Referat

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender dagsorden

Beskæftigelsesudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at fagudvalgets udmeldte driftsramme og anlægsprojekter tages til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 3. september 2024, pkt. 62:

Taget til efterretning.

Maybritt Toft Pedersen og Sidsel Brøndberg Simonsen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 3. september 2024, pkt. 118:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 3. september 2024, pkt. 72:

Taget til efterretning.

Økonomiudvalget behandlede på deres møde den 21. august de overordnede rammer for budgettet og forvaltningens forslag til et budget i balance, samt processen for det videre budgetarbejde.

Økonomiudvalget tog på dette møde stilling til de respektive fagudvalgs økonomiske driftsrammer for det videre budgetarbejde.

Udvalget skal behandle deres budget 2025 - 2028 ud fra økonomiudvalgets rammeudmelding. Udvalgenes behandling vil indgå i økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2025 - 2028 den 11. september 2024.

Byrådet er forinden på budgetseminar den 19. august 2024 blevet orienteret om basisbudgettet og et budget i balance.

Der vil være høring på budget 2025 - 2028 i perioden den 22. august frem til den 2. september 2024 kl. 9.00.

Notatet om "et budget i balance", den 10-årige investeringsoversigt samt anlægskataloger, der beskriver hvert enkelt fagudvalgs anlæg er vedhæftet. Desuden vedlagt oplæg om moderniseringsplan version 2. For øvrigt budgetmateriale (basisbudget) henvises til Rebild Kommunes hjemmeside.

Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender:
- At etableringen af den midlertidige kapacitet for den nye skole sker i tilknytning til Karensmindeskolen. 
- At eleverne i den nye skole tilknyttes SFO’en på Karensmindeskolen.
- At den nye skole har en tilpasset tildelingsmodel til drift af skole og SFO jf. foreslået model, indtil skolen har 126 elever. Herefter tildeles økonomi ud fra tildelingsmodel for skoler.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:
- At den midlertidige kapacitet for den nye skole etableres som lejede moduler opstillet/monteret af 2 omgange og finansieres af anlægsbudgettet for nyt skoleprojekt jf. investeringsoversigten. 
- At der afsættes midler til Ejendomme og Udearealer, som har ansvaret for bygningsvedligehold, rengøring og forbrug af vand, varme og finansieringen oversendes til den igangværende budgetproces.

Børne- og Familieudvalget traf den 6. april 2022 beslutning om, at der skal etableres en ny skole i Støvring, som skal løse Støvrings kapacitetsudfordringer for en øget elevtilgang. I 2026 vil der være ca. 2 klasser flere end der er klasselokaler til på Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen til sammen. Derefter stiger behovet forventeligt med 2 klasser hvert år frem til, den nye skole står klar i 2030. Den midlertidige kapacitet for den nye skole forventes derfor at skulle kunne rumme ca. 8 klasser.Skoledistrikt:
Til enhver skole er der et tilhørerende skoledistrikt. Det betyder, at elever, der bor i skolens distrikt, har ret til at blive optaget og fuldføre sin folkeskoletid der. Når der etableres og bygges en ny skole i Støvring, skal den midlertidige kapacitet for den nye skole fra 2026 og frem til 2030 have et tilhørende skoledistrikt. Dermed vil de børn, der starter i den nye skole i 2026, have tilknytning til den nye skole og fuldføre deres folkeskoletid der.Forvaltningen har fået en række henvendelser fra forældre til skolestarterne i 2025 om, at de gerne vil have mulighed for, at deres førstefødte barn kan starte i 0. klasse i den nye skole fra 2025. Dette for at sikre en større sammenhæng for familien i forhold til kommende søskendes skolegang. Forvaltningen har taget dette til efterretning, og det bliver undersøgt og medtaget i sagen om skoledistrikter i Støvring by, som forelægges til politisk behandling senere i efteråret.Afdækning af placeringsmuligheder:
For at finde gode løsninger på kapacitetsudfordringen har forvaltningen besøgt og gennemgået et stort antal af kommunens egne lokationer, analyseret på byggetekniske forhold samt gjort brug af totaløkonomiske overvejelser.De forskellige scenarier for mulige placeringer og de indledende overvejelser blev præsenteret på et temamøde for byrådet den 20. marts 2024. Der har efterfølgende været afholdt dialogmøder med medarbejderrepræsentanter, ledere for skoler, bestyrelser for skoler og dagtilbud i Støvring samt vurderet på løsninger for børn, forældre og personale. Herefter er alle inputs blevet bearbejdet, så der nu kun peges på én enkelt løsning, som er en kombination af flere af de fremlagte muligheder.Dialogmøder:
På de afholdte dialogmøder med bestyrelser for skoler og dagtilbud i Støvring samt for MED udvalget på Karensmindeskolen blev de forskellige muligheder for og placeringer af den midlertidige kapacitet for den nye skole drøftet. I drøftelserne er det kommet tydeligt frem, at der ikke er én enkel og god løsning, men bestyrelser og MED udvalg ser muligheden med et modulbyggeri på Karensmindeskolens areal som den bedste af de præsenterede løsninger. I dialogerne kom nedenstående opmærksomhedspunkter frem ved modulbyggeri på Karensmindeskolen:- Kan give gode muligheder for, at eleverne på den nye skole får mulighed for at være en del af et større fællesskab.
- Der vil være ældre elever, de yngre elever kan bruge som rollemodeller.
- Karensmindeskolens faciliteter kan bruges og understøtte den midlertidige kapacitet for den nye skole.
- God mulighed for at samarbejde med andre skoler.
- Der kan sikres de rette personalekompetencer og ressourcer ved kombinationsstillinger i samarbejde med Karensmindeskolen, indtil den nye skole står færdig.
- Der er allerede etableret en sikker skolevej.
- Den midlertidige kapacitet for den nye skole kan læne sig op ad Karensmindeskolens skolekultur.Opmærksomhedspunkter, fordele og ulemper ved denne placering:
Ved en opstilling af moduler på Karensmindeskolens areal vil der være fordele, ulemper og opmærksomhedspunkter, som er beskrevet i nedenstående:- Den midlertidige kapacitet for den nye skole placeres i tæt tilknytning til Karensmindeskolen, hvilket betyder, at eleverne vil kunne indgå i et allerede etableret skolemiljø med flere klasser på hver årgang. Eleverne bliver derfor en del af en skole med traditioner og en veletableret kultur.
- Karensmindeskolen har gode faglokaler, personalefaciliteter, idrætsfaciliteter og ligger tæt på Arena Himmerland, som den nye skole også kan benytte sig af. Det kan forventes, at der især de sidste år kan blive et ekstra pres på enkelte af faglokalerne, som vurderes kan løses ved god planlægning.
- Den midlertidige kapacitet for den nye skole vil starte langsomt op, og der kan benyttes kombinationsansættelser i samarbejde med Karensmindeskolen, som kan sikre de relevante medarbejdere.
- Der er allerede gode udenomsarealer med legeplads og gode muligheder for udendørs aktiviteter, men det er nødvendigt, at der afsættes midler til en udbygning og supplering af udendørsområderne, så det kan matche den øgede elevtilgang frem mod 2030.
- Der vil være en del byggegener forbundet med opsætning af modulerne. Det forventes, at det vil tage 6 – 8 uger at montere modulerne, og at dette skal gøres inden ibrugtagning i 2026.
- Der findes ekstra parkeringspladser ved Arena Himmerland, men der skal dog dispenseres fra den nuværende parkeringsnorm, og i den forbindelse skal det undersøges, om kommunens P-pladser på Blomstermarken kan anvendes.
- Placeringen kræver ingen ændringer i lokalplanens bestemmelser, men der skal dog midlertidigt dispenseres fra byggelinjer, byggehøjde, parkeringsplads og udenomsarealer. Det vil være del af processen, når der søges byggetilladelse, og det forventes at kunne imødekommes.

Økonomi i forbindelse med modulbyggeri på Karensmindeskolen:
Forvaltningen vurderer, at et modulbyggeri vil kunne etableres på Karensmindeskolens areal som en 2 etagers modulbygning med ca. 1.150 m² undervisningsareal, der kan rumme op til 8 skoleklasser, inklusiv et særskilt modul til personalefaciliteter på Karensmindeskolen.

Den midlertidige kapacitet kan placeres i de gule afmærkede områder.

Nedenfor beskrives drift og anlægsudgifterne i forbindelse med placering ved Karensmindeskolen.

Driftsudgift:
Driftsudgifter til personale, administration, ledelse mm:
Driften til den nye skole dækker over udgifter til personale, ledelse, undervisningsmaterialer og administration.
Forvaltningen foreslår, at der laves en tilpasset tildelingsmodel til den nye skoles driftsbudget, da den eksisterende tildelingsmodel ikke er lavet med afsæt i opstart af en ny skole, men i stedet har fokus på at sikre økonomi til eksisterende skoler. Forvaltningen foreslår, at den tilpassede tildelingsmodel bygges op med baggrund i Rebild Kommunes elevtildelingsmodel, så der tildeles 52.000 kr. elev, (2024 tal), samt en tildeling på 7.364 kr. til særlige foranstaltninger. Derudover er der behov for en ekstra bevilling på 600.000 kr. til skoledrift, ledelse og administration pr. år.

Driftsudgifter til SFO:
Eleverne i den nye skole vil blive tilknyttet SFO’en på Karensmindeskolen indtil 2030.
Tildelingen vil følge SFO tildelingsmodellen og være 27.443 kr. pr. elev.Driftsudgifter til vedligehold, rengøring mm:
Forvaltningen foreslår at der afsættes midler til Ejendomme og udearealer, som har ansvaret for bygningsvedligehold, rengøring og forbrug af vand, varme og el.
Der er taget udgangspunkt i Karensmindeskolens udgifter pr. m2. på 271 kr. (2024 priser).
Driftsudgifterne vil beløbe sig samlet på ca.1 mio kroner fra 2026 - 2030.

De ekstra driftsudgifter til ledelse, ejendomme mv. i 2025 og frem er en del af ”et budget i balance”, hvor det er medtaget, som en budgetudfordring.

Anlægsudgifter:
En lejet eller en købt modulløsning:
Forvaltningen har undersøgt, om det skal være en købt eller en lejet modulløsning.Nedenstående oplyste økonomi er samlede budgettal, som indeholder grundudgifter (tilslutningsafgifter mm.), håndværkerudgifter (modulbyggeri, op- og nedtagning, fundamenter, uforudsete udgifter mm.), bygherreleverancer, hvor hovedparten kan flyttes med til ny skole (inventar, udearealer mm.) og øvrige omkostninger (byggetilladelse, internt honorar osv.) Budgettallene er skønnet og forbundet med usikkerheder ift. markedsudvikling, indeksering, ændring i bygningsreglement, eksakt børnetal osv.

Forvaltningen har undersøgt og vurderet på 3 scenarier:
- Lejede moduler, komplet monteret til skolestart i 2026
- Lejede moduler, ca. 60% monteret til skolestart i 2026 og 40% i 2028
- Køb af modulløsning, ca. 60% monteret til skolestart i 2026 og 40% i 2028

Skønnet økonomisk fordeling over årene efter scenarie:

Forvaltningen vurderer på baggrund af ovenstående økonomiske beregninger, at der bør etableres en lejet modulløsning på Karensmindeskolens areal med en montering af 2 omgange. Monteringen kan planlægges og koordineres hen over en sommerferie, og denne løsning skønnes at spare omkring 2 mio. i lejeudgifter.
Køb af modulløsninger anses ikke for rentabelt, da det forudsætter et fremtidig brug til samme formål, som i dette tilfælde er en skole. En ombygning til et andet formål, vil kræve en større ombygning. Forvaltningen vurderer, at modulerne vil kræve en ombygning efter endt brug til en anslået pris på 4-6.000 kr./m², dette for at tilpasse afløb, ventilation, belysning og rumstørrelser, uanset om de skal omdannes til daginstitution, kontor eller lignende.
Desuden ændres bygningsreglementet cirka hvert tredje år med nye krav til energi, indeklima, brand og bæredygtighed, hvilket skaber yderligere usikkerhed omkring en sådan fremtidig løsning.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Den 19. marts 2024 indgik regeringen og folkeskoleforligskredsen en Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse. Aftalens hovedbudskab er, at "folkeskolen skal sættes fri, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus - nemlig elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel". Med aftalen skrues ned for den centrale styring af folkeskolen, så flere beslutninger kan træffes lokalt.
 

Aftalen består af i alt 33 initiativer og er vedlagt sagen (bilag 1). Initiativerne lægger op til øget frihed til kommuner og skoler, blandt andet i forhold til skoledagens længde og med afskaffelsen af understøttende undervisning, som giver muligheder ift. prioritering af midler og indsatser.

Med aftalen vil der ske en gennemgribende fornyelse og slankning af folkeskolens nuværende læreplaner, som skal give lærerne mere frihed i undervisningen – og der vil ske en reduktion i antallet af prøver til eksamen.
De ældste elever får mere valgfrihed ift. at påvirke eget skema, da aftalen giver dem flere valgfagstimer. Alle elever i 8. og 9. klasse kan vælge at komme i juniormesterlære, hvor de får mulighed for at være 1-2 dage på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole. De resterende skoledage modtager elever en reduceret fagrække i folkeskolen, der som minimum omfatter dansk og matematik, og der laves en afgangseksamen, som det er hensigten skal give adgang til erhvervsuddannelserne. Derudover gøres erhvervspraktik obligatorisk for alle elever.
Aftalen prioriterer indsatser om intensiv undervisning til de ca. 10 procent af eleverne pr. skole, der har de største udfordringer i dansk eller matematik. Der afsættes 500 millioner kroner årligt hertil.
Teknologiforståelse udbydes som et nyt valgfag i udskolingen og integreres i eksisterende fag, så alle elever undervises heri. Derudover vil skolebestyrelserne få mere indflydelse, bl.a. med retten til at deltage i skoleudviklingssamtalen.

Initiativerne træder i kraft hen over en årrække. På bilag 2 gives et overblik over initiativernes ikrafttræden fra skoleåret 2024/25 og frem til 2027/28.

Med aftalen prioriteres varigt 740 millioner kroner årligt til at styrke folkeskolen. En del af disse prioriterede midler kommer fra omlægningen af eksisterende midler på folkeområdet. Dertil kommer en række engangsinvesteringer, som for eksempel 540 millioner kroner til flere fysiske bøger. Desuden investeres der 2,6 milliarder kroner til flere faglokaler for blandt andet at sikre fysiske rammer, der understøtter en mere varieret undervisning. Den understøttende undervisning erstattes af skolens timebank.

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Den 29. oktober 2021 blev en ny aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen vedtaget. Børne- og Familieudvalget blev på mødet den 2. februar 2022 orienteret om formålet med aftalen og præsenteret for hovedpointer. Aftalen indebærer blandt andet afskaffelsen af elevplaner og kvalitetsrapporter, som erstattes af hhv. meddelelsesbog og skoleudviklingssamtaler, som begge trådte i kraft i skoleåret 2022/2023. Ved aftalens indgåelse var det konkrete indhold af de forskellige elementer i aftalen ikke nærmere beskrevet, men parterne i 'Sammen om Skolen' har sidenhen konkretiseret rammerne for udmøntning af meddelelsesbogen og skoleudviklingssamtalerne. Vejledningerne rummer en række frihedsgrader i forhold til den lokale udmøntning, og indeholder få formelle krav som lægger op til at arbejdet skal give mening lokalt på skolen og i det daglige arbejde med elevernes læring og trivsel.

Skoleudviklingssamtalerne

Formålet med skoleudviklingssamtalen er at skabe en ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen i et samarbejde mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole. Intentionen er at styrke den fælles viden og forståelse af skolens udfordringer, udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes. Skoleudviklingssamtalerne skal dermed understøtte fælles refleksion og samarbejde om skolen og kommunens opgaveløsning og styrke den pædagogiske udvikling.

Udvikling af Rebild Kommunes ramme for skoleudviklingssamtaler

Den første runde af skoleudviklingssamtaler blev afviklet i foråret 2023, hvor en arbejdsgruppe udviklede og testede en model og metode for, hvordan samtalerne fremadrettet skal rammesættes i Rebild Kommune. Formålet har været at udvikle en model, der skaber værdi for alle parter og danner rammen for en lærende samtale i et psykologisk trygt rum. Modellen skal understøtte en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen med udgangspunkt i de udfordringer og indsatser, som skolelederen finder relevant.

Skoleudviklingssamtaler 2023/2024

På baggrund af erfaringerne fra den første runde af skoleudviklingssamtalerne i foråret 2023 blev der udarbejdet et årshjul for 2023/2024, hvor der er blevet afholdt tre skoleudviklingssamtaler (SUS) med alle skoler. Efterårets Mini-SUS blev afholdt i september til oktober, Store-SUS blev afholdt i perioden fra december til marts og Forårs Mini-SUS i perioden fra maj til juni.

Vedhæftede ledelsesresume opsummerer og uddyber hovedpointerne og væsentlige indsigter fra forårets skoleudviklingssamtaler for skoleåret 2022/2023. Ledelsesresumeet repræsenterer skolerne bredt, og er ikke et referat af de enkelte samtaler. Der lyses i stedet på tendenser og opmærksomhedspunkter fra samtalerne, som skal danne vidensgrundlag og afsæt for fælleskommunale drøftelser omkring mulige indsatsområder.

Overskrifter der uddybes i ledelsesresumeet:

• Ledelse af skoler i udvikling
• Mere af det der virker
• Hvordan arbejder vi med data?
• Godt på vej

På trods af at temaerne for samtalerne var meget forskelligt formuleret, så har samtalerne vist nogle klare tendenser for, hvad man på tværs af skolerne er særligt optaget af. På forskellige stadier og med forskellige forudsætninger har samtalerne dannet et billede af, hvilke udfordringer skolerne i særlig grad er fokuseret på at løse, og i hvilken retning man ser, at skolen skal udvikle sig som organisation.

I ledelsesresuméet beskrives blandt andet, hvordan der på skolerne er et stort fokus på, at der nu er konkrete mål for, at der fremadrettet skal rummes flere børn i almenklasserne. Derfor er skolelederne generelt optaget af, hvordan den pædagogiske praksis skal udvikles de kommende år, og det centrale spørgsmål er, hvordan det sikres, at skolernes medarbejdere har de nødvendige værktøjer, ressourcer og rammer til at løfte denne opgave.

Der arbejdes også med 'ledelse-tæt-på' som en ledelsestrategi i arbejdet med udviklingsplanen for skoleområdet og Vision 2030. Samtidig er der fortsat stort fokus på 'det professionelle samarbejde', hvor skolerne i løbet af skoleåret 2023/2024 har arbejdet med at analysere, drøfte og udvikle det professionelle samarbejde, herunder; hvordan forstås begrebet af medarbejderne, hvad forventes der af hinanden, hvilke opgaver er vi fælles om, hvordan løfter vi hinanden, er der strukturer eller kultur, der virker som barriere m.m.?

I forlængelse heraf igangsættes der i skoleåret 2024/2025 en række nye tiltag og interne omorganiseringer lokalt på skolerne for at styrke og understøtte det professionelle samarbejde, blandt andet nye måder at sammensætte teams.

I løbet af skoleåret 2024/2025 vil formatet for skoleudviklingssamtaler blive evalueret og en arbejdsgruppe bestående af skolelederrepræsentanter og forvaltningsrepræsentanter vil drøfte, om evalueringen giver anledning til justeringer. Desuden skal arbejdsgruppen forholde sig til, hvordan det rammesættes, at skolebestyrelser fra skoleåret 2025/2026 har ret til at deltage i skoleudviklingssamtalerne.

Igen bemærkninger

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

På Børne- og Familieudvalgsmødet den 6. marts 2024 (pkt. 30) blev det besluttet, at ‘udvalget på hvert udvalgsmøde fremover ønsker at få en løbende statusopfølgning på implementering af de forskellige punkter fra budget 2024 på Børne- og Familieudvalgets område’.

Den politiske Vision 2030 sætter retningen for udviklingen af skole- og dagtilbudsområdet i kommunen, og er udmøntet i vedlagte processkitse, der fungerer som en overordnet ramme for implementering og opfølgning på arbejdet med Vision 2030 (bilag 1).

Status på strukturændringer
Den 1. august blev de nye specialtilbud officielt etableret. Specialdagtilbuddet har fået navnet Fuglereden, og fremover vil specialtilbuddene hedde henholdsvis V-klasserne (skoletilbud) og Fuglereden (dagtilbud).
Opstarten efter sommerferien er forløbet godt. Der er ansat en koordinator for V-klasserne, og Fuglereden har fået en pædagogisk leder. Der er et tæt og positivt samarbejde mellem de nye ledelser på tværs af skole og dagtilbud. For V-klasserne er der fokus på at etablere og tilpasse organisatoriske og pædagogiske rammer, der passer til målgruppen. Planlægningen af de fysiske rammer er i gang, og der er fokus på både inde- og udearealer.

Indsatser på skolerne med fokus på Vision 2030
Vision 2030 blev vedtaget i foråret 2024, og skolerne arbejder på forskellig vis med igangværende og nye indsatser målrettet Vision 2030. Lokalt er iværksat kompetenceudviklingsforløb, herunder aktionslæring i regi af Den Mangfoldige Folkeskole (DMF) og Problembaseret Læring (PBL) i samarbejde med UCN og Aalborg Universitet.

En væsentlig tilgang i processen for Vision 2030 er frisættelse af medarbejdernes faglighed og professionelle dømmekraft, herunder at tage fælles ansvar i alle led for at løfte kvaliteten og udvikle praksis på almenområdet. Skolernes indsatser tager udgangspunkt i den lokale kontekst, elev-, forældre- og medarbejdergruppe. Der afprøves forskellige indsatser, som fra forskning og viden viser et potentiale til, at flere elever kan udvikles fagligt og socialt i det almene fællesskab.
På mødet i august ønskede Børne- og Familieudvalget en status på de igangsatte initiativer. I bilag 2 præsenteres et udvalg af skolernes igangsatte indsatsområder i forhold til understøttelse af Vision 2030. 

Et fællestræk er, at alle skolerne laver prøvehandlinger med nye måder at organisere og strukturere skoledagen på med henblik på at gøre skoledagen og skolens indhold mere rummeligt og inkluderende. Gennemgående arbejder skolerne med at ændre mindsettet og kulturen omkring den støtte og hjælp eleverne får; fra en individorienteret tilgang til en i højere grad fællesskabsbaseret tilgang. 

Svaret på udfordringen er stadig ukendt, men ambitionen er, at et fælles fokus, innovative indsatser og løbende videndeling om, hvad der virker, kan vende udviklingen og skabe en ny kultur frem mod 2030. Det tager lang tid at udvikle og forandre kultur og mindset. Den ønskede kulturforandring er vanskelig at begrebsliggøre og måle/veje, hvorfor det bliver afgørende, at skolerne løbende deler den viden og de refleksioner, som skolerne erfarer med de nye initiativer. 

I februar 2024 blev den nye tildelingsmodel for skoleområdet vedtaget. Tildelingsmodellen fordeler de midler, som blev vedtaget med budgetaftalen 2024-2027. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan pengene, der tilføres området som følge af skatteprovenuet fra 2025, skal fordeles. Det blev fremhævet i forbindelse med vedtagelsen af tildelingsmodellen, at en del af pengene skal gå til at finansiere udviklingsplanen for PPR og til en central pulje til understøttelse af udviklingsplanen. I 2025 tilfører skatteprovenuet 1.87 mio. kr. til skoleområdet.

Ingen bemærkninger

Børne- og Familieudvalget

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orientering til efterretning

1. Gensidig orientering fra udvalg og forvaltning