Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Forslag til strukturplan for Støvring Syd har været i offentlig høring i 10 uger. Der er modtaget 41 høringssvar til forslaget, som overordnet omhandler trafik og forbindelser, bydelscenter, dagligvarehandel, vandhåndtering, natur- og landskabshensyn og hensyn til nuværende beboere i området og i Støvring by. Siden høringsperioden har området fået nyt navn, og hedder nu Støvring Højdal. Forvaltningen anbefaler nogle tilpasninger af planen. Der skal tages stilling til om strukturplanen skal vedtages. Derudover skal der tages stilling til navngivning af bydelscenteret og af trafikvejen gennem området.

Text

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 12. oktober 2023, punkt 131, at igangsætte et pilotprojekt for puljeansøgninger for vedvarende energianlæg (VE-anlæg) med en efterfølgende evaluering af processen.


Der er i perioden den 1. december 2023 – 31. marts 2024 afholdt en ansøgningsrunde for VE-anlæg i Rebild Kommune, herefter ansøgningsrunden 2023/2024. I forbindelse med ansøgningsrunden 2023/2024 modtog Rebild Kommune 13 ansøgninger. Forvaltningen har i løbet af 2024/2025 behandlet ansøgningerne, der ligeledes lægges frem til politisk stillingtagen i marts 2025 (punkt 32).


Forvaltningen har evalueret processen og vurderer, at det er en fordel at kunne behandle og sammenligne alle ansøgninger samtidig. Tidligere blev ansøgninger håndteret løbende og enkeltvis, hvilket ikke gav mulighed for at sammenligne dem. Ved ansøgningsrunden 2023/2024 har den samlede vurdering gjort det muligt at anbefale de projekter, der giver størst værdi.

Ansøgningerne er vurderet ud fra de kriterier, byrådet vedtog den 12. oktober 2023 (punkt 131), herunder kommuneplanens retningslinjer (se bilag 1). Derudover er de vurderet på teknologikombination, anlæggenes størrelse og bidrag til Rebild Kommunes selvforsyningsgrad.

På baggrund af denne evaluering anbefaler forvaltningen, at der fremover oprettes VE-ansøgningspuljer, så ansøgningerne kan behandles samlet.


Stillingtagen til VE-ansøgningerne behandles politisk i marts 2025 (punkt 32). Under dette punkt anbefaler forvaltningen, at de ansøgninger, der prioriteres til videre behandling fra ansøgningsrunde 2023/2024, men som ikke kan igangsættes inden næste ansøgningsrunde, kan gemmes til behandling af næste ansøgningsrunde. Ansøgere, hvis projekter ikke prioriteres til videre behandling, får efter den politiske behandling tilsendt en orientering om afslag på ansøgningen.


Forvaltningen anbefaler, at der som udgangspunkt afholdes en ansøgningsrunde hvert andet år. Forvaltningen vurderer, at der ved at indkalde nye projekter hvert andet år, er mulighed for at udvælge projekter, der giver størst værdi, også blandt de ansøgninger, der er gemt fra den foregående ansøgningsrunde. Derudover giver et to års interval mulighed for nemmere at tilpasse ansøgningsrunderne efter andre arealinteresser i det åbne land, f.eks. Grøn Trepart, behovet for vedvarende energianlæg og udviklingen af teknologier indenfor den grønne omstilling.


En fastlagt proces for behandlingen af VE-ansøgninger bidrager til forventningsafstemning, idet opstillere derigennem ved, hvornår de kan forvente at skulle indsende deres ansøgninger, samt hvornår ansøgningerne forventes at blive behandlet.


Vurderingskriterier

Forvaltningen anbefaler, at vurderingskriterierne justeres til den næste ansøgningsrunde. Denne anbefaling bygger på erfaringerne fra ansøgningsrunden 2023/2024, hvor forvaltningen primært har vægtet kriterierne relateret til kommuneplanens retningslinjer og arealinteresser i det åbne land. Forvaltningen vurderer, at kriterierne, der omhandler dialog med naboer og lokal involvering, er hensyn der varetages i den nye VE-planproces, som byrådet vedtog den 28. januar 2025, punkt 5, se bilag 2.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalg og byråd, at


  • ansøgninger om vedvarende energianlæg skal behandles i ansøgningspuljer hvert andet år
  • vurderingskriterierne genbesøges ved næste ansøgningsrunde

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. marts 2025, pkt. 33:

Anbefales godkendt.

Resume

Forvaltningen har evalueret processen for puljeansøgninger og vurderingskriterierne for vedvarende energianlæg

Text

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Økonomi

I henhold til Lov om fremme af vedvarende energi skal opstiller indbetale et beløb svarende til anlæggets opstillede kapacitet til Grøn Pulje. For solcelleanlæg er det 125.000 kr. pr. MW og 313.000 kr. pr. MW ved vindmøller.

Midlerne kan anvendes til projekter til gavn for naboer til VE-anlæg og til gavn for lokalsamfundet generelt fx til grønne tiltag, landskabelige, rekreative eller kulturelle formål. Forvaltningen forventer en politisk behandling af retningslinjer for grøn pulje i løbet af 2025.

Rebild Kommune har udsigt til at modtage ca. 100.000 kr. til Grøn Pulje i løbet af 2025, som følge af etablering af solceller ved Nørager Mejeri. Næste indbetaling til Grøn Pulje forventes at ske omkring 2028/2030, da de igangværende VE-projekter afventer Energinets udbygning af deres infrastruktur.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0