Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

1. Politianmeldelse i forbindelse med lovliggørelsessag

Forvaltningen har den 14. december 2023 politianmeldt en ejer for overtrædelse af byggelovens §16, stk. 1, jf. §2, stk. 1, litra a. for ikke at få godkendt eller registreret bygninger på grunden. Ejeren har den 15. februar 2023 modtaget et påbud om at få søgt om lovliggørelse inden den 12. april 2023, hvorefter ejer ikke har reageret.



2. Genhusning i forbindelse med kondemneringssag

Forvaltningen har i forbindelse med en kondemneringssag påbegyndt søgen efter genhusningsmuligheder, inden Teknik- og Miljøudvalget har taget stilling til, om sagen kan godkendes. Dette sker, fordi boligen er i en sådan stand, at lejer er anbefalet af eksterne konsulenter at fraflytte boligen hurtigst muligt. Beslutningen er taget på baggrund af, at Kommunalbestyrelsen har pligt til at foretage genhusning ved kondemneringssager jf. Byfornyelsesloven, og derfor ønskes lejeren genhuset hurtigst muligt for at sikre sundheden for denne. Sagen forventes fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget på kommende møde.



3. Krav til genbrug af mursten ved kommunale nedrivninger

Forvaltningen har valgt at sætte krav om, at der ved kommunale nedrivninger skal genbruges så stor en del af de eksisterende mursten som muligt. Denne vurdering bliver foretaget, inden nedrivningen bliver sendt i udbud af vores eksterne rådgivere. Dette er valgt, for at Rebild Kommune kan være med til at gå forrest i den grønne omstilling, hvor genbrug af bl.a. mursten er en vigtig del. Ved genbrug af mursten bliver der sparet 0,5 kg CO2 pr. mursten. Når der genbruges mursten, kræver det, at disse bliver renset, og det anslåes, at nedrivningsprisen herfor vil blive 10-15% dyrere. Omkostningerne vil blive afholdt af byfornyelsespuljen, og der kan søges om 60% refusion fra staten.



4. Nørager Mejeri - status for solcelleprojekt

Center Natur og Miljø har fået svar fra Miljøstyrelsen vedr. afklaring af myndighedskompetencen på solcelleanlægget på Nørager Mejeri. Miljøstyrelsens juridiske afdeling vurderer, at det er Rebild Kommune, der er myndighed og skal foretage miljøvurderingsscreeningen. Miljøstyrelsen har derudover afgjort, at anlægget er ikke godkendelsespligtigt, hvorfor der ikke skal foretages yderligere godkendelse i miljøafdelingen, når screeningen er gennemført. Rebild Kommune har modtaget ansøgning om screening for miljøvurderingspligt. Mejeriet har valgt at flytte solcellerne uden for 200 meter zonen af nærmeste boliger, og undgår derved at skulle betale erstatning for værditab. En uoverensstemmelse i lokalplanen medfører dog, at virksomheden skal søge om dispensation til at opstille solceller uden for byggefeltet. Kommunen har endnu ikke modtaget ansøgning om dispensation. Der verserer derudover en sag om terrænregulering, som endnu ikke er hverken juridisk eller fysisk lovliggjort.



5. Sørup grusgrav som ressourceplads
Center Natur og Miljø, Team Virksomhed har haft indledende dialog med Jesper Duus, Sørup Grusgrav, dennes konsulent og Region Nordjylland angående at lave en ressourceplads i grusgraven. Formålet med ressourcepladsen er, at den jord, der kommer ind fra projekter, som kan genanvendes (kun ren jord, grus og sandholdig jord) skal have mulighed for at kunne gemmes og køres ud igen til nye projekter, som erstatning for jomfruelige råvarer. Noget af jorden ville kunne genanvendes direkte, hvorimod andre partier skal sorteres og evt. tilføres nye materialer for at kunne genbruges som f.eks. bundsikring. Kravet til renhed vil følge råstofgravens § 52 tilladelse. Projektet er et pilotprojekt, og vil kræve, at jorden ikke længere klassificeres som affald (end of waste).



6. Statens cykelpulje 2024

Vejdirektoratet gør opmærksom på, at der er åbnet for ansøgninger til statens cykelpulje 2024. Statens tilskudsandel til anlægsprojekter er op til 40%, dog kan tværkommunale projekter og trafiksikkerhedsprojekter for cyklister på skoleveje opnå 50%. Der er i puljen for 2024 afsat 162,5 mio. kr. Ansøgningsfristen er 3. april 2024. Kommunen har de senere år søgt om støtte fra puljen, uden at komme i betragtning.

I lyset af kommunens aktuelle økonomi, reducerede administrative ressourcer og den vurderede minimale chance for at få komme i betragtning til midlerne, vil der ikke blive udarbejdet ansøgningsmateriale med henblik på at opnå støtte.



7. Urørt skov

Naturstyrelsen (NST) har sendt et forslag i høring om urørt skov. Forslaget indeholder nogle generelle rammer for urørt skov på Naturstyrelsens arealer i Danmark. Det drejer sig om at skabe skove med større sammenhængende lysåbne arealer, fordi det er det, som forskningen siger bidrager mest til biodiversiteten. Da forvaltning af skovene i lang tid har været med henblik på skovdrift, kan der være behov for at lave naturgenopretning i den skov der på sigt skal være urørt. Det vil være genopretning af naturlig hydrologi, man udfaser nåletræer og ikke hjemmehørende arter, sætte skovgræsning på de vigtigste arealer samt skaber dødt ved. Denne naturgenopretningsperiode kan være helt op til 25 år. Samtidig skal der fortsat være gode rammer for friluftslivet i skovene. Det afhænger af udgangspunktet for den enkelte skov, hvor omfattende naturgenopretning der er brug for og hvor hurtigt. Det skal i de kommende år

fastlægges for hvert enkelt område i konkrete forvaltningsplaner, som skal følge retningslinjerne, og hvor der også vil foregå offentlig inddragelse.


Rise Skov er et af de arealer, hvor NST har planer om at implementere urørt skov. Det drejer sig om ca 100 ha. Arealet er udvalgt da det ligger op til Skindbjerglund Skov, der tidligere er udlagt til urørt skov. Arealet ved Rise er allerede hegnet og der er udsat heste til afgræsning. Der er samtidig offentlig adgang til arealerne.


Det er miljørapporten der er i høring. Den indeholder faglige betragtninger om hvordan udpegning af urørt skov påvirker miljøet. Idet vi som forvaltning ikke er uenige i disse faglige betragtninger påtænker vi ikke at indsende høringssvar. I forhold til den politiske interesse for emnet, vil det være relevant med et høringssvar når en forvaltningsplan for arealerne i Rise sendes i høring, idet der her bliver helt konkret hvad der skal ske på arealerne.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at orienteringen tages til efterretning

Text

Teknik- og Miljøudvalget 

Indstilling

Forvaltningen indstiller at orienteringen tages til efterretning

Text

Teknik- og Miljøudvalget 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune oplever fortsat stor efterspørgsel på lokalplanlægning, herunder spørgsmål til tidshorisont og om bygherre kan levere et udkast til lokalplanforslag for at fremme processen. Formålet med at fremlægge lokalplanlisten er at give en status siden sidst og at vise hvilke planer, der ligger næst for.

Den seneste version af lokalplanlisten er vedlagt som bilag 1. Listen er dynamisk og tilpasses løbende med planer, der sendes i offentlig høring, går i stå eller påbegynder kvalificering inden politisk igangsætning. Listen er bygget op, så lokalplanansøgningerne afspejler den status, de har.


Status siden sidst

Status på lokalplanlisten og erfaring med lokalplanprocessen blev senest fremlagt som pkt. 124 på mødet i Teknik- og Miljøudvalget d. 16. august 2023 (Link: https://rebild.dk/dagsorden-soeg/teknik-og-miljoeudvalget-81). I den forbindelse blev der vedtaget 6 prioriteringskriterier, og at det forventedes, at der kunne igangsættes 7 lokalplaner mere i 2023. Prioriteringskriterierne er politisk besluttede kriterier, som lokalplanansøgningerne skal plukkes ud fra.

Generelt har ansøgere nemmere ved at forholde sig til, at lokalplanansøgningerne prioriteres på baggrund af politisk besluttede kriterier. De efterspørger fortsat forventede tidsplaner, og det er svært at forholde sig til for ansøgerne, at lokalplanlisten er dynamisk, og at det kan få betydning for tidsplanerne.

De 7 lokalplaner, der forventedes at kunne igangsættes i sidste halvdel af 2023 var:



Derudover er der igangsat:

  • Kommuneplantillæg på Guldbæk Vingård med henblik på at påbegynde dialog med Miljøstyrelsen, inden der lægges ressourcer i selve lokalplanudarbejdelsen.
  • Lokalplantillæg på Hobrovej 13, Støvring med henblik på at muliggøre en anvendelsesændring. Tillægget er opstartet af en studentermedhjælper, som har kunnet hjælpe med at løfte de mindre komplekse planlægningsopgaver.


Siden seneste orientering om lokalplanlisten er der vedtaget to lokalplaner, sendt én i offentlig høring, og der er forhandlet en statslig indsigelse væk på plangrundlaget for solcelleanlæg ved Brorstrup.

Der er fortsat ansøgere, som efterspørger muligheden for at kunne levere et lokalplanudkast for at fremme processen om deres lokalplanansøgning. Det er forvaltningens vurdering, at udarbejdelse af selve lokalplanudkastet udgør en beskeden del af lokalplanprocessen. Tidsrøverne i lokalplanlægningen er kvalificering og forhandlingen om, hvordan lokalplanen skal udformes. Den del af processen involverer dels Center Plan, Byg og Vej, men også øvrige centre, hvor Center Natur og Miljø har en særlig rolle. Derfor vil det give et ekstra ressourcetræk i flere centre, hvis der igangsættes yderligere lokalplaner, fordi ansøgerne leverer et udkast til lokalplanforslag. Lokalplanprocessen indeholder også en myndighedsdel med politiske behandlinger og offentlig høring. Tidsforbruget i denne del reduceres ikke ved, at der leveres et udkast til lokalplanforslag.

For at imødekomme behovet for hurtigere sagsbehandling, og dermed muligheden for at kunne igangsætte lokalplaner hurtigere, er der i forlængelse af den politiske beslutning om frisættelse og afbureaukratisering i Rebild Kommune igangsat et forløb, hvor lokalplanprocessen gennemgås med henblik på at optimere arbejdsgange og identificere steder, hvor tidsforbruget kan reduceres.


Kommende lokalplaner

Status er, at der i øjeblikket er 23 lokalplaner under udarbejdelse, hvoraf 4 lokalplaner er under kvalificering frem mod politisk igangsætning. Forventningen er, at der kan igangsættes 6-8 lokalplaner i 2024, når der skeles til bemanding og de øvrige opgaver, der er politisk igangsatte.

Der er 8 lokalplaner, der er klar til udarbejdelse. De har fået en grøn markering på bilag 1. Den foreløbige rækkefølge for opstart af disse planer ser ud fra de politisk besluttede kriterier således ud:

  • Rækkehuse, Højdedraget 7, Støvring (Afhængigt af resultatet af udbuddet, jf. afsnittet om status siden sidst.)
  • Boliger ved Buderupholmvej (etape 2), Støvring
  • Boliger ved Humlebien, Suldrup
  • Boliger ved Cirkelslaget, Ø. Hornum
  • Boliger ved Hedevej, Terndrup
  • Centerfunktion ved Torvegyden 2, Skørping
  • Tiny Houses ved Gammel Skørpingvej, Skørping
  • Lokalplantillæg langs Porsborgparken og Juelstrupparken for reduktion af byggelinje


Udover de ovenstående forventes lokalplanerne herunder også at blive klar til udarbejdelse i 2024, hvilket kan påvirke rækkefølgen af de 8 planer ovenfor. De har fået en gul markering på bilag 1.

  • Tillæg til lokalplan for aflastningsområdet ved Hobrovej, Støvring
  • Servicestation og restaurant ved Nibevej og E45, Støvring
  • Projektlokalplaner som følge af udbygning af Centergrunden
  • Administrationsbygningen i Terndrup
  • Ny skole i Støvring

De øvrige lokalplanansøgninger på bilag 1, som ikke er nævnt herover, er ikke klar til udarbejdelse på nuværende tidspunkt. Det er lokalplaner, der afventer en politisk beslutning om placering, salg eller plangrundlag. Det drejer sig fx om lokalplaner som følge af moderniseringsplanen, salg af kommunale bygninger eller ansøgninger, der afventer kommuneplanrevision. Når der træffes politiske beslutninger herom, kan også disse lokalplaner påvirke ovenstående, foreløbige lokalplanrækkefølge.

I takt med, at nye lokalplanansøgninger kommer på listen, og arbejdet med nye ansøgninger opstartes, ajourføres listen. Derfor kan billedet se anderledes ud, næste gang lokalplanlisten fremlægges. Status på lokalplanlisten fremlægges igen om et halvt år.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Teknik og Miljøudvalget at orientering om status på lokalplanarbejdet og rækkefølge af de næstkommende lokalplaner tages til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0