Budget 2024 – Børne- og Familieudvalget
Budget 2024 er i høring. Herunder finder du budgetforslag fra Børne- og Familieudvalgets område.
Basisbudget
Hvis du ønsker at læse basisbudgettet inden du afgiver høringssvar, skal du følge dette link:
Oversigt
Hent forslaget
Her finder du Børne- og Familieudvalgets budgetforslag:
Vedlagte dokumenter
Høringssvar
Ingen rolle
-
På vegne af bestyrelsen på Læringscenter Himmerland
-
Hermed fremsendes hørringssvar for Forældrebestyrelsen Tuen / Ravnkilde børnehave
-
Pdf vedhæftet.
-
At der under "Konsekvenser for brugere..." i de forskellige scenarier oplistes konsekvenser for stort set alle implicerede undtagen børnene, synes jeg faktisk er rystende. Som forælder til et barn på Bælum Skole er jeg både vred og ked af, at børnene ikke vægtes højere. Jeg skal ærligt sige, at jeg ikke meget om politiske processer og Excel ark. Men jeg ved dog en smule om børn, trivsel og læring. Og at lukke de små skoler og at sende endnu flere børn ind på de i forvejen store..det synes jeg faktisk heller ikke kræver den store hverken politiske eller økonomiske indsigt at se, nok bliver dyrere på den lange bane..
Vær nu modige og investér i vores børn. Både her og der. Det fortjener de. Uden noget "fordi".
Og det fortjener vi, fordi vi har bosat os lige præcis, hvor vi har for at give vores børn det, vi synes, var det bedste for dem. -
Se vedhæftede fil.
Af en eller anden grund virker linket til vilkårene ikke, så håber at vi overholder dem. -
Hørringssvar fra Forældrebestyrelsen for Dagplejen og børnehaverne i Rebild Syd
-
Hermed høringssvar fra forældregruppen i Blenstrup.
-
Jeg har to børn på Blenstrup skole, hvor den ene er startet i år. Og trods trusler om skolelukning i over et år har alle forældre i børnehaveklassen valgt at deres børn skal starte på Blenstrup skole. Dette vidner om et godt og trygt børnefællesskab og et godt skoletilbud!
Vi får skudt i skoen at en af problemerne med de små skoler er antallet af fiktive elever, hvilket man kunne afhjælpe ved at øge elevgrundlaget pba. Skoledistrikterne.
Blenstrup skole har klart det mindste geografiske opland sammenlignet med nabodistrikterne for Terndrup og Skørping - se vedhæftede. Hvorfor ikke rykke grænsen således at eksempelvis en landsby som st. Brøndum, der ligger midt mellem Terndrup og Blenstrup går ind under Blenstrup. Og ligeledes kunne man overveje at flytte flere landsbyer med ind under Blenstrup Skoledistrikt. Dette vil også kunne aflaste de store skoler.
Vi bor I Gerding og en evt. lukning af Blenstrup skole vil give hhv. 10 eller 14 km til skole, hvilket uomtvisteligt må bidrage til endnu større ekstraregning til NT, når flere elever skal fragtes længere i bus.
Jeg kan være bekymret for at den gevinst der er ved at lukke mindre skoler bliver ædt op af buskørsel, øgede udgifter til PPR og bygningstilpasning på de store skoler. Hvorfor ikke bruge de lokaler vi har og fylde dem op?Og så få dog råbt Christiansborg op! Det kan ikke passe at Kommunerne skal spare så meget på kernevelfærden, når regeringen har en fuld kasse!
Jeg synes det er et håbløst sparekatalog der er sendt ud, der er jo ikke noget reelt at spare på, som ikke vil give en væsentlig serviceforringelse for vores børn og unge - vores alles fremtid. Det burde være den omvendte situation at området skulle tilføres midler, således at Rebild Kommune ikke fortsat skal have landets billigste folkeskole!! -
Rebild Kommune har i forvejen et af landets allermindste budgetter på børne- og ungeområdet. Når man hele tiden skærer lidt af kagen uden samtidig at sætte en ny i ovnen, er der til sidst spist op. Området er i lang tid blevet underfinansieret og underprioriteret, og nu er der ikke flere steder at skære, hvis der bare skal være et minimum af kvalitet i vores skole- og dagtilbud. Her er et nedslag på nogle af de forslag, jeg har mest viden om, og som vil være helt katastrofale at gennemføre:
#4 og 5: Afskaffelse af lærernes forberedelsestid. Ved at afskaffe lærernes forberedelsestid, bliver undervisningen dårligere og lærernes arbejdsglæde mindre. Det kan også medføre et øget arbejdspres, som igen kan føre til flere sygemeldinger. I sidste ende vil det ikke være en besparelser.
#5: Omlægning af klasselærertid. Hænger sammen med ovenstående. Klasselærertid er vigtig for lærernes arbejdsglæde og for arbejdet med børnenes trivsel. I en tid hvor flere og flere børn mistrives, er det ikke et smart område at skære i.
Hvis man gør det mindre attraktivt at være lærer i kommunen, kan vi få problemer med rekruttering. Hvis man som lærer skal gå på kompromis med sin faglige stolthed, holder man ikke længe i faget.
#6: Nedlæggelse af- eller reduktion i indskolingsmodel.Indskolingsmodellen er en betydelig del af kommunens forebyggende indsats, som det er alt for risikabelt at gamble med. Det vil føre til flere elever i mistrivsel, og kan føre til, at flere vil få behov for et specialiseret tilbud.#10. Lukning af Gæstehuset. Vi har et fantastisk gæstehus med dygtigt og kompetent personale. Her er det trygt og rart at aflevere sine børn, når ens faste dagplejer holder en velfortjent ferie. Gæstehuset er helt essentielt for at kunne bevare en dagpleje i kommunen. Det er i forvejen svært at rekruttere dagplejere, og en lukning af gæstehuset vil være det sidste dødsstød. I Skørping har vi allerede set to tidligere kommunale dagplejere blive private. Nu skal vi passe godt på dem, vi har tilbage.
#11 og #16. Reduceret tildeling til øvrige i vuggestuer og Rammebesparelse på dagtilbud. Ingen af vores daginstitutioner vælter sig i penge. Der er ikke flere steder at spare. De foreslåede besparelser vil kunne mærkes, og det vil gå ud over vores børn. I sidste ende er det som forældre ikke attraktivt at sende ens barn i kommunalt pasningstilbud, og så finder man andre løsninger. Der skal kunne tilbydes kvalitet for børn, der opholder sig så mange timer i pasningstilbud. Det er hele vores samfundskontrakt, I her sætter på spil. Desuden vil yderligere besparelser gå hårdt ud over den faglige motivation hos personalet, og rekruttering vil blive sværere. Det går også ud over børnene, da børnene bl.a. kan komme til at opleve mange skift.
Jeg kunne komme med mange flere nedslag - I har hele 25 forslag alene til folkeskoleområdet, men jeg vil nøjes med at slutte af med at minde jer om, at det, man investerer i, er det, der giver afkast - så invester nu for en gangs skyld i vores børn og unge. Der har i alt for mange år været en politisk uvilje mod at prioritere de yngste i kommunen. Det skal der laves om på nu, og jeg forventer, at I politikere tager ansvaret på jer for at sikre vores børns ve og vel. Det er for dyrt at lade være.
-
Kære politikere i Rebild Kommune
Rebild Kommune har i forvejen et af landets allermindste budgetter på børne- og ungeområdet, og med de fremlagte budgetforslag står området igen for skud. Det er helt afgørende, at der ikke igen spares på et i forvejen udhulet område.
Forslag 9 vedr. ændring i antallet af dage med koordineret pasning er det eneste besparelsesforslag, vi kan se lidt positivt på, da det er det, der vil være mindst indgribende. Derudover har vi store betænkeligheder ved alle de oplistede spareforslag, her er et par nedslag:
# 10: Ved at lukke gæstehuset i Støvring, vil der mangle pladser, når dagplejerne er syge eller ønsker at holde fri. I Skørping er der kun fem dagplejere tilbage, og ingen vuggestuer i nærområdet har ledig kapacitet. Vi vil miste den trygge ramme for vores børn, hvis de skal til forskellige vuggestuer langt væk i kommunen. Gæstehuset er et meget vellidt sted blandt børn og forældre og en lukning vil forringe kvaliteten i dagplejen betydeligt. Der er i forvejen rekrutteringsvanskeligheder inden for dagplejeområdet, og dette vil yderligere blive forringet med dette forslag. Hvis man ønsker at bevare dagplejen i kommunen, er gæstehuset helt nødvendigt.
#11: En reducering af tildeling til øvrige i vuggestuer vil være en væsentlig forringelse. Hvis det nuværende niveau nedsættes, er det ikke muligt at opretholde et tilfredsstillende læringsmiljø for børnene. Ingen af vores institutioner vælter sig i penge, og en reduktion vil kunne mærkes.
# 16: En rammebesparelse på 1 % vil betyde så væsentlige forringelser, at det vil få stor betydning for den pædagogiske praksis, faglighed og dagligdagens muligheder. Hermed bliver arbejdsvilkårene for pædagogerne og det øvrige personale så ringe, at den faglige motivation vil falde, og personalet ikke se det som en ligeså attraktiv arbejdsplads. Vi kan altså risikere opsigelser og rekrutteringsproblemer. Vi skal passe godt på vores dygtige personale og ikke tage dem for givet. Det er politikerne, der skal tage ansvaret for at finde pengene, i stedet for at foreslå, at det er dagtilbuddene, der skal finde besparelserne i deres drift. Som der står i fremstillingen, kan der ikke effektiviseres mere, der er kun forringelser tilbage, og det kan vi ikke være bekendt overfor børnene.
Politikerne skal tage ansvaret for, hvordan økonomien i Rebild Kommune skal forvaltes bæredygtigt og langtidsholdbart i stedet for at lægge det ud til de enkelte dagtilbud at finde besparelserne. Der har igennem mange år været en politisk uvilje mod at prioritere de yngste i Rebild Kommune, hvilket har ført til kortsigtede og alt for dyre lappeløsninger.
De økonomiske udfordringer kalder på politiske beslutninger - ikke på økonomiske lappeløsninger og kortsigtede tiltag, sådan som besparelsesforslagene lægger op til. Det er nu, der skal findes en langtidsholdbar løsning for vores dagtilbud, så vi ikke år efter år står og skal skære af en kage, der ikke er mere tilbage af.Træf nu de beslutninger der igen vil gøre det trygt at være barn og børnefamilie i Rebild Kommune.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Dagtilbuddene i Skørping
-
Vedhæftet findes høringssvar fra "Arbejdsgruppen bag bevarelsen af Bælum Skole" til BFU Budget 2024.
-
Hermed fremsendes høringssvar ang. budget 2024 fra Forældrebestyrelsen Dagtilbuddene Haverslev-Ravnkilde
-
Kære politikere i Rebild Kommune
Rebild Kommune har i forvejen et af landets allermindste budgetter på børne- og ungeområdet, og med de fremlagte budgetforslag står området igen for skud. Det er helt afgørende, at der ikke igen spares på et i forvejen udhulet område.
Politikerne skal tage ansvaret for, hvordan økonomien i Rebild Kommune skal forvaltes bæredygtigt og langtidsholdbart i stedet for at lægge det ud til de enkelte dagtilbud at finde besparelserne. Der har igennem mange år været en politisk uvilje mod at prioritere de yngste i Rebild Kommune, hvilket har ført til kortsigtede og alt for dyre lappeløsninger.
De økonomiske udfordringer kalder på politiske beslutninger - ikke på økonomiske lappeløsninger og kortsigtede tiltag, sådan som besparelsesforslagene lægger op til. Det er nu, der skal findes en langtidsholdbar løsning for vores dagtilbud, så vi ikke år efter år står og skal skære af en kage, der ikke er mere tilbage af.Træf nu de beslutninger der igen vil gøre det trygt at være barn og børnefamilie i Rebild Kommune.
-
Høringssvar på vegne af KFUM spejderne – Haverslev HAME-GRUPPEN
Vi er en god velfungerende spejdergruppe, bestående af lokale børn og voksne, som hører til i Haverslev. Vi har mange frivillige kræfter i alle aldre, som hver uge står klar til at give spejderne opgaver og oplevelser, som klæder dem på, til livets udfordringer.
Vi har nu med stor bekymring studeret jeres forslag til budget 2024 og årene frem og med endnu større bekymring læst jeres forslag til besparelser.
Det er en skræmmende udvikling vi i Rebild kommune er kommet ind i. Endnu engang er der besparelser på børn og unge fra 0 – 18 år, - vores fælles fremtid og vores alles ansvar!
Et af jeres besparelsesforslag hedder reducering eller omlægning af klasselæretid. I kommer selv ind på konsekvenserne, så som et øget antal elever i mistrivsel og risikoen for, at flere børn får brug for et omkostningstungt tilbud. Det er en konsekvens vi allerede ser i vores spejdergruppe. Om alting er kommunens skyld, tænker vi ikke, men dog virker det som et farligt område at spare mere på. Vi ser allerede konsekvensen af tidligere års nedskæringer og et øget antal børn, som er svært udfordret.
Vi er som skrevet en spejdergruppe i Haverslev, som vil blive voldsom ramt, hvis vi kommer ud i scenarie 1 nr. 18b eller scenarie 2 nr. 18c. Vi mener en skolelukning i Haverslev ikke giver mening, da vi ofte har oplevet at når børn tager fra Haverslev skole, vælger de ikke skole indenfor kommunegrænsen – derimod vælger de Aars, hvor infrastrukturen er bedre og tilbuddene mange. Derved ser vi det som misvisende, at lukning af Haverslev skole kan give en besparelse.
Vælger i alligevel at lukke Haverslev skole kan det medføre en kraftig stigning i fraflytning fra byen og lokalområdet. Med et skoletilbud udenfor Haverslev, ser vi, at det kan få alvorlige konsekvenser for foreningslivet i byen – for byens fællesskab. Vi tror på det nære fællesskab og viser det gode eksempel med et sundt samarbejde og tæt sammenhold på tværs af skole, daginstitution og foreningsliv. Vi tror på den gode trivsel kommer hele kommunen til gode
Vi stiller os også undrende overfor mange af jeres besparelser når vi ser på Rebild kommunes egen strategi for de frivilliges indsats i kommunen.
Er det mon bare ”tomme” ord på skrift eller hvad vil i med os?
”Vi understøtter foreningslivet, fællesskaber og netværk,
hvor vi gør hinanden bedre og har fokus på kvalitet”
Vi som foreningsmedlemmer arbejder frivilligt for en lys fremtid – vil i støtte os? -
Som medstifter af Skole og Forældre Rebild, medlem af formandskab her indtil forår 2023 samt tidligere skolebestyrelses medlem ved Suldrup Skole følger jeg stadig de aktuelle overvejelser om besparelser på specielt skolerne ret intenst.
Som forhenværende burde jeg måske lade være at lave høringssvar - for jeg er ikke længere bruger af skolerne. Men situationen er så alvorlig, at jeg ikke kan lade være. Det er simpelthen rystende det I byder skoleledelser og ansatte. Lyt nu til de samlede skolebestyrelser, skoleledelser og ansatte - det ender helt galt, hvis kursen ikke ændres. De 8 år jeg var i skolebestyrelsen var en konstant kamp mod utilstrækkelige resourcer, konstante grønthøsterbesparelser og diverse mindre besparelser årligt gennem mange år. Der er ikke resourcer til særlige behov samt inklusionsindsats og andre tidlige indsatser. Hver dag byder på timer med tilsyn i stedet for undervisning., så alle børn bliver ikke så dygtige de kan. Det er jeg sikker på alle byrådsmedlemmer inderst inde godt ved, selvom erkendelsen af det ikke er nem at få frem. Så der kan ikke med fornuft spares så meget som 25 øre mere på skolerne, hvis vi nogensinde igen skal leve op til de fine ord i diverse børne unge politikker. Der er vi godt nok langt fra. Istedet skal der investeres massivt i genopbygning kvaliteten i vores skoler. Skolelederforeningens høringssvar siger det jo meget tydeligt
Skole og forældre arrangerede politiker møde inden valget med forslag om tilførsel til skolerne af 25 mio over 4 år. Vi fornemmede at alle i panel forstod alvor og vel egentligt var enige. Jeg forstår jo godt I ikke har midlerne. Men det vi ville investere I er alt det kvalitet som mange års besparelser har fjernet, f.eks mindre klassestørrelser, to lærer, mere indskolingsmodel samt reelle penge til AKT og tidlig indsats. Så der kan ikke spares mere uden betydelig skade.
Men for at bruge Peter Hansens udsagn fra mødet- "Hvis vi ikke skifter kurs - kommer vi derhen, hvor vi er på vej. Og det er ikke godt." Her kan jeg konstatere at dette budget blot vil øge den katastrofale kurs den vej. Hen til en skole der Segrerer langt flere og skaber langt flere børn, der ikke kan trives i almen skolen. Med store udgifter til følge om få år.
Udsagn fra Morten Kamstrup "Selv en mindre investering i tidlig indsats - vil have en stor effekt og dermed et stort langsigtet afkast/besparelse" Igen enig. I min verden ville vi kalde det en nødvendig investering med et stort risikofrit afkast.
SÅ kære politikere vil I ikke for første gang i mange år tage ansvar for skolernes udvikling og økonomi. Ingen af de generelle spareforslag vil give reele besparelser - blot dårligere trivsel og indlæring for børn - og elendige arbejdsforhold for læringspersonalet.
Få nu lavet de strukturændringer I ønsker, det er ikke rimeligt med usikkerhed på de små skoler så længe - det giver som de eneste forslag reele forslag - for vi har en skolestruktur der ikke er afsat penge til. Om I bør vælge 18a eller 18b kan jeg ikke vurdere. Men få dog afsluttet den lange struktur debat - og tilfør 100% af provenuet til skolerne.
Og få lavet en langsigtet genopretning af kommunens økonomi, så snart en skattestigning er mulig samt brug kræfterne på at påvirke fremtidige KL aftaler, så vi kan få tilført de resourcer der skal til.
Der er jo flere andre områder, der også mangler resourcer, men det er en anden sag -
Kommunernes økonomi er trængte over hele landet, det er vist ikke en hemmelighed. Hvilket ikke stiller lokalpolitikkerne i den letteste opgave. Derfor laver man naturligt en brainstorm (sparekatalog) for at finde de bedste og letteste løsninger.
En løsning som man efter vores mening bør gå udenom, er besparelser der rammer børn. Det er muligt at en skolelukning vil skabe mer-økonomi i pengekassen på kort sigt. Men på den lange bane er der risiko for en endnu større udgift end den første besparelse.
Syddansk universitet lavede i 2015 en undersøgelse vedr skolelukninger i små byer. En undersøgelse der beskriver ringere trivsel blandt borgere, forværret befolkningsudvikling i de berørte sogne.
Af negative konsekvenser kunne man yderligere se øget fraflytning, faldende huspriser, problemer med at optage lån for potentielle huskøbere, og at det generelt er blevet sværere at tiltrække børnefamilier. Yderligere beskrives en ringere social sammenhængskraft i de mindre sogne.I Bælum har vi på nuværende tidspunkt en enorm social sammenhængskraft. Hvis købmanden er lukningstruet, står borgerne sammen og laver en fælles investering. Vi har en veldreven idrætsforening som samler såvel børn som voksne. Kulturforeninger som igen etablerer og fastholder forpligtende fællesskaber.
Men ved at sende vores børn ud af byen, vil fællesskabet omkring børnene i byen forringes markant. Dette vil kunne skabe mere ensomhed blandt flere. En ensomhed som også breder sig i vores samfund.
Er det det politikkerne vil ha?Små nedlukkede sogne, fraflytninger, fællesskaber i opløsning og derved store konsekvenser for de som ikke længere har let ved at finde nye fællesskaber. Vil formentlig blive en endnu dyrere løsning på den lange bane. Er det mon det vores politikere ønsker?
BEVAR BÆLUM SKOLE og bevar et attraktivt lokalmiljø som var i en stabil vækst indtil den dag evt skolelukning blev sagt højt. Lad os få ro til at udvikle vores by!
-
Man har i flere år skåret i rødderne på det ungdomstræ, der skal forsyne os med nærring i den kommende generation. Det er yderst bekymrende.
Hvis de nye besparrelsestiltag iværksættes, så igangsætter man gravearbejde rundt om træet.
Vi er langt ude på gyngende grund.
Mvh Henrik Salomonsen, Medlem af skolebestyrelsen på Karensmindeskolen. -
Høringssvar vedr. påtænkt ændring af skoledistrikt i Støvring, Rebild Kommune.
Vi skriver hermed et høringssvar, da vi er meget ærgerlige over at læse, at Børne og Familieudvalget måske påtænker at ændre ved skole distrikt grænserne således, at vores børn, som bor på Hæsumvej, skal starte på Karensminde Skolen i sommeren 2024 i stedet for på Bavnebakke Skolen.Vi købte hus på Hæsumvej og har betalt vores skat med den forventning, at vores børn selv ville kunne gå eller cykle i skole pga. den korte afstand. Dette ville fremme vores børns sundhed og være klimavenligt. Nu skal vi fremadrettet køre vores børn for at få logistikken til at gå op og der vil gå flere år inden de selv kan cykle, hvis de skal transportere sig selv i det meget befærdede område på Hobrovej. Indtil da vores transport af børnene med biler endvidere også belaste den i forvejen travle morgen og eftermiddagstrafik på Hobrovej, hvilket ej heller er hensigtsmæssigt.
Vores bekymring går endvidere på, at der i Naturbørnehaven Skovhuset er lavet en plan for indskoling med kendte pædagoger fra børnehaven til Bavnebakke Skolen fra april 2024 og børnene har allerede været på besøg dernede. Der er ikke tilsvarende lavet en plan til Karensmindeskolen. Vores børn på Hæsumvej skal således formentlig heller ikke gå i skole med børn, som de kender fra børnehaven, hvilket er meget utrygt og i vores optik uholdbart. Relationer og venskaber er en vigtig del af børnenes sociale udvikling og et område der bør understøttes for at undgå usikre unge mennesker i fremtiden, hvilket er et kendt stigende problem.
Der må kunne findes en løsning, hvor børnene fra Hæsumvej vil kunne starte på Bavnebakkeskolen i sommeren 2024 i stedet for, at de bliver overført til et andet skoledistrikt.
Rebild Kommune har været bekendt med stigning i indbyggertallet og, at der ville blive et problem ift. kapaciteten på skolerne. Det kan simpelthen ikke gå ud over vores børn, at I ikke har handlet på dette tidligere.
Venlig hilsen
Katrine Bregendahl Kristensen, Mads Dahl, Sara Lunøe, Dan Michael Dietz, Christian Brønnum og Lise Lotte Bech Brønnum
På vegne af forældrene på Hæsumvej.
-
I må ikke lukke eller flytte Læringscenter Himmerland! Det er simpelthen at sparke til hårdt pressede familier som, ikke bare i forvejen ligger ned, men som er helt nede under gulvbredderne og kæmper for at holde sammen på dagligdagen. Som forælder til et barn på LCH ser jeg hvordan vi alle går totalt i panik hver gang det kommer på tale at ændre på LCH. Vi er ikke på LCH af lyst, det er sidste mulighed for at skabe et liv der hænger nogenlunde sammen og hvor vi ved at vores børn er i trygge og kompetente hænder. Vi kæmper rigeligt i forvejen, I må ikke presse os mere!!!
-
Høringssvar vedlagt
-
Høringssvar fra lokal MED-udvalget på Læringscenter Himmerland
-
Høringssvar fra MEDudvalget på Haverslev Skole
-
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Haverslev Skole
-
Kære politikere
Med al respekt for, at den nuværende økonomiske situation er svær og udfordrende, så er skolelukninger ikke løsningen.
Vi flyttede til Bælum i 2022, og i denne proces var byens skole en medvirkende faktor til, at vi valgte at bosætte os her. Vi er langt fra de eneste tilflyttere, der har tillagt skolen stor værdi. At lukke skolen vil have direkte negativ indflydelse på byens børn, men også på byen som helhed og særligt Bælum fremtid. Hvis skolen lukker, vil et stort incitament for at tiltrække nye familier til byen forsvinde, og man risikerer at familier flytter fra byen.
Udover at det vil være en negativ udvikling for Bælum, vil lukning af Bælum skole og Blenstrup skole også have negative konsekvenser for alle implicerede elever og ansatte. Terndrup Skole har ikke plads til eleverne fra Bælum Skole og Blenstrup Skole uden at det kræver store ændringer i skolens fysiske rammer - hvilket uden tvivl også er forbundet med store økonomiske omkostninger. De fysiske rammer er afgørende for børn og unges indlæring og trivsel, så denne faktor bør også medregnes og vægte i beslutningen.
Vi har forståelse for den ærgerlige økonomiske situation kommunen står i, og at det aldrig er nemt at skære ned og spare penge i kommunen. Men at lade nedskæringerne gå ud over folkeskolen, i den kommune, der i forvejen har den absolut billigste folkeskole i landet, det er forkert.
Vi håber, at politikerne vil indtænke disse pointer i beslutningsprocessen og komme frem til en god løsning for Rebild Kommunes fremtid.
Mvh familien Thormann Carlsson
-
Kære politikere
Hermed et par bemærkninger til Budgetforslag: ’Børne- og Familieudvalget’.
Med landets laveste tildeling pr. barn i folkeskolen provokerer det mig, at der foreslås besparelser på området! Det burde tværtimod tilføres flere midler. Udgifter på specialområdet stikker af! Børn mistrives og flere har brug for støtte. - Og så vælger I at foreslå besparelser på området…!?
Hvis valget falder på den foreslåede rammebesparelse på 1% (nr. 16), skal forvaltningen og den enkelte skole selv finde besparelser på et område, hvor forvaltningen selv melder ud, at der ikke er mere at spare på! Det ville være en urimelig situation, politikkerne ville sætte skolernes ledelse i.
For at skabe bæredygtige institutioner (nr. 18d) foreslås det at lukke børnehaven i enten Bælum eller Blenstrup. Dét er ikke bæredygtigt set fra mit perspektiv. Afvikling af lokalsamfund = bæredygtighed? Nej! Hvorfor ikke vende den, og aktivt gå ind i øget tilflytning til området? Hvorfor ikke værdsætte kommunens små lokalsamfund, hvor trygge overgange og rigt foreningsliv er en naturlig del af børnelivet. Ingen børnehave medfører færre elever på skolen, hvilket igen medfører en skolelukning og et lokalsamfund i afvikling.
Der er masser af lokalt initiativ og energi i Rebild Øst, som, i fællesskab med kommunen, kunne medføre tilflytning til egnen. Lad os sammen gå den vej! -
Underfinansiering af folkeskolerne kan mærkes
Konsekvenserne af den årelange underfinansiering af skoleområdet i Rebild Kommune er nu tydelige for alle. Der er ganske enkelt ingen steder, vi kan finde besparelser, uden voldsomme konsekvenser for vores børns trivsel og læring. I den lange række af besparelsesforslag på BFU’s område er der ingen forslag, som ikke enten presser dem, det direkte går ud over, eller slår en kæmpe bule i, hvad der må opfattes som ret og rimeligt for vores børn. Derfor kan vi kun være ganske enige i indstillingen fra BFU: Ikke ét eneste af de mange besparelsesforslag er anbefalet af udvalget. Vi er endt i en situation, hvor alle handlinger fortaget af jer som politikere tager afsæt i nød – de er ikke båret af kommunens ellers velformulerede visioner 2035, at ”vi er en attraktiv arbejdsplads” og ”med forebyggelse kommer vi længst” for at skabe ”forståelse, tryghed og sammenhæng”. Ikke desto mindre forstår vi (uden at have forståelse for den manglende langtidsplanlægning og manglende indsigt, der har bragt os så vidt), at det nu er nødvendigt at finde besparelser for at få budgettet til at hænge sammen og være gearet til fremtiden.
Fremtidens skole skal findes
Husk dog, at vi også skal have en velfungerende skole, når røgen lægger sig. Hovedløse beslutninger, der fjerner muligheden for tidlige indsatser, fører kun til en negativ spiral på den lange bane - både økonomisk og menneskeligt. På Karensmindeskolen er vi ved at blive kvalt allerede, så hvis I vælger en lang række forskellige yderligere besparelser, på børn-unge området bliver konsekvenserne uoverskuelige. Som eksempel vil fjernelsen af indskolingsmodellen have både konsekvenser for de børn, der ikke bliver støttet i at kunne indgå i skolens hverdag, og for at have en attraktiv stilling med tilstrækkeligt timetal for det pædagogiske personale. Værre endnu vil forslaget om en rammebesparelse eller forslagene om ændring i lærernes arbejdstid blot fortsætte den tidligere grønthøstertankegang. Nok er nok. Vores skole er et korthus, der er elegant, når vi stadig holder balancen, men vælter, hvis I puster for meget eller fjerner et (under)støttende kort.
Vi vil meget gerne indgå i samarbejdet om at skabe en bæredygtig skole, men løsningen fremadrettet er også en konstant kamp for at få tilført kommunen og dermed også skolerne en økonomi, der er bæredygtig. Hvis ikke den nuværende forvaltning og politiske ledelse er den opgave voksen, så send stafetten videre opad i systemet, for så har vi brug for hjælp. Vi opfordrer til, at hver en sten vendes for at finde midler, ellers ender vi med en skole, som er svær at være en del af for alle parter. Pas på vores pædagogiske personale, pas på vores lærere, pas på vores ledere og frem for alt – pas på vores børn.
Høringssvar, Elevrådet på Karensmindeskolen.