Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har modtaget en henvendelse fra Banedanmark i forbindelse med forberedende arbejder forud for elektrificeringen af jernbanen mellem Fredericia og Lindholm.

De forberedende arbejder omhandler bl.a. at øge frihøjden over sporet således at elektrificeringsprogrammet (EP) kan opsætte kørestrømsmaster og dertilhørende luftledninger.

En af de ca. 90 broer der skal ændres, er gangbroen ved Støvring station.

Ved Støvring station skal brodækket hæves og trapperne skal forlænges. Derudover skal elevatorerne ligeledes hæves.

Den vestlige trappe skal som konsekvens forlænges i en sådan grad at den desværre konflikter med vandkunsten.

Da vandkunsten ejes af Rebild Kommune, og ligger som gæst, har Banedanmark sendt en forespørgsel om, hvordan Rebild Kommune gerne ser, at vandkunsten håndteres.

Banedanmark havde den 28. maj et møde med medarbejdere fra Center Plan, Byg og Vej samt Center Sundhed, Kultur og Fritid, hvor håndteringen af vandkunsten blev drøftet.

Det blev aftalt, at Banedanmark sender beskrivelser af 2 scenarier angående placering af vandkunsten.

Scenarie 1: Vandkunsten bliver stående

Dette medfører overordnet, at rampen fra handicap-parkeringspladserne skal ændres og at ledelinjer (taktil belægning) skal ændres.

Scenarie 2: Vandkunsten flyttes.

Dette medfører overordnet, at belægningen skal ændres og at ledelinjer (taktil belægning) i mindre omfang skal ændres

Banedanmark laver i begge tilfælde en beskrivelse af ændringerne samt et overslag på forventede kommunale udgifter, da vandkunsten står som gæst.

Til belysning af scenarie 2 vil Center Sundhed, Kultur og Fritid invitere repræsentanter fra borgere i Støvring samt de to kunstnere, der har lavet vandkunsten til en dialog om mulig ny placering. Der vil blive indkaldt til dette borgerinddragelsesmøde umiddelbart efter Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 9. juni.

De inviterede til borgerinddragelsesmødet vil være repræsentanter fra:

  • Støvring-Sørup Lokalråd
  • Støvring Handel
  • Støvring Borgerforening
  • Glaskunstnerne Britta Madsen og Søren Gøttrup
  • Støvring Vandværk - som gav vandkunsten til Rebild Kommune som gave i anledning af vandværkets 100 års jubilæum

Kultur- og Fritidsudvalget vil blive præsenteret for en nærmere beskrivelse af de to scenarier efter sommerferien. Herefter træffer udvalget beslutning om hvilket af de to scenarier, der skal arbejdes videre med.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget


Banedanmark har henvendt sig til Rebild Kommune med en forespørgsel om, hvordan vandkunsten på Støvring Station bør håndteres i forbindelse med Banedanmarks ændringer af stationen.

Beslutning

Godkendt.


Udvalget udtrykker tilfredshed med resultatet.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager økonomivurderingen pr. 30 juni til efterretning.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Denne økonomivurdering pr. 30. juni 2021 er, som så meget andet, stadig påvirket af corona situationen. Der er i vurderingen i et vist omfang taget højde for de udfordringer og merudgifter, der er kendt på nuværende tidspunkt. Der er på visse områder stadig ubekendte faktorer, f.eks. i forbindelse med tidsplanen for genåbningen og ekstraudgifter til rengøring.

Den vedhæftede vurdering skal derfor læses som et øjebliksbillede af økonomien pr. 30. juni, hvor de på nuværende tidspunkt, kendte ændringer er indarbejdet.
I forhold til tidligere år har Byrådet på deres møde den 18. februar besluttet, at budgetoverholdelse skal ses i forhold til overholdelse af det oprindelige budget og ikke som tidligere, hvor budgetoverholdelse skulle ses i forhold til det korrigerede budget (inkl. overførsler). Der er dog en undtagelse om, at man kan bruge af de overførte midler, hvis der i 2020 er indgået bindelse aftaler om betaling i 2021.



Årets forventede resultat for Kultur og Fritidsudvalget fremgår af ovenstående tabel.
På udvalgets område er der et oprindeligt budget på 49,4 mio. kr. og et korrigeret budget (inkl. overførsler) på 54,0 mio. kr. Årets forventede forbrug forventes at blive 51,4 mio. kr., hvilket i 2021 giver et forventet mindreforbrug, i forhold til det korrigerede budget, på 2,6 mio. kr., (indeholdt i dette resultat er der en overførsel fra 2020 på 4,7 mio. kr.).

I forhold til Byrådets beslutning om at budgetoverholdelse skal opgøres i forhold til det oprindelige budget, så er forventningen på nuværende tidspunkt at der vil være et merforbrug på 2,0 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Forbruget er relateret til allerede indgåede aftaler.
For en nærmere beskrivelse af det forventede regnskabsresultat henvises der til vedhæftede økonomivurdering (se bilag).

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget.

Økonomivurderingen pr. 30. juni 2021, for Kultur og Fritidsudvalget, viser et forventet forbrug på 51,4 mio. kr. Det korrigerede budget, inkl. overførsler, udgør 54,0 mio. kr. Dette giver et samlet forventet mindreforbrug på 2,6 mio. kr. som årets resultat.
Årets resultat skal ses i sammenhæng med, at der på Kultur og Fritidsudvalgets område er overført 4,7 mio. kr. fra 2020 hvorfor der forventes et forbrug af overførte midler på 2,0 mio. kr. Forbruget er relateret til tidligere indgåede aftaler.

Beslutning

Kultur- og fritidsudvalget drøftede budgetudfordringerne.


Supplerende til de allerede beskrevne udfordringer oversendes følgende opmærksomheds-punkter til budgetdrøftelserne i forhold til anlægsoversigten:


- Kommunens anlægsprojekter, herunder projekterne på Kultur- og fritidsområdet, er udfordret af stigende priser på byggematerialer. Der skal tages højde herfor i forbindelse med budgetdrøftelserne.


- Adgangsforholdene i forbindelsen mellem Kulturstationen og Kinorevyen mangler udbed-ring


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0