Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Generelt
Rebild Kommune er presset på likviditeten efter store merforbrug på driftsområderne i 2022. En forudsætning for 2023 er budgetoverholdelse. Jævnfør punkt 48 på Økonomiudvalgets møde den 22. marts 2023 anmodes fagudvalgene om at fokusere på overholdelse af det oprindelige budget i 2023. Som udgangspunkt er det den enkelte leders ansvar at overholde det oprindelige budget. Såfremt den samlede økonomivurdering for fagudvalget viser merforbrug, kan der være behov for at iværksætte de nødvendige tiltag, eksempelvis serviceforringelser, med henblik på at overholde det oprindelige budget 2023 for hele fagudvalget.

Udvalgets område

Økonomivurdering for Ældre-, Pleje-, og omsorgsudvalgets område viser et merforbrug på 17,6 mio. kr., heri indgår et overført merforbrug på 3,5 mio. kr. fra 2022. I forhold til oprindeligt budget 2023 er det et merforbrug på 14,1 mio. kr

På pleje og omsorg forventes et merforbrug på 10,4 mio. kr., som primært skyldes budgetubalancen.

På voksne med særligt behov forventes der et merforbrug på 7,3 mio. kr. hvilket skyldes lav belægning hos Søparken.

Indstilling:
Forvaltningen indstiller,

- at udvalget drøfter økonomvurderingen og igangsætter de nødvendige initiativer, der sikrer budgetoverholdelse.

- at udvalget godkender økonomivurderingen

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 9. maj 2023, pkt. 45:

Godkendt.


Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget roste, at der var balance i økonomien på de store driftsområder på ældreområdet.


Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget besluttede at følgende forslag sendes i høring i Ældrerådet og SektorMED CPO:

- Ændring af intervallet for rengøring fra hver 2. uge til hver 3. uge i kvalitetsstandarden for rengøring

- Ændring af kvalitetsstandarden for nødkald

- Ophør eller ændring af klippekort til hjemmeboende

- Ophør med særligt aktivitetsbeløb til plejehjemsbeboere

- Ophør eller ændring af frekvens for klippekort for plejehjemsbeboere


Formålet med høringen er at høre Ældrerådet og SektorMED CPO om de mulige serviceforringelser, således at en evt. senere beslutning kan gennemføres, som en del af en samlet beslutning i byrådet.


Herudover høres Ældrerådet og SektorMED CPO om:

- Justering af visitationskriterierne til plejeboliger

- Ændret brug af aflastnings- og akut/rehabiliteringspladser i resten af 2023

- Ophør med visitation til aktuelt ledige plejeboliger i resten af 2023

- Ikke yderligere disponeringer på rekrutteringspuljen i 2023


Dette gennemføres med henblik på efterfølgende drøftelse og evt. beslutning af forslagene i Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget.


Høringsperioden fastsættes til den 17. maj 2023 kl. 12.00. Der indkaldes til ekstraordinært møde i Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget den 17. maj 2023 kl. 15.30 med henblik på behandling af høringssvar og evt. indstilling til byrådets møde i maj samt evt. beslutning om de beskrevne forslag, som har midlertidig virkning i 2023.


Supplerende sagsfremstilling til mødet den 17. maj 2023:

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget besluttede på møde d. 9. maj 2023 at sende forslag til forbrugsreducerende tiltag i høring hos Ældrerådet og SektorMED Pleje og Omsorg.

Høringssvarene fra de to berettigede høringsparter udleveres på mødet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget drøfter høringssvarene med henblik på beslutning om iværksættelse af tiltag og indstilling til byrådet.


Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 17. maj 2023, pkt. 56:

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget drøftede høringssvarene.


Jeanette Sagan, Nicolai Niemann og Maybritt Toft Pedersen besluttede at indstille til Byrådet:

- at kvalitetsstandarden for nødkald ændres som beskrevet i udkastet.

- at kvalitetsstandarden for rengøring ændres fra hver 2. uge til hver 3. uge, idet der altid foretages en konkret individuel vurdering med virkning fra 1. august.

- at klippekort til hjemmeboende ændres, således at målgruppen ensomme udgår af visitationen samt at der ikke længere tilbydes rengøring på klippekortsordningen. Det indskærpes, at visitationen er opmærksom kommunale tilbud samt at de opsøgende hjemmesygeplejersker samt personalet på ældreområdet er opmærksomme på ensomme ældre, og henviser til relevante tilbud. Udvalget ønsker en kvartalsvis opfølgning på konsekvenserne af beslutningen.

- ophør med visitation til aktuelt ledige plejeboliger i resten af 2023 oversendes til Byrådet.



Jeanette Sagan, Nicolai Niemann og Maybritt Toft Pedersen godkendte:

- at rekrutteringspuljen reduceres i 2023 som indstillet

- at aflastningspladserne flyttes til akut- og rehabiliteringspladserne i resten af 2023.

- at visitationskriterierne til plejeboliger ændres som foreslået


Sandie Jellesen og Thøger Elmelund Kristensen kunne ikke godkende indstillingen.


Udvalget takker for de gode høringssvar.

Resume

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget besluttede på møde d. 9. maj 2023 at sende forslag til forbrugsreducerende tiltag i høring hos Ældrerådet og SektorMED Pleje og Omsorg. Høringssvarene præsenteres på mødet.


På den baggrund skal udvalget drøfte høringssvarene og tage stilling til beslutning om gennemførelse af forbrugsreducerende tiltag med virkning i 2023 samt indstilling til byrådet om evt. ændringer af kvalitetsstandarder og serviceniveau, jf. forvaltningens udarbejdede notat om forbrugsreducerende tiltag.

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation