Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Åbent hus - bliv kontorelev i Rebild Kommune

Drømmer du om en uddannelse og hverdag hvor du gør en forskel for andre, udvikler dig og får et hav af forskellige muligheder i fremtiden?

Så kom til Åbent hus! Her får du et unikt og ærligt indblik i hverdagen som kontorelev i Rebild Kommune.
Mød vores nuværende elever, som fortæller om deres erfaringer, opgaver og elevfællesskabet. Hør også vores uddannelsesansvarlige og elevvejledere fortælle om hvilke muligheder en elevuddannelse i en kommune åbner for – både fagligt og karrieremæssigt.

Torsdag den 19. marts 2026    

🕑 Kl. 16.00-17.30 
📍 Rådhuset i Støvring.

Kontorelev

På dagen får du en ærlig og uformel mulighed for at:

  • Møde vores nuværende elever – og spørge dem om ALT

    Grib en snack og tag en snak med dem, der ved bedst: vores elever! Hør om deres hverdag, opgaver, oplevelser og hvorfor de valgte at blive kontorelev i Rebild Kommune.

  • Se dine fremtidsmuligheder – helt konkret

    På vores Karriere-sti-væg kan du se, hvordan en elevuddannelse kan forløbe og udvikle sig - der er nemlig super mange muligheder for at forme en uddannelse der passer til netop dig.

  • Vær med i sjove konkurrencer 

    Og ja, der er præmier på højkant som du ikke vil gå glip af!

  • Oplev “Unboxing Kommunen”

Og MEGET mere….
 

Hvorfor bør du komme?

Fordi du får et unikt indblik i, hvordan det er at være kontorelev i Rebild Kommune, hvor du får mulighed for at se hvilken karrierevej uddannelsen kan give for netop dig. 
Samtidig nærmere ansøgningsfristen sig, og det er derfor din perfekte chance for at mærke kulturen, møde menneskerne og se dine muligheder.
Og selvfølgelig fordi vi gerne vil vise at kommunen er den fedeste arbejdsplads. 
 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0