Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og fritidsudvalget godkender, at de ikke forbrugte midler fra kongelig sommerballet 2019 overføres til kongelig sommerballet 2020.

Økonomi

Kongelig Sommerballet opkræver ingen betaling i år, fordi arrangementet måtte aflyses. Balletten vil gerne vende tilbage til næste år på samme vilkår. Forvaltningen anbefaler, at de sparede penge i år gemmes og overføres til kongelig sommerballet 2020, hvis det bliver muligt i henhold til overførselsreglerne.

Sagsfremstilling

Den Kongelige Sommerballet skulle have afviklet en forestilling fra deres sommerturné i Rebild Bakker den 12. juni. Desværre blev arrangementet aflyst på grund af regnvejr, som gør det uforsvarligt for danserne at optræde på den åbne scene.

Den praktiske planlægningsgruppe bestående af medarbejdere fra RebildPorten, Center Sundhed, Kultur og Fritid samt Center Natur og Miljø har lavet en evaluering af arrangementet, da der er læring i planlægningen, trods aflysningen.

De praktiske forhold forløb planmæssigt, så alt var i orden og klart til kl. 19.00, hvor arrangementet skulle være begyndt.

Picnickurve/salg af drikkevarer

Fire lokale restauranter leverede forudbestilte picnickurve til arrangementet. Der var mange, der benyttede sig af muligheden for at bestille picnickurve, og alle restauranterne meldte desuden om fuldt hus den pågældende aften.

Guidet vandretur om eftermiddagen

265 betalende gæster med på guidet tur

Markedsføring

Facebook RebildPorten

12 opslag/annonceret indhold

  • Reach: 67.518 (organisk: 323.587 . betakt; 34.931)
  • Interaktioner: 25902 (klik videre)
  • Betalt beløb: 1029,78 kr.

Facebook, Rebild Kommune

7 opslag

  • Reach: 26.051 (organisk)
  • Interaktioner: 1754
  • Betalt beløb: 0 kr.

Mig& Aalborg

  • Reach: 35.000
  • 130 kommentarer
  • 25 delinger
  • Artiklen er læst 9.800 gange
  • Betalt belønb: 6.000 kr.

Instagram

Der har været instagram-stories op til balletten, samt annoncering er også kørt på instagram: der er ikke ført statistik her, men links til de enkelte omtaler er vedlagt i et bilag.

Frivillige (De blå spejdere fra Skørping)

Spejderne vil gerne være med igen i 2020. De stod for at pakke programmer, dele programmer ud til publikum samt indsamling af skraldespande.

Balletten 2020

Der bliver fastsat en ny dato i 2020 og ny kontrakt fremsendes snarest herefter. Rebild Kommune skal ikke betale for balletten i 2019, men bliver opkrævet i 2020.

Publikum

Trods heldagsregn var der alligevel godt 500 mennesker, som mødte op i Rebild Bakker klar til at se sommerballet. Det giver en indikator af, at fremmødet havde været som i tidligere år med op til 2000 publikummer - hvis der havde været solskin.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og fritidsudvalget

Beslutning

Taget til efterretning

Kultur- og fritidsudvalget besluttede, at forvaltningen skal gøre en indsats for at øge opmærksomheden hos Rebild Kommunes foreninger og institutioner på muligheden for at ansøge om støtte fra puljen. Målet er, at der fremover kommer flere ansøgninger fra Rebild Kommune.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at kultur- og fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Rebild Kommunes bidrag til Kulturaftalen er i 2019 i alt 94.748 kr. – heraf er de 5.000 kr. et administrationsbidrag

Sagsfremstilling

Baggrund

Den nordjyske kulturaftale "KulturKANten" er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner: Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Morsø, Thisted, Jammerbugt, Aalborg, Rebild, Vesthimmerlands og Mariagerfjord samt Region Nordjylland og Kulturministeriet.

Visionen for den nuværende aftale "KulturKANten 2017-2020" er at vække lysten, rykke grænserne og styrke sammenhængen. Kulturen og nordjyderne skal møde hinanden på nye og overraskende måder.

Der lægges vægt på ”kultur med kant”. Aftalen skal række ud til nordjyderne og udvide horisonter ved at udvikle og tilbyde kunst og kultur af høj kvalitet. Kulturaftalen skal dog overordnet set favne bredt, således at flere kan se sig selv i aftalens indhold og aktiviteter. Dette ligger til grund for aftalens vision om at skabe møder, se muligheder og nænsomt rykke grænser. Visionen favner både det smalle og det brede og skaber mulighed for at en rig mangfoldighed af aktører og interessenter kan se sig selv i aftalen.

Visionen udmøntes gennem tre indsatsområder:

1.  Nye møder og fællesskaber, med fokus på det nordjyske aftryk på Kulturmødet Mors

2.  Muligheder for dannelse og talent, hvor børnekultur, ungekultur og talentudvikling understøttes

3.  Mangfoldig kultur der rykker, hvor en karavane af national, regional og lokal kultur præsenteres i alle nordjyske kommuner.

 På tværs af de tre indsatsområder ligger Ud-over-KANten-puljen på i alt 800.000 kr. fordelt over 4 år. I denne pulje kan det kulturelle vækstlag søge op til 10.000 kr.

På tværs af indsatsområderne ligger også KAN-puljen på i alt 2,4 mio. kr. med 2 ansøgningsfrister i aftaleperioden. Her kan regionens kulturaktører søge midler til større projekter, der understøtter KulturKANtens vision.

Økonomi

Kulturministeriet bidrager til KulturKANten med 2,3 mio. kr. om året til indsatsområderne og med ca. 1,46 mio. årligt specifikt til ordningerne Børns Møde Med Kunsten og Med Skolen i Biografen. De nordjyske kommuner bidrager med 3 kr. pr borger pr år, samt med et mindre administrationsbidrag. (Læsø er undtaget administrationsgebyr pga. størrelse). Region Nordjylland bidrager med 1.5 mio kr. årligt. Rebild Kommunes bidrag i 2019 er på 94.748 kr. Heraf går de 5.000 kr. til administration.

Ca. 90 % af midlerne går til indsatsområderne og ca. 10 % til administration. Kulturministeriets og Region Nordjyllands bidrag anvendes alene til indsatsområderne, og Kulturministeriets finansiering af de enkelte indsatsområder må ikke overstige 50%.

Vedhæftet dagsordenen er en oversigt over ansøgninger fra Rebild Kommune til de to puljer i 2018 og 2019.

Synlighed i forhold til KulturKANtens puljer

Fra Rebild Kommune er der i 2018 ikke kommet ansøgninger til Ud-Over-KANten-puljen, og kun en enkelt ansøgning er sendt fra Rebild Kommune til KAN-puljen. I 2018 er BMMK-ordningen blevet benyttet 4 gange af skoler i Rebild Kommune, og Biografordningen er benyttet 58 gange.

I dialogen med kommunens kulturarrangører nævner forvaltningen allerede i dag mulighederne for kulturstøtte fra KulturKANten. Fremadrettet kan forvaltningen sætte ind med en forstærket indsats i forhold til at synliggøre KulturKANtens puljer, ved at nævne KulturKANten i de bevillingsbreve, der sendes til samtlige ansøgere til kulturrådets puljer. Sikre lettilgængelig omtale af puljerne på kommunens hjemmeside samt eventuelt kommunes facebookside. Sidstnævnte kunne foregå i sammenhæng med omtale af kulturrådets egne puljer.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og fritidsudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0