Bæredygtig vækst og udvikling – Planstrategi 2023

Det ser jo godt ud.men har i helt glemt resten af kommunen.det er kun Støvring og Skørping det drejer sig om.selv om der er udvikling andre steder.det må kan gøres bedre
Jan Lauritsen.

Min mand og jeg spurgte for 5 år siden kommunen, om vi kunne købe en grund på den af kommunen ejede jordlod i Aarestrup. Svaret var: "Nej, så længe kommunen har to udstykkede grunde i Aarestrup, har man ikke planer om at udstykke flere".
Efter 2 år forsøgte vi igen. Vi blev foreslået at give et bud på hele arealet - 1 ha.
Vi gav et bud, og svaret var: "I må ikke selv udstykke. Når man har købt af kommunen, må man ikke tjene på det". Nu ville kommunen tage det med i tillægget til kommuneplan i slutningen af 2021. Det blev godkendt, og der skulle arbejdes på udstykning. Først skulle museet ud og grave. De havde så travlt, at det tidligst kunne blive i slutningen af 2023. Der er vi ved at være nu? Er det stadig meningen?
I strategiplanen står der under BOSÆTNING: I vil tilgodese både land og by, og til det har I brug for privat initiativ. Det synes vi, vi har prøvet.
Vi har solgt gården efter 52 år og har været nødt til at finde et alternativ til bosted. En skam for Aarestrup, hvis muligheden for at bo og bygge nyt ikke eksisterer.

Det fremgår af Planstrategien under punktet: Klima og natur, at ”Naturen er vores fundament, og derfor skal der sikres både eksisterende og ny værdifuldt natur til fremtiden”
Det ligger fint i tråd med, at der på FN’s biodiversitetskonference i Montreal i december 2022 blev indgået en global aftale, hvor medlemslandene blev enige om at beskytte 30 procent af verdens natur til lands og til havs og genoprette 30 procent af den ødelagte natur senest i 2030.
På den baggrund efterlyser jeg nogle konkrete initiativer, som Rebild Kommune vil sætte i værk for at nå disse mål. Der er ikke mange år til 2030. Hvis ikke de konkrete initiativer kommer med i denne planstrategi, så opfordres de til at fremkomme i den kommende Kommuneplan
I en rapport udarbejdet af Århus Universitet i 2021 frem går det, at Rebild kommune ligger på en 47. plads ud af landets 98 kommuner med 23 point i naturværdi. Den kommune, der ligger højest, har 87 point naturværdi.
Det fremgår af samme rapport, at vi kun har 1,78 % der er hede/overdrev, mens landbruget står for 62,06 %
Derfor er det tankevækkende, at Rebild kommune har valgt at afregistrere et overdrev et såkaldt §3-areal i forbindelse med, at kommunen har givet tilladelse til at udvide svinebruget Laudrupgård udenfor St. Brøndum.
Det er jo den helt forkerte vej at gå.
Vi skal have mere natur ikke mindre!
Ydermere er der blevet givet tilladelse til, at der på dette overdrev må udledes mere kvælstof pr. hektar pr. år end naturbeskyttelsesloven tillader. Nedenfor gården er der et vandløb omfattet af det grønne Danmarkskort, som risikere at få tilført endnu mere kvælstof, og dermed belaste vandløbet yderligere.
Beskyttelsen af vores natur, starter i dag

se vedhæftede fil

Hvordan forholder byrådet sig til muligheden for at lave beskyttelseszoner/randzoner rundt om kommunens vandløb? Disse kan måske vægtes ved nedadgående terræn mod vandløbet. På denne måde spredes der ikke gylle/gødning tæt på vandløb og forurener disse, samt der kan tænkes i at skærpe tilgangen til beskyttelse af vandløb når dyrehold ødelægger vandløbenes kanter. Dette med hensigten at vægte Klima og Natur, da vand og vandløb er centralt for vores biodiversitet.
Her kan Halvkærs Rende ved St. Brøndum, der har været kendt for en bestand regnbueørreder fremhæves, idet den er udsat ved at have skråning på nordsiden hvorfra der kan kommer forurening fra mark. Ellers er hele Lindenborg å’s vandsystem værd at have opmærksomhed på.

Ps. linket til vilkårene virker ikke for mig - ved ikke om det er en generel ting.

Grønt Danmarkskort
Hvordan forholder er mulighederne for at få potentielle naturområder til at blive til reelle naturområder? Hvad gøres der for at potentialet udnyttes fra kommunens side? Eksempelvis er der meget potentiel natur omkring St. Brøndum og Terndrup. Hvordan ses der mulighed for at denne natur får en bedre status i fremtiden? Hvordan influerer udpegningen af potentiel natur kommunens administration ift. at naturen i området også er kendetegnende ved landbrug? Hvilken beskyttelse er der reelt set af den eksisterende natur ved en udpegning til Grønt Danmarkskort?

Grønt Danmarkskort udvidelse ved St. Brøndum.
Kunne det give mening at udpegningen af naturområde for potentiel natur bliver mere sammenhængende? Ser byrådet her mulighed for, at udvide den potentielle natur ved St. Brøndum, således der ikke er et hul mellem udpegningen og Halkærs Rende, som er en økologisk forbindelse.

Gamle træer
Kan byrådet forholde sig til hvilke muligheder der er for at beskytte gamle træer mod fældning? Er det muligt at gøre noget ifm. planstrategien og kommuneplanen som kan hjælpe med at beskytte gamle træer for at vægte pejlemærket omkring natur? Der er en værdi i at have træer der er flere hundrede år gamle og det er ikke noget som kan genskabes kort tid efter en fældning.

Seniorvenlige boliger
Der er mange pensionister ude i Rebild Kommunes landsbyer. Her kan i særdeleshed nævnes den østlige del af Rebild, hvor de ældre bor i deres boliger i landsbyerne til de ikke fysisk kan mere. Kan byrådet forholde sig til mulighederne for at prioritere seniorboliger ude i det østlige Rebild? Dette vil sikre at ældre ikke optager boliger som er mere velegnet til børnefamilier og de kan få deres ønske opfyldt om at være i lokalområdet.
(med seniorvenlige boliger menes der mindre boliger, men hvor indretningen gør det muligt at komme rundt med hjælpemidler som fx kørestol)

Attraktiv bymidte i Terndrup
Det er interessant at høre planer om strategisk planlægning for andre byer end Støvring/Skørping.
Jeg kan dog være nysgerrig på hvordan byrådet forestiller sig at der tænkes attraktiv bymidte i en by som Terndrup, hvor en stor del af byens erhverv er fordelt langs Hadsundvej? Hvordan kan kommunen støtte op omkring attraktive bymidter i mere konkret forstand, hvis ikke infrastrukturen fordrer det?

Cykler på skoleveje til Terndrup skole.
Hvordan påtænker byrådet at prioritere cykelstier og/eller afmærkning cykelplads på vejen fra landsbyer og ind til ”skolebyer”? Fra St. Brøndum og ind til Terndrup er der udfordringer med sikre veje til skolebørn. Hvordan forholder byrådet sig til muligheden for at skabe sikre skoleveje ind til Terndrup, her især med tanke på transport langs Ejstrupvej? Er det et forhold som kan indgå i kommuneplanen?

Udpegning til Store Husdyrhold.
Idet Rebild Kommune er kendetegnet ved mange landbrug, så vil landsbyer ofte have landbrug på flere sider og derved en akkumulering af gener. Hvordan forholder byrådet sig til muligheden for at øge beskyttelses radius rundt om landsbyer, så udpegninger til Store Husdyrhold kommer længere væk fra landsbyerne? Dette skal være med formålet at se på landsbybeboernes interesser og sandsynliggør at bosætning i landsbyer kan blive mere attraktivt.

Udpegningen Store Husdyrbrug og dispensationer.
Kommuneplanen har områder til "store husdyrbrug", som virker til at skulle være de områder, hvor husdyrbrug med industrilignende karakter gerne skulle placerer sig. Det fremgår ikke tydeligt af udpegningen hvilken effekt denne rent faktisk kan have ift. miljøgodkendelser, når det jo alligevel er husdyrbruglovens regler som skal bestemmes. Kan det tydeliggøres yderligere hvilken reel praktisk forskel det gør om et husdyrbrug vil udvide inden eller uden for området?

Aktuelt har Laudrupsgård (Ejstrupvej 6) fået miljøgodkendelse til udvidelse til IE-standard uden for området for ”store husdyrbrug”. Hvilken betydning har udpegningen ”store husdyrbrug” i fremtiden på sådan en udvidelse? Kan byrådet forholde sig til muligheden for at ændre praksis fremadrettet og nægte dispensationer til store husdyrbrug uden for udpegningen? Hvis byrådet vil vægte Natur og Klima så kan vi ikke fortsætte med status quo, men må være ambitiøse og skabe en ny præcedens. Der må være faglige belæg i at have en politisk beslutning om at vægte at selv ringe natur skal have de bedste vilkår for udvikling.

Landbruget kan ofte (for øget omkostninger) godt overholde lovgivningens krav rent teknisk uden dispensationer for eksempelvis ammoniakudledning, derfor bør en dispensation være undtagelsen frem for reglen og hver miljøgodkendelse kunne tydeliggøre hvilke dispensationer der er givet.

Biodiversitet
”Samtidig skal vi bevare vores natur og styrke biodiversiteten.” Jeg kan kun være enig i dette, men når der samtidigt skal være plads til vækst og udvikling, så kan jeg godt komme i tvivl om der er rum til biodiversiteten. Mange af de arter vi gerne vil have trives – de har det ikke nødvendigvis godt i vores baghave men foretrækker mere uberørt natur hvor de han leve i fred for mennesker. Hvordan forholder byrådet sig til denne umiddelbare interessekonflikt mellem naturen og ”væksten”? Hvordan kan det praktisk ses i kommuneplanen at biodiversitet vægtes mere i den kommende kommuneplan end den eksisterende? Det er vigtigt at der kan ses en reel effekt for naturen og hvordan sikres det fra kommunens side?

Det åbne land
”Er der sikret plads til både natur, energiproduktion og landbrug i det åbne land.” Ja, det er jo et godt spørgsmål, men hvordan vil I svare på det? Hvordan sikres alle interesser? Vægter byrådet natur, energiproduktion og landbrug ligeligt? Det er ikke muligt at gøre det hele på samme areal. Jeg synes Rebild har gode potentialer for at kunne vægte naturen højest, da der også er mange bosættere som netop søger nærhed til naturskønne områder.

Grundvandet
Hvordan tænker byrådet grundvandsbeskyttelse ind i planstrategien og kommuneplanen? I Danmark er drikkevandet blevet mere og mere udsat, derfor er det vigtigt at hver kommune gør noget aktivt for at værne om at vi kan få godt drikkevand ud af vores haner.

Høringsvar fremgår af vedlagte pdf.

Høringssvar til Kommunens planstrategi 2023
I Landsbyrådet har vi med interesse læst og drøftet de for Landsbyrådet relevante elementer i planstrategien for 2023, og det har affødt følgende kommentarer.
I Rebild Kommune bor ca. en tredjedel af borgerne i landsbyer og landdistriktet. Men dette kommer ikke til udtryk i Kommunens nye forslag til Planstrategi for 2023. Landbyrådet ønsker med denne indsigelse at få disse områder mere med i den fremtidige planstrategi, og dermed give alle borgere i kommunen lige muligheder.
Botilbud i landsbyerne
I planstrategien 2023 tales der om mere mangfoldige bysamfund når både boligtyper og ejerformer blandes, så der bliver plads til forskellige livsstile. Denne mulighed ser vi også gerne for landsbyer og landdistrikter. Der skal være større mulighed for vækst i landsbyerne, mulighed for ombygning af eksisterende bygninger til andre formål, mulighed for senior- og ældreboliger, såvel som ungdomsboliger. I dag er der stort set ingen muligheder for unge og ældre samt enlige i de boformer, som findes i landsbyerne. Det ønsker Landsbyrådet at der gives mulighed for i den nye planstrategi.
Attraktive byrum i landsbyerne
I planstrategien er der tanker om plads til mødesteder og åndehuller i byerne. Disse muligheder ser vi også gerne for især landsbyerne. Landsbyrådet håber der kommer mere fokus på gode og velegnede mødesteder i landsbyerne samt indretning af attraktive byrum.
Adgang til naturen og grønne områder i landsbyerne
I Planstrategien er der fokus på at naturen skal være nærværende i vores byer, og de grønne områder skal prioriteres i udviklingen. Landbyrådet ønsker, at der bliver langt større mulighed for adgang til naturen i landsbyerne. Landbruget er under udvikling i disse år, hvor landbrug sammenlægges, naturlige hegn fjernes og der opføres store stald- og gødningsanlæg meget tæt på landsbyerne. Det kan gøre livet i landsbyerne meget lidt attraktivt og give meget begrænset adgang til naturen for bebeboerne i landsbyerne samt i landdistrikterne. Landsbyrådet ønsker derfor at den fremtidige planstrategi tager højde for disse udfordringer.
Erhverv i landsbyer og landdistriktet
Landbyrådet ønsker bedre muligheder for erhverv i landsbyer og landdistriktet. Landbruget er det traditionelle erhverv, men beskæftigelsen falder her. Vi ønsker derfor større mulighed for andre erhverv i landsbyerne og landdistriktet som f.eks. turisme, håndværk og liberale erhverv. Det bør indtænkes i den samlede fremtidige planstrategi.
Konkret ønsker Landsbyrådet:
1: Der bliver større mulighed for vækst og nye boformer i landsbyerne.
2: Flere møderum i landsbyerne: Der tages bedre hånd om eksisterende møderum som forsamlingshuse, og der bliver bedre muligheder for nye møderum i ALLE landsbyer.
3: Der bliver indtænkt mulighed for at etablere mere natur i umiddelbar nærhed af landsbyer, og landsbyer bliver beskyttet mod etablering af store produktionsanlæg i umiddelbar nærhed af landsbyerne.
4: Større muligheder for udvikling af andre erhverv i landsbyerne samt landdistriktet.

På vegne af Landsbyrådet
Kersten Bonnen
Formand

Se venligst vedhæftede