Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget godkendte på udvalgsmøde d. 8. marts, at der skal gennemføres en analyse på udvalgte områder på ældreområdet i Rebild Kommune.
Forvaltningen indgik i april en aftale med hhv. Index100 og BDO om udførelse af to analyser. Analysen blev således delt i to, hvor Index100 primært har varetaget den økonomiske og behovsafdækkende del, og BDO har varetaget effektiviseringsdelen og den styringsmæssige del.
Baggrunden for analyserne er, at Rebild Kommunes igennem flere år har oplevet et stort økonomisk pres på ældreområdet med betydelige budgetoverskridelser. Analyserne dækker hele ældreområdet, men med udgangspunkt i hjemmeplejen, sygeplejen, myndighed samt kapaciteten af pleje- og ældreboliger, og med et særligt fokus på driftsoptimering, styringspraksis og visitationspraksis.
Formålet med analyserne er at få udarbejdet et grundlag for initiativer i forhold til budgetlægning og drift med henblik på fremtidig budgetoverholdelse.
Index100 og BDO deltager på udvalgsmøde og præsenterer deres resultater for udvalget.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget tager analyserne til efterretning samt drøfter hvordan resultaterne skal indgå i udvalgets arbejde med budget 2023.
Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 7. juni 2022, pkt. 70:
Taget til efterretning, idet udvalget kvitterede for et godt arbejde med analyserne.Udvalget konstaterede, at der med analyserne er fundet potentialer for væsentlig forbedring af hjemmeplejen/myndigheds økonomi, som forvaltningen er opstartet på implementeringen af. Potentialerne kan realiseres indenfor de politisk vedtagne serviceniveauer og medvirke til budgetoverholdelse.Der er herudover behov for yderligere budgettilpasninger. Forvaltningen udarbejder oplæg hertil til udvalgsmødet i august.Sandie Jellesen deltog ikke i behandlingen af sagen.
Supplerende sagsfremstilling til Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalgets møde den 9. august 2022:
Som opfølgning på udvalgets beslutning på mødet den 7. juni, fremlægger forvaltningen på mødet oplæg med muligheder for håndtering af budgetudfordringerne. På baggrund af udvalgets beslutninger vedr. budgetudfordringer, skal der træffes beslutning om iværksættelse af høringsproces i relevante råd m.v.
Endvidere er vedlagt rapporterne fra Index100 og BDO, som blev præsenteret for udvalget på mødet i juni.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget træffer beslutning om håndteringen af budgetudfordringerne og igangsættelse af høring på baggrund af beslutningerne.
Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 9. august 2022, pkt. 82:
Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget drøftede forvaltningens oplæg til håndtering af budgetudfordringerne.Udvalget besluttede, at forvaltningens oplæg til muligheder for håndteringerne af budgetudfordringerne sendes i høring med henblik på kvalificering. På baggrund heraf behandler udvalget igen de beskrevne muligheder.
Supplerende sagsfremstilling til Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalgets møde den 6. september 2022:
Genoptagelse af drøftelser om håndtering af budgetudfordringer på Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalgets områder på baggrund af de modtagne høringssvar.
Høringssvarene fremlægges på mødet.