vandløbet, samt opfylde kravene i den nuværende lovgivning, foreslås det at fastsætte følgende teoretiske dimensioner.

• Bundkoterne på st. 0 - 450 m, hvor der er et godt fald, fastsættes ud fra de aktuelle forhold (opmålt december 2018), som er i overensstemmelse med opmålingen fra 1995.
• Bundkoterne på st. 450 - 752 m, hvor der erfaringsmæssigt er problemer med aflejringer, fastsættes ud fra opmålingen fra 1995.
• Bundbredden og anlæg for hele strækningen fastsættes i henhold til det gældende regulativ nedstrøms den pågældende strækning.

Vandløbets vandføringsevne vil derefter kunne kontrolleres på samme måde, som det gøres for resten af Nørager bæk jf. regulativets bestemmelser. Kontrollen udføres ved at opmåle vandløbet, hvorefter vandløbets aktuelle vandføringsevne kan beregnes og sammenlignes med vandføringsevnen for vandløbets regulativfastsatte teoretiske dimensioner.

Forvaltningen har været i løbende dialog med de berørte lodsejere gennem hele dette forløb.

Afvandingsmæssige konsekvenser

Projektet indebærer ikke fysiske indgreb i vandløbet, men derimod fastsættes bundkoter og dimensioner ud fra de aktuelle og tidligere forhold i vandløbet fastslået ved opmålinger af vandløbet. Det vurderes derfor at projektet ikke vil ændre på afvandingsforholdene for de omkringliggende arealer.

Natur og miljømæssige konsekvenser

Projektet indebærer udelukkende en fastsættelse teoretiske dimensioner for vandløbsstrækningen til brug for kontrol af regulativet for Nørager Bæk. Rebild Kommune vurderer, at projektet ikke vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet i vandløbet eller de nærliggende arealer, da der ikke foretages nogle indgreb, som derved ændrer på de fysiske forhold eller dimensioner på vandløbet.

Forvaltningens beslutningskompetence til denne type reguleringssager

Rebild Kommune har en række vandløbsstrækninger, som i regulativerne er henlagt som "Naturvandløb". Disse vandløbsstrækninger lever ikke op til vandløbslovens krav om at have fastsatte bestemmelser for vandløbets dimensioner eller dets vandføringsevne.

Ved at gennemføre denne type af reguleringsprojekter fastsættes vandløbets dimensioner ved først at opmåle de aktuelle dimensioner af vandløbet. Herefter kan dimensionerne fastsættes ud fra den aktuelle tilstand eventuelt i samspil med tidligere opmålinger fra vandløbet. Derfor ændrer projekterne ikke på afvandingsforholdene for de omkringliggende arealer, men betyder at vandløbets regulativ vil leve op til vandløbslovens krav efter reguleringsprojektets gennemførsel.

Forvaltningen foreslår at beslutningenskompetencen flyttes til forvaltningen for denne type af reguleringsprojekter, når disse ikke indebærer fysiske indgreb i vandløbet og ikke har betydelige omkostninger eller konsekvenser for hverken vandløbet eller lodsejere. Forvaltningen vil løbende holde udvalget orienteret omkring disse reguleringssager og forelægge de sager for udvalget, som har større udgifter til opmålinger af vandløbene og/eller har natur- eller afvandingsmæssige konsekvenser.

Da der allerede foreligger et grundlag for fastlæggelsen af dimensioner for vandløbsstrækningen, har projektet ingen yderligere udgifter. Fremover vil der være omkostninger til nye opmålinger af de vandløb, hvor sådanne reguleringsprojekter skal gennemføres.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om:

I forbindelse med opstart af projektet LIFE IP Natureman i Sønderup Ådal er der fra Danmarks Naturfond samt andre lodsejere udtrykt ønske om at der påbegyndes et samarbejde vedr. et stort naturplejeprojekt på arealer omkring Højris Mølle i Rebild og Vesthimmerlands Kommuner. Projektet gennemskæres af Sønderup Å (kommunegrænsen) og af Højrisvej.

To af lodsejerne har sammen med en medarbejder fra Vesthimmerlands Kommune lavet en beskrivelse af områdets naturværdier, samt lavet et forslag til hvordan området kan indhegnes med henblik på den fremtidige pleje. Det foreslås af der i alt indhegnes 78 ha, hvor langt den største del tilhører Danmarks Naturfond. Det er planlagt, at området skal afgræsses året rundt med få dyr (20-30 moderdyr med kalve), så der skabes de bedste forhold for biodiversiteten i området.

Den største udfordring i projektforslaget er Højrisvej, der gennemskærer området. Det ønskes derfor at der etableres færiste i vejen, så biler stadig kan køre igennem området, men at dyrene ikke kan slippe ud. Desuden ønskes det, at der kommer hastighedsnedsættelse på en større del af vejen.

Området har udover store naturværdier også en stor rekreativ værdi. Der er allerede etableret stier rundt på arealerne. Da Sønderup Å gennemskærer området er der tidligere etableret tre broer, der kan bringe publikum fra den ene side af åen til den anden. Broerne er alle pt i en meget dårlig stand, og der er derfor et stort ønske om at få udskiftet disse, så åen også fremover kan krydses af gående.

Der har gennem mange år været et ønske fra lodsejerne ved Højris Mølle om at pleje arealerne, dog har økonomien til det manglet. Med deltagelsen i LIFE IP Natureman har Rebild og Vesthimmerlands Kommuner og områdets lodsejere en enestående mulighed for at samarbejde om at efterkomme dette ønske. Samtidigt skabes rammerne for at biodiversiteten gives et løft og for unikke naturoplevelser for de besøgende i området.

Myndighedsbehandling:

Projektet som det er beskrevet, vil kræve en myndighedsbehandling i begge kommuner, men andre myndigheder vil også skulle inddrages. Nogle af de foreslåede tiltag vil også kræve politisk behandling i begge kommuner.

• Fredningsnævnet, da hele området er fredet
• Naturstyrelsen, Skovloven, etablering af afgræsning i skoven
• Politiet, færiste i Højrisvej, samt hastighedsnedsættelse på en strækning af Højrisvej
• Kommunerne skal behandle projektet efter:
  • Vejloven, etablering af færiste i vejen,
  • Vandløbsloven, byggeloven og planloven, etablering af nye broer,
  • Naturbeskyttelsesloven, hvis der ryddes samt Natura 2000-vurdering af projektet

I forhold til etablering af færiste og broer vil disse blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget når Center Natur og Miljø og Center Plan Byg og Vej går i gang med den konkrete sagsbehandling.

Der er i projektet LIFE IP Natureman afsat penge til hjælp fra landbrugskonsulenter til at søge støtte fra landdistriktsmidlerne til hegn, rydning mv. Der er ligeledes afsat penge til at supplere op, hvis der er aktiviteter der ikke umiddelbart gives støtte til gennem landdistriktsmidlerne så længe de falder ind under de prioriterede aktiviteter i Life IP.

Med hensyn til udskiftning af broerne i området, er der i LIFE IP mulighed for at lave ansøgninger til fonde om midler til broerne.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om