For at sikre et godt afsæt for det nye Beskæftigelsesudvalg foreslås det, at der gennemføres et introduktionsprogram, som skal sikre, at medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget får den nødvendige viden og indsigt for at træffe beslutninger på beskæftigelsesområdet. Der er udarbejdet et program for det første halve år af 2022. Forvaltningen foreslår, at der på hvert møde i Arbejdsmarkedsudvalget, introduceres et nyt driftsområde efter følgende plan:
Januar: Generel introduktion til udvalgets arbejde. Herunder præsentation af afgående udvalgs overleveringsnotat og beskæftigelsesplan 2022 med prioriterede indsatsområder. Samtidig drøftes den samlede introduktionsplan.
Februar: Videre introduktion til områdets organisering, nuværende status og udviklingstendenser. Introduktion til og aftale om orientering til Beskæftigelsesudvalget vedr. ledelsesinformation og aktivitetsopfølgninger. Udvalget introduceres til de økonomiske mekanismer og investeringstankegangen på beskæftigelsesområdet.
Marts: Introduktion til uddannelseshjælp og uddannelsesvejledning. Herunder præsentation af målgruppen, aktiviteter og tilbud. Mødet afholdes i Ungeenhedens lokaler
April: Introduktion til virksomhedsservice. Herunder Jobcentrets virksomhedsservicestrategi. Mødet afholdes på en virksomhed i lokalområdet, hvis coronasituationen gør det muligt.
Maj: Introduktion til forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og integration. Herunder præsentation af målgruppen, aktiviteter og tilbud.
Juni: Introduktion til sygedagpenge, jobafklaringsforløb og til arbejdet i rehabiliteringsteamet, herunder fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension.
I forbindelse med introduktionen af de enkelte områder vil funktionsledere fra de pågældende driftsområder deltager. Der afsættes ca. 45 minutter til hvert emne.
For at understøtte udvalget i sagsoverblik, foreslår forvaltningen, at der i forbindelse med hvert møde i udvalget fremlægges en oversigt med de dagsordenspunkter der er planlagt til næstkommende udvalgsmøde. Denne oversigt tager udgangspunkt i de faste tilbagevendende dagsordenspunkter.
På udvalgets møde i februar drøftes, hvilken løbende driftsopfølgning, som Arbejdsmarkedsudvalget ønsker fremlagt til orientering. Ønskerne vil blive tilføjet årsoversigten efterfølgende