Beskæftigelsesindsatsen bliver gennemgribende forenklet. Den politiske ambition er at frigøre ressourcer til at hjælpe ledige i job. Centrale krav skal ikke længere i detaljer styre, hvilken indsats ledige skal have. Fremover skal indsatsen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov. Aftalen betyder først og fremmest, at:
- Kommune og a-kasser får langt større frihed til at planlægge indsatsen til ledige. Fremover bliver der nogle simple minimumsregler på tværs af målgrupper, så indsatsen kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte
- Ledige bliver mødt med fair krav, forståelige regler og slipper for et rigidt krav om jobsøgning. Har den ledige f.eks. et job på hånden, skal der ikke længere søges job de sidste seks uger op til opstart af job. Derudover fjernes en række centrale krav til indholdet i samtalerne mellem jobcentret og ledige
- Virksomheder slipper for en række tidskrævende registreringer, når de fremover skal søge om løntilskud og virksomhedspraktik
Aftalen bygger på fire grundelementer:
1. Færre og mere enkle proceskrav
2. Ens regler på tværs af målgrupper
3. Flere digitale løsninger
4. Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking
1. Færre og mere enkle proceskrav:
Den aktive beskæftigelsesindsats er i dag bygget op omkring en række krav til, hvilken indsats der kan gives til de enkelte målgrupper, og hvornår de enkelte målgrupper skal have indsatsen. Fremover bliver der færre og mere enkle proceskrav.
Kontaktforløbet ensrettes på tværs af målgrupper, så alle får fire samtaler i jobcentret de første seks måneder. For enkelte målgrupper fastholdes et krav til, hvornår den første samtale skal afholdes. Dagpengemodtagere skal fortsat have to ekstra fællessamtaler, hvor a-kassen også deltager. Efter seks måneders ledighed aftales behovet for samtaler individuelt mellem jobcentret og borgeren.
Den nuværende standby-ordning udvides, så alle alvorligt syge kan undtages fra kontakt med jobcentret. Sygedagpengemodtagere skal fortsat have deres egen standby-ordning.
De særlige regler om indhold i de individuelle samtaler forenkles, så det i højere grad bliver op til den enkelte sagsbehandler og borger at fastlægge indholdet.
Udvalgte a-kasser får i en fireårig periode ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere. Det gælder i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet.
Registreringskrav til ledige lempes. Ledige skal ikke længere mindst hver syvende dag tjekke jobforslag på Jobnet.
Reglerne om systematisk henvisningsforløb afskaffes. Jobcentret har fortsat mulighed for at give en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den lediges rådighed.
Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skal senest efter seks måneders ledighed have et ret og pligt-tilbud. Herefter giver jobcentret tilbud efter konkret behov.
Mindre intensiv indsats. Ledige skal ikke længere søge job og fritages fra pligten til at møde personligt til samtaler og deltage i tilbud, hvis de inden for seks uger f.eks. er i fuldtidsjob, fleksjob, barsel, efterløn, fleksydelse eller folkepension. Det gælder også for personer omfattet af en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.
Mentorkontrakten afskaffes. Oplysningerne fremgår allerede af borgerens Min Plan.A-kasser får fremover mulighed for at deltage i fællessamtalerne med jobcenter og ledig ved brug af video.
2. Ens regler på tværs af målgrupper:
Lovgivningen er i dag meget kompleks – ikke mindst fordi reglerne varierer meget på tværs af målgrupper, og der eksisterer et hav af undermålgrupper med egne regler. Den aktive beskæftigelsesindsats skal som udgangspunkt være ens på tværs af målgrupper. Det sikrer færre og mere forståelige regler for alle.
Varighedsbegrænsningerne for løntilskudsjob forenkles, så der gælder én varighedsbegrænsning for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én varighedsbegrænsning for borgere længere fra arbejdsmarkedet.
Udsatte borgere får mulighed for at komme i virksomhedspraktik på den arbejdsplads, hvor de senest har været ansat. Det gælder dog kun, hvis praktikken ligger inden for en ny arbejdsfunktion.
Borgere får mulighed for at fortsætte i løntilskudsjob på samme arbejdsplads, selvom de skifter ydelse undervejs. Og det kræver ikke, at jobcentret skal lave en ny vurdering af rimelighedskrav og merbeskæftigelse.
Varighedsbegrænsningerne for virksomhedspraktik forenkles. Fremover gælder kun to varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet og én for borgere længere fra arbejdsmarkedet.
Der bliver ikke længere en varighedsbegrænsning på seks uger for vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere og ledige, der er selvforsørgende.
Fleksjobvisiterede, får mulighed for at få tilbud om ordinær uddannelse. I dag kan de alene få tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering.
Formålet med virksomhedspraktik skærpes. Det stilles direkte krav til indholdet af og sigtet med virksomhedspraktikken.
Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles for unge under 30 år. Tilbud om en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som en del af beskæftigelsesindsatsen, kan gives til ledige under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvis de har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse.
Alle ledige uanset uddannelsesbaggrund får ret til at få testet deres basale færdigheder, og viser testen, at der er behov for læse-, skrive- og regnekursus, får den ledige også ret til det. For få målgrupper gælder der fortsat et krav om, at de skal testes inden for en måned.
Voksenlærlingeordningen forenkles og styrkes for ledige. Fremover vil der kun være tre målgrupper: ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse fra dag 1, ledige faglærte med mere end seks måneders ledighed og ufaglærte beskæftigede.
De to eksisterende varslingspuljer – den ordinære varslingspulje og den supplerende varslingspulje – slås sammen, så der fremover kun er én pulje.
Jobrotationsordningen udvides, så flere borgere får mulighed for at komme i jobrotation. Fremover kan også modtagere af ledighedsydelse, personer i ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt sygedagpengemodtagere, der ikke er i et ansættelsesforhold, blive ansat som jobrotationsvikarer
3. Flere digitale løsninger:
Virksomheder slipper for mange manuelle registreringer, når de fremover skal ansøge om løntilskud og virksomhedspraktik. Den aktive beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder. For virksomhederne betyder det, at det bliver nemmere at søge om virksomhedspraktik og løntilskud og dermed tage del i beskæftigelsesindsatsen.
Opgørelsen af ordinært ansatte forenkles og automatiseres. Når virksomheder ansøger om virksomhedspraktik og løntilskudsjob, skal de ikke længere indtaste oplysninger om deres ansatte. Det digitale ansøgningssystem, VITAS, trækker automatisk data fra e-Indkomst over alle ordinært ansatte i virksomheden. En arbejdsgruppe med DA, LO og KL skal i forbindelse hermed drøfte rimelighedskravet.
En arbejdsgruppe (DA, LO og KL) skal drøfte, hvilken tillids-/medarbejderrepræsentant kommunen skal høre, når der skal ansættes en person i løntilskud eller virksomhedspraktik.
Reglerne for opgørelse af merbeskæftigelse, som er et krav ved oprettelse af løntilskud, bliver ens for offentlige og private virksomheder.
Der er afsat 3 mio. kr. til at undersøge mulighederne for at udbygge og samle de allerede eksisterende digitale selvbetjeningsløsninger, så der fremover bliver én digital indgang til beskæftigelsesindsatsen - Det Virtuelle Jobcenter.
Det digitale ansøgningssystem, VITAS, udvides, så virksomheder fremover også kan søge om jobrotation, fleksjob samt mentor, hjælpemidler og personlig assistance.
Alle ledige – også udsatte borgere – skal fremover udarbejde et CV på Jobnet. Det er muligt at blive fritaget, hvis borgeren f.eks. har meget ringe it-kundskaber eller betydelige sprogbarrierer.
Alle skal bruge Min Plan på Jobnet. Det bliver obligatorisk for alle borgere, der modtager en indsats i jobcentret, at modtage Min Plan digitalt på Jobnet. Min Plan indeholder eksempelvis de tilbud, den enkelte skal deltage i.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate modtagere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere samt sygemeldte i jobafklaringsforløb skal fremover selv booke samtalerne med jobcentret. Reglerne gælder allerede på dagpengeområdet.
4. Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking:
Der udvikles en udvidet benchmark-rapport, der løbende giver indsigt i kommunernes resultater og indsatser på beskæftigelsesområdet. Rapporterne danner grundlag for møder med KL om kommunernes resultater og opfølgningen over for de kommuner, der ikke har tilfredsstillende resultater.
Skærpet opfølgning på kommunernes indsats. Det skal i højere grad være muligt at skride ind over for de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar i beskæftigelsesindsatsen og den frihed, de får fremover. Derfor indføres der en skærpet opfølgning for kommuner med utilfredsstillende resultater. I yderste konsekvens kan det betyde, at kommuner, der ikke lever op til deres ansvar, sættes under administration med faste krav til indsatsen.
Den nye hovedlov forventes at træde i kraft 1. juli 2019, dog med undtagelse af opgørelsen af ordinære beskæftigede og harmoniseringen af merbeskæftigelseskravet, som forventes at træde i kraft 1. januar 2020. Ligeledes forventes lempelse af registreringskravet til ledige at træde i kraft den 1. oktober 2019. Endelig vil der være løbende ikrafttrædelse ved bekendtgørelse af initiativerne omkring Min Plan, CV, selvbooking samt udvidelse af VITAS.
Udskriv
Læs højt
