Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at tage revisors erklæringer til efterretning.

Økonomi

Ingen.

Sagsfremstilling

I forbindelse med ansøgninger fra almene boligselskaber om opførelse af almene boliger behandler Byrådet ansøgningerne, herunder skema A, B og C. Disse skemaer indberettes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets informations- og forvaltningssystem BOSSINF-STB.


Revisor udarbejder hvert år en erklæring på hvorvidt kommunens indberetninger er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 14 af 9. januar 2020 om støtte til almene boliger m.v. samt bekendtgørelse nr. 1066 af 31. august 2015 om etablering af friplejeboliger.


Revisors konklusion på indberetninger i BOSSINF-STB:

"Det er vores opfattelse, at indberetningen til Bolig-, og Planstyrelsens informations- og forvaltningssystem BOSSINF-STB for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2020 i alle væsentlige henseender er foretaget i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 14 af 9. januer 2020 om støtte til almene boliger m.v. samt bekendtgørelse nr. 1066 af 31. august 2015 om etablering af friplejeboliger."


Rebild Kommune har de seneste år afsat penge på anlægskontoen til nedrivning af faldefærdige ejendomme i kommunen - i den forbindelse kan vi søge om refusion på en del af de afholdte udgifter, hvilket jo reelt betyder, at der kan bruges mere på nedrivningsprojekter end der er afsat i budgettet, da vi får en del af udgifterne refunderet fra staten. Beløbene indberettes for de enkelte projekter i statens informations- og forvaltningssystem BOSSINF, og udbetalingen sker fra Udbetaling Danmark i umiddelbar forlængelse af indberetningen. Der er i 2020 sket udbetaling på 13 nedrivningsprojekter på kr. 1.560.340 ud af samlet afholdte udgifter på knap kr. 2.350.000. Hertil kommer at der er sket refusion på kr. 680.000 på byfornyelsen i Terndrup. Revisor udarbejder hvert år en erklæring om at de har revideret kommunens opgørelse af statsrefusion.


Revisors konklusion på statsrefusion:

"Vi har revideret statsrefusionsopgørelsen for regnskabsåret 2020. Opgørelsen er udarbejdet af kommunen i henhold til bekendtgørelse nr. 2115 af 11. december 2020 om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Opgørelsen udviser samlet refusion på 2.245.503 kr.

Det er vores opfattelse, at opgørelsen i alle væsentlige henseender er rigtig, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i bekendtgørelse nr. 2115 af 11. december 2020 om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer."


Revisor udarbejder hvert år en erklæring om Rebild Kommunes indberetning og erklæring i henhold til bekendtgørelse n. 1624 af 18. december 2017 om kommunernes indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 A og varmeforsyningslovens §§ 23 L og 23 M.


Revisors konklusion på indberetning og erklæring efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 A og varmeforsyningslovens §§ 23 L og 23 M:

"Det er vores opfattelse, at kommunens indberetning og erklæring for perioden 1. januar - 31. december 2020 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen."

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Rebild Kommune har modtaget følgende revisionserklæringer for 2020 fra BDO angående:

  • Indberetninger til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets informations- og forvaltningssystem BOSSINF-STB
  • Statsrefusion af byfornyelse
  • Indberetning og erklæring efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 A og varmeforsyningslovens §§ 23 L og 23 M


Alle tre revisionserklæringer er vedlagt som bilag.

Beslutning

Taget til efterretning

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning


Sagsfremstilling

Rebild Kommune blev i oktober 2021 officielt optaget i den sidste runde af det nationale DK2020-projekt, hvor vi kan drage nytte af erfaringerne fra de resterende kommuner i igangværende og tidligere runder. Deltagelsen i DK2020-projektet blev vedtaget i Byrådet den 26. august 2020 og er derudover en del af budgettet fra 2021 til og med 2023.

Rebild Kommunes deltagelse i DK2020-projektet betyder, at der skal ske et markant gearskifte i klimaindsatsen for at kunne leve op til Parisaftalen og dermed anskueliggøre nettonul samt klimarobusthed i 2050.

I øjeblikket er udviklingen af klimahandlingsplanen i gang. Denne udarbejdes indenfor rammerne af C40’s internationale standard ’The Climate Action Planning Framework’ (CAPF) og skal indeholde indsatser for både klimatilpasning og minimering af CO2-udledninger. Klimahandlingsplanen skal omfatte alle sektorer inden for Rebild Kommunes geografiske område, hvorved inddragelse og partnerskaber har et særligt fokus. For yderligere information om projektet se Bilag 1 Faktaark for DK2020.

DK2020 Klimahandlingsplanen forankres i Teknik og Miljøudvalget jf. Rebild Kommunes styrelsesvedtægt § 14, stk. 5 "Udvalget varetager opgaver med udvikling og koordinering af, samt opfølgning på, kommunens arbejde med bæredygtighed og FN’s Verdensmål.". Teknik og Miljøudvalget vil derfor løbende blive forlagt sager om indhold og valg af tematisering for klimahandlingsplanen samt inddragelsesindsatser. I februar orienterer forvaltningen om procesplanen for 2022 med forslag til den politiske proces, herunder anbefaling om afholdelse af temamøder for byrådet.


Der er ansat én medarbejder til projektet fuld tid samt nedsat en intern styregruppe og et tværgående team, der blandt andet bidrager til udvikling og kvalitetssikring samt er med til at sikre sammenhæng mellem klimaområdet og øvrige bæredygtighedsinitiativer.


Forvaltningen orienterer om krav, status og proces for DK2020 Klimahandlingsplanen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0