Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Budgetlægningen gennemføres indenfor rammerne af kommunens økonomiske politik, hvori der indgår syv økonomiske pejlemærker, som budgettet skal overholde:


  1. overskud på det skattefinansierede område inkl. renter, låneoptag og afdrag.
  2. et bruttoanlægsniveau på 90-110 mio. kr. eksklusiv ældreboliger
  3. en løbende kassebeholdning (kassekreditreglen), der udgør kr. 3.000 pr. indbygger svarende til ca. 92 mio. kr. i 2022.
  4. At lånoptagelse (inden for det skattefinansierede område) navnlig sker, hvor der lovgivnings- eller aftalemæssigt er en forudsætning for kommunens finansiering af projekter eller aktiviteter.
  5. som udgangspunkt en nettoafvikling af kommunens skattefinansierede gæld over de kommende 4 år.
  6. Økonomiske udfordringer (uden for det lovbundne område) finansieres via omstillinger.
  7. Takster på brugerfinansierede områder følger omkostningsudviklingen.


Den økonomiske politik betyder, at økonomiske udfordringer eller ønsket om opprioriteringer som udgangspunkt skal finansieres via omstillinger eller omprioritering indenfor udvalgets økonomiske ramme. Det foreslås, at udvalget gennemfører en indledende drøftelse af budgettet med afsæt i regnskabsresultatet for 2021, samt følgende emner:


  1. Eventuelle udfordringer og områdets strategi for at imødekomme disse
  2. Eventuelle omprioriteringer som følge områder der ønskes opprioriteret indenfor den afsatte budgetramme.
  3. Anlæg: En prioriteringsdrøftelse


Som baggrund for drøftelsen vil udvalgets budget blive gennemgået på overordnet niveau af Fællescentret for Økonomi. Udvalgets regnskabsresultat for 2021 vil via en anden sag på mødet ligeledes kunne indgå som baggrund for drøftelsen. Såfremt udvalget beslutter en efterfølgende drøftelse i maj eller juni, kan forvaltningen tilrettelægge denne efter nærmere aftale på mødet.

Fagudvalgets drøftelse vil indgå i det videre arbejde med budget 2023-2026.

Befolkningsprognosen

På byrådets temamøde i april gennemgås befolkningsprognosen. Den økonomiske effekt af befolkningsprognosen vil indgå i basisbudgettet 2023-2026, der fremlægges for byrådet i august. Befolkningsprognosen vil desuden indgå i "kapacitetssagerne" vedrørende dagtilbud og skoler, som behandles i Børne- og Familieudvalget i maj. Der er ligeledes mulighed for at drøfte den generelle effekt af befolkningsprognosen i de øvrige fagudvalg i maj eller juni.

Anlæg

Byrådet har besluttet, at kommunen - eventuelt med en vis indfasning - fremover planlægger anlæg med en 10 års horisont for at understøtte kommunens langsigtede strategiske planlægning. Den økonomiske politik indeholder et pejlemærke om, at bruttoanlæg skal ligge indenfor 90-110 mio. kr. Da Rebild er en vækstkommune, vil budgetlægning af anlæg i høj grad være en prioriteringsdrøftelse af hvilke anlæg, som er helt nødvendige. Vedlagt investeringsoversigt fra budget 2022-2025. Det forventes af fagudvalgene drøfter anlæg igen i juni.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Proceduren for budgetprocessen har været behandlet på byrådsmødet den 17. februar 2022. Generelt var tilbagemeldingen fra Byrådet, at inddragelse af fagudvalg, MED-system og borgere i budgetlægningen blev vægtet højere. På den baggrund drøftes budgettet indledningsvist på fagudvalgsmøderne i april med afsæt i nærværende rammesag, med eventuel yderligere drøftelse i maj og juni afhængig af udvalgets beslutninger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at regnskabet for udvalget tages til efterretning.

Økonomi

Se bilag for yderligere redegørelse.

Sagsfremstilling

Regnskabet for Arbejdsmarkedsudvalget for 2021 viser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Med den minimale afvigelse er der reelt tale om balance mellem budget og forbrug.

Covid-19 har også i 2021 budt på store udgifter til sygedagpengeområdet, hvor lovændring har medført forlængelse af sygedagpengeperioden samt ret til sygedagpenge fra 1. ledighedsdag, hvis det er coronarelateret fravær. En stor del af indsatserne på beskæftigelsesområdet har også i 2021 været påvirket af Covid-19, idet en række tilbud har været aflyste eller er gennemført under ændrede forudsætninger. Ligesom samarbejdet med arbejdsgiverne har været vanskeligt og delvis lukket ned.


Herudover er de største merforbrug på førtids- og seniorpensioner, hvor der har været langt flere tilkendelser end forudsat, samt på fleksjob, hvor ligeledes er stigning i antallet.

Omvendt finder vi de største mindreforbrug på dagpenge til forsikrede ledige, øvrige ledige, jobafklaring og indsatser, hvor der generelt har været færre modtagere end budgetteret.


Det bemærkes, at tallene i de specielle bemærkninger er opgjort i mio. kr. med 1 decimal, der kan derfor forekomme difference ved sammentælling af kolonner.


Til Økonomiudvalgets og Byrådets møder i april 2021, vil det samlede regnskab blive forelagt inklusiv finansiering samt en redegørelse af anlægsregnskabet.


Endelig skal det bemærkes, at resultatet præsenteres uden § 40 bevillinger, hvilket indebærer, at det er de ”reelle” afvigelser for de respektive områder, der er fokuseret på. § 40 bevillingen bevilges alene i henhold til overholdelse af Styrelsesloven hvoraf fremgår, at der ikke må afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning.

Resume

Sagen afgøres i: Beskæftigelsesudvalget

Fremlæggelse af driftsregnskab for 2021 for Arbejdsmarkedsudvalgets område.

Det samlede regnskab for udvalget viser forbrug på 375,6 mio. kr. mod et korrigeret budget på 375,5 mio. kr. og dermed et mindreforbrug på 0,3 mio. kr.  

Vedhæftede bilag bliver en del af det samlede regnskab for 2021, der behandles på økonomiudvalgets og byrådets møder i april 2022.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0