I Rebild kommune er der ca. 8000 armaturer, som skal driftes og vedligeholdes. I løbet af september og oktober bliver der kørt hovedeftersyn af alle armaturer ved de større veje. Elektrikerne kontroller, at armaturerne lyser, om de trænger til rengøring, om master står skævt og andet, der har betydning for gadelyset. Fejlene udbedres så vidt muligt i forbindelse med hovedeftersynet. Efter hovedeftersynet modtager kommunen en liste over fejlene og øvrigt arbejde, der ikke kunne udbedres i forbindelse med eftersynet igangsættes.

Den daglige drift af gadelyset er meget afhængig af borgernes indmeldinger, da der ikke køres løbende kontrol af armaturerne over hele året og vi har ikke en central overvågning af disse. Kommunen har pt. kontrakt med 2 elektrikere, og fejlmelding sker forskelligt alt efter kontrakt. På den ene kontrakt modtager kommunen anmeldelse fra borgerne om fejl på gadelyset og rekvirerer elektrikeren til at udbedre fejlen. Elektrikeren vil efterfølgende udbedre fejlen hurtigst muligt.

På den anden kontrakt modtager elektrikeren selv fejl fra borgeren og udbedre fejlen hurtigst muligt herefter. Kommunen har adgang til en database, hvor alle fejl bliver registeret og derfor muligt at følge den enkelte fejl.

Elektrikeren har 2 arbejdsdage til fejlsøgning og reparation af mindre fejl, som f.eks. skift af sikring.

Mindre reparationer som udskiftning af sikringsindsats, reparation af kabelskader i masten osv. skal udføres senest 3 arbejdsdage efter fejlen er identificeret.

Ydre defekter på armaturer, f.eks. knust glas eller hel udskiftning af armatur skal udføres hurtigst muligt, dog senest 4 uger efter fejlen er identificeret.

Hvis elektrikeren opdager, at andet gadelys end det indmeldte ikke virker, så vil denne fejl også blive forsøgt udbedret og kommunen orienteres herom. Det sker dog sjældent, at andet gadelys end det indmeldte, er gået i et område.

Hele verdensmarkededet er presset på elektronik pga. Covid-19 og dette kan desværre også ses i forhold til vores gadelys. Pt. oplever vi, at det er svært at få reservedele til nogle armaturer, hvorfor fejlen ikke kan udbedres inden for 4 uger. Hvis et større område bliver mørklagt pga. reservedelsmangle, så har vi mulighed for at flytte på armaturerne, så der kommer lys i f.eks. hvert anden armatur. Alternativt har kommunen et mindre lager af vejarmatur fra Prisma light, som kan opsætte midlertidigt i de områder, hvor det primære armatur er fra anden fabrikant.

I enkelte tilfælde kan det ske at elektrikeren er ude og udbedre en fejl, og at alt virker, inden de kører derfra. Efterfølgende om aftenen, når gadelyset bliver tændt, så tænder den pågældende lampe ikke pga. sikringen er gået igen. Dette kan give borgeren en oplevelse af, at der ikke er blevet set på det pågældende gadelys, da borgeren som regel har været på arbejde, mens elektrikeren har været der, og fejlen bliver derfor ikke indmeldt igen.

Desværre har vi også oplevet enkelte tilfælde, hvor der har været lang leveringstid på nye armaturer, hvilket også giver borgeren en fornemmelse af, at der ikke tages hånd om deres henvendelse.

Ovenstående sker heldigvis sjældent, men er dog problematikker forvaltningen har oplevet.

Rebild Kommune har i dag en passiv drift, dvs. kommunen afventer indmeldinger på, at gadelyset ikke virker. Der kan vælges at have en mere aktiv drift med central overvågning af gadelyset. Det vil på nuværende tidspunkt være meget dyrt at få data fra hvert enkelt armatur, da dette vil kræve en udskiftning af armaturerne. Det vil være muligt at oprette overvågning i tændskabene og derved overvåge fejl i det område, tændskabet styrer. Ønskes der en mere aktiv drift, kan det inddrages i forbindelse med budgetforhandlinger.

-

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

I forbindelse med indledende dialog om planlægning for et område til solceller ved Brorstrup, har kommunen haft korrespondance med bygherre omkring bestemmelser vedrørende afstand til det rørlagte vandløb Abildgårdsgrøften, som er offentligt. Den rørlagte del af Abildgårdsgrøften ligger midt i området, hvor bygherre ønsker at etablere solceller.

For offentlige vandløb skal der være et regulativ og kommunen skal foretage vandløbsvedligeholdelsen. Ved private vandløb er det bredejerne, der står for vedligeholdelsen. Kommunen er myndighed på både offentlige og private vandløb, så vandløbet må ikke gøres f.eks. dybere eller bredere uden de nødvendige tilladelser, men det er op til lodsejer selv, hvor meget plads de vil friholde til arbejdskørsel ved vandløbet.

Ved kommunalreformen i 2007 har Rebild Kommune overtaget vandløb fra såvel de gamle kommuner som amterne. De forskellige myndigheder havde forskellige retningslinjer for, hvornår et vandløb var privat eller offentligt. Den oprindelige klassifikation er stadig gældende, så borgerne i Rebild Kommune kan opleve, at ens vandløb administreres forskelligt alt efter hvilken myndighed Rebild Kommune har overtaget dem fra.

Teknik- og Miljøudvalget har den 4. februar 2015 besluttet, at der ikke skal laves en samlet gennemgang af kommunens vandløb med henblik på harmonisering af serviceniveauet og sikring af miljøet. Det skal i stedet ske løbende, f.eks. i forbindelse med regulativrevision, så det kan ske med de allerede afsatte ressourcer.

Abildgårdsgrøften er en vandløbsspids på samlet 840 meter, som starter med en 683 meter lang rørledning, hvorefter vandløbet er åbent på de sidste 157 meter inden udløb i Lerkenfeld Å. Den åbne del er § 3 beskyttet og løber gennem et beskyttet engareal. Der er ikke offentlige eller miljømæssige interesser i Abildgårdsgrøften, hvor der er få lodsejere og ingen miljømålsætning.

Forvaltningen ville have foreslået en nedklassificering af vandløbet i forbindelse med en kommende regulativrevision, men kommer med ønsket nu på grund af den forestående lokalplan for området. Dette vil stille bygherre mere frit i sin planlægning for området i forhold til, hvis kommunen alligevel nedklassificerer vandløbet senere.

Ifølge kompetenceplanen skal Teknik- og Miljøudvalget beslutte om der skal igangsættes op- eller nedklassificering af vandløb, og afgørelser vedrørende op- eller nedklassificering skal underskrives af udvalgsformanden og direktøren. Når Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at en op- eller nedklassificering kan igangsættes, foretages sagsbehandlingen i forvaltningen. Teknik- og Miljøudvalget vil blive orienteret, hvis der i høringsperioden kommer oplysninger, som ændrer afgørelsen. Forvaltningen anmoder om at kompetencen til at underskrive afgørelsen kommer til at ligge hos forvaltningen, som en naturlig del af sagsbehandlingen.

Nedklassificeringen ønskes gennemført, som en del af harmoniseringen af serviceniveauet i kommunen og der forventes ingen påvirkning af bæredygtighedsregnskabet.

Som en del af vandløbsvedligeholdelsen er den rørlagte del blevet kontrolleret for aflejringer og brud. To brud er udbedret og den åbne del er oprenset. Derudover bliver der skiftet et brønddæksel. Vandløbet er dermed i regulativmæssig stand og klar til at videregive. Der vil årligt være en mindre besparelse ved at kommunen ikke længere skal vedligeholde vandløbet. Besparelsen er dog meget lille i forhold til det beløb, som der er brugt på istandsættelsen.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om