Byrådet udpegede 28. juni 2018 repræsentanter fra Rebild Kommunes Byråd til den første bestyrelse for FGU. I den midlertidige bestyrelse har Peter Hansen og Thomas Simoni repræsenteret Rebild Kommune.

Undervisningsministeriet oprettede 19. september 2018 FGU Himmerland som en selvejende institution med tre skoler i henholdsvis Mariagerfjord, Vesthimmerlands og Rebild Kommune. Institutionen har hovedadresse i Hobro. Ved stiftelsen af institutionen blev sammensætningen af den første bestyrelse også fastlagt.

De Himmerlandske kommuner blev tildelt 5 bestyrelselspladser i FGU Himmerlands bestyrelse, som kommunerne selv skulle fordele imellem sig. Borgmestrene for de tre kommuner aftalte, at de fem kommunale bestyrelsesmedlemmer skulle fordeles med to til Vesthimmerlands Kommune, to til Rebild Kommune og et til Mariagerfjord Kommune. Det blev samtidig aftalt, at de kommunale bestyrelsesmedlemmer sammen pegede på bestyrelsesmedlemmet fra Mariagerfjord Kommunes Byråd som formand for bestyrelsen for FGU Himmerland.

I forlængelse af FGU-institutionernes stiftelse i september 2018 konstituerede institutionernes første bestyrelser sig efter en midlertidig vedtægt fastsat af undervisningsministeren i 'Bekendtgørelse om visse midlertidige regler for institutioner for forberedende grunduddannelse' (BEK nr 1094 af 30/08/2018). Den første bestyrelses opgave var at forberede institutionen til at kunne udbyde den forberedende grunduddannelse fra august 2019, samt at sørge for udarbejdelsen af en ordinær vedtægt og at sikre udpegning til en ny ordinær bestyrelse for institutionen.

Jævnfør brev fra Undervisningsministeriet, der er vedlagt som bilag, og henvendelse fra FGU Himmerland skal de tre kommuner med skoler under FGU Himmerland, Mariagerfjord, Vesthimmerlands og Rebild Kommuner, udpege bestyrelsesmedlemmer til den nye ordinære bestyrelse.

Den generelle sammensætning af den ordinære FGU-bestyrelse er beskrevet i kapitel 3 af 'Bekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse' (LBK nr 604 af 24/05/2019), der trådte i kraft 1. juli 2018.  

Den specifikke sammensætning for den lokale FGU-bestyrelse fastsættes i vedtægten. Den første bestyrelse for FGU Himmerland har behandlet den ordinære vedtægt på bestyrelsesmøde 5. august 2019 og godkendt den med forbehold for mindre rettelser i enkelte formuleringer. Den ordinære vedtægt for institutionens nye ordinære bestyrelse er vedlagt som bilag.

Af vedtægten fremgår følgende sammensætning:

1. 10 udefrakommende medlemmer:

- Ét stemmeberettiget medlem udpeget af kommunalbestyrelsen i Vesthimmerland Kommune.

- Ét stemmeberettiget medlem udpeget af kommunalbestyrelsen i Rebild Kommune.

- Ét stemmeberettiget medlem udpeget af kommunalbestyrelsen i Mariagerfjord Kommune.

- To stemmeberettigede medlemmer udpeget i forening af kommunalbestyrelserne i Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland Kommuner.

- To stemmeberettigede medlemmer udpeget i forening af LO Mariagerfjord og LO Vesthimmerland.

- To stemmeberettigede medlemmer udpeget i forening af henholdsvis Dansk Byggeri og Dansk Industri.

- Ét stemmeberettiget medlem udpeget i forening af bestyrelserne for SOSU Nord, Erhvervsskolerne Aars, Tradium og TECHCOLLEGE.

2. Hvis der er nedsat et elevråd, udpeger elevrådet en tilforordnet uden stemmeret, jf. lovens § 12, stk. 4.

3. Et medlem med stemmeret og et medlem uden stemmeret, der udpeges af og blandt institutionens medarbejdere, jf. lovens § 12, stk. 3.

Vedtægterne og den efterfølgende politiske aftale om fordeling af de kommunale bestyrelsesmedlemmer betyder, at Byrådet for Rebild Kommune skal indstille 2 kommunale bestyrelsesmedlem til FGU Himmerlands bestyrelse.

Bestyrelsesudpegningen følger valgperioden for kommuner, hvorfor den nye ordinære bestyrelses funktionsperiode er fra 1. september 2019 og frem til 30. april 2022. 

Der er ingen økonomiske konsekvenser ved udpegningen af bestyrelsesmedlem til FGU Himmerland.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd indstiller to medlemmer til bestyrelsen for FGU-institutionen

Social- og Indenrigsministeriets Udfordringsret

Regeringen har i samarbejde med KL og Danske Regioner indført en udfordringsret, der giver mulighed for at søge Social- og Indenrigsministeriet om at fravige gældende lovgivning for at vise, at indsatser i bl.a. kommunerne kan indrettes på en smartere måde.

Formålet er at bidrage til at udvikle nye løsninger i det offentlige og medvirke til at afskaffe proceskrav, dokumentation mv., så der kan sættes yderligere fokus på resultater og skabes rum til god ledelse og større frihed i opgaveløsningen. Udfordringsretten løber i perioden 2017-2021.

Forsøg med udvidet uddannelsesløftordning

Baggrund

I forbindelse med Beskæftigelsesreformen i 2015 blev der igangsat en særlig ordning rettet mod ledige dagpengemodtagere - den såkaldte uddannelsesløftordning. Ordningen skal understøtte at ledige tager en erhvervsfaglig uddannelse, mens de er på dagpenge.

Med ordningen er der mulighed for følgende:

·  Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, som enten er ufaglærte eller faglærte, men med en forældet uddannelse, kan påbegynde en erhvervsuddannelse allerede fra 1. ledighedsdag

·  Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, uden relevant erhvervserfaring eller relevant uddannelse, kan tage første trin i en erhvervsuddannelse inden for puljen til uddannelsesløft

·  Dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, som tidligere har gennemført et trin i en erhvervsuddannelse, kan bygge et trin eller speciale ovenpå inden for samme erhvervsuddannelse.

Som dagpengemodtager modtager man en reduceret dagpengeydelse på højest 80 pct. af den maksimale dagpengesats, med mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats. Hvis uddannelsen er rettet mod områder med mangle på arbejdskraft gives der 100% af dagpengesatsen (pt. en forsøgsordning). Der ydes kun dagpenge i den 2 årige dagpengeperiode. Derefter forventes personen at færdiggøre uddannelsen på den ydelse der normalt gives (elevløn, SU eller andet). 

Siden ordningen startede i 2015 er der kun bevilget 14 aftaler om uddannelsesløft i Rebild Kommune. Dette på trods af, at Jobcentret i 2017 og 2018 fik puljemidler fra STAR til at ansætte en uddannelsesambassadør, som kunne sætte særligt fokus på et øget brug af ordningen. Årsagen er primært den lave ledigehed blandt dagpengemodtagere og de kriterier, som afgrænser, hvem der kan omfattes af ordningen.

 Derudover vurderes en række andre forhold ligeledes at have betydning for at ordningen ikke er slået igennem hos de ledige;

1.  Mange erhvervsfaglige uddannelserne kan ikke tages med uddannelsesløftsordningen, da de er for lange i forhold til, at den ledige kan nå at gennemføre uddannelsen inden for dagpengeperioden.

2.  Når en ledig har anvendt sin uddannelse inden for de sidste 5 år, er uddannelsen ikke forældet, hvilket betyder, at den ledige ikke kan komme i betragtning til uddannelsesløftsordningen. Sagen er dog den, at flere og flere borgere af forskellige grunde (fx pga. nedslidning, eksem, psykiske udfordringer osv.) ikke kan arbejde inden for det område, de oprindeligt er uddannet indenfor. Denne gruppe ledige, kunne dog reelt være motiveret for et brancheskrift rettet mod en erhvervsfaglig uddannelse inden for områder med mangle på arbejdskraft. Det kan de dog ikke, som reglerne er i dag. 

3.  Ledige med et højere uddannelsesniveau end en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse (der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse) har ikke mulighed for at få et uddannelsesløft – heller ikke selvom uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Der er tale om ledige med forældede kompetencer, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet inden for deres uddannelsesområde, og som er motiveret for brancheskift.

Forsøget

Jobcenter Aalborg har taget initiativ til at benytte udfordringsretten på baggrund af et ønske om at udvide målgruppen for ordningen. Da de samme benspænd opleves i Rebild Kommune, foreslår forvaltningen at Rebild Kommune indgår i en fælles ansøgning. Målet er at kunne understøtte at flere ledige får en erhvervsfaglig uddannelse, der er rettet mod områder med mangel på arbejdskraft. Midlet er at de at søge om, at de ovenstående barrierer fjernes og der lempes på reglerne for uddannelsesløft.  

Udover forslagene fra Aalborg Kommune kan Jobcenter Rebild se et potentiale i, at ordningen også udbredes til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Da det vil give kommunerne bedre mulighed for også at give denne målgruppe et uddannelsesløft og da en højere ydelse kan bidrage til at flere ledige kontanthjælpsmodtagere ønsker et uddannelsesløft. Ønske om denne udvidelse vil dog bero på, om de øvrige kommuner har samme ønske. Da den administrative byrde, hvis Rebild Kommune står alene ikke står mål med det potentielle antal personer, som kan få glæde af muligheden.

Samlet set er det vurderingen, at der med dette forsøg vil blev skabt bedre rammer og muligheder, der sikre at målgruppen for uddannelsesløft udvides og dermedt flere bevilges uddannelsesløft end hidtil. Dette er er en gevinst for den enkelte, der får en erhvervsfaglig uddannelse, og dermed for virksomhederne, der får adgang til mere kvalificereret arbejdskraft.  

Det er vurderingen, at der med forslaget til forsøg om udvidet uddannelsesløftordning, vil ske en stigning i antallet af ledige, der bevilges uddannelsesløft. Såfremt alle tre forsøg imødekommes, forventes at kunne bevilges 15 uddannelsesløft i henholdsvis 2020 og 2021 og altså en markant stigning ift. det hidtidige niveau. Det forventes at 5 jobparate kontanthjælpsmodtagere årligt vil kunne have glæde, hvis de også kan indkluderes i ordningen.

Derudover forventes det, at tilfredsheden med ordningen vil stige hos rådgiverne i Jobcenteret samt hos a-kasserne, fordi den bliver mere fleksibel og kan anvendes bredere end hidtil og med fokus på mangelområder, hvor der mangler arbejdskraft med en erhvervsfaglig uddannelse.

Evaluering

Der forventes at blive afviklet en kvalitativ undersøgelse af dette hos rådgivere i Jobcenter Rebild og de øvrige deltagende kommuner som indgår i ansøgningen (dagpengerådgivere og sygedagpengerådgivere) samt vejledere fra udvalgte a-kasser.

Ved forsøgets afslutning vil der ligeledes blive målt på, hvor mange der kommer i

·  Beskæftigelse og inden for hvilket faglige område

·  Fortsætter i voksenlærlingeforløb og inden for hvilket faglige område

·  Antallet af deltagere der fortsat er ledige 

Den videre proces

Såfremt Arbejdsmarkedsudvalget godkender forsøget vil der blive fremsendt ansøgning om at anvende udfordringsretten til dette forsøg til Social og Indenrigsministeriet i november 2019.

Regeringen vil efterfølgende beslutte, om de vil tillade dette forsøg. Er det tilfældet kræver det en lovændring, der skal vedtages i Folketinget.

Bilag:

Aalborg Kommunes udkast til ansøgning til Social og Indenrigsministeriet

Aalborg Kommunes evalueringsdesign af forsøget til Social og Indenrigsministeriet

Staten dækker 80 % af udgifterne til køb af uddannelse.

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget godkender, at Jobcenter Rebild indgår i en fælles ansøgning om at anvende udfordringsretten til en udvidelse af målgruppen for uddannelsesløft.