Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Tomme ældreboliger medfører en udgift til tomgangshusleje for kommunen. Derfor har forvaltningen i samarbejde med Boligselskabet Nordjylland igangsat en ordning, hvor boligselskabet kan udleje ældreboliger ud til en anden og bredere målgruppe, og dermed også til borgere, som ikke først skal visiteres af Borgervisitationen til at må flytte i en ældrebolig.

Sundhedsudvalget godkendte ordningen på udvalgsmøde d. 4. maj 2021 (pkt. 60), og bad i forbindelse hermed om en evaluering af ordningen efter et halvt år.


Baggrund

Ved udlejningsvanskeligheder kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende uden for den berettigede målgruppe af ældre eller borgere med et handicap jf. almenboliglovens §54.

Rebild Kommune udlejede allerede ældreboligerne til en anden målgruppe og udenom visitationen, såfremt boligerne var ledige og der var en efterspørgsel.

Forvaltningen og Boligselskabet Nordjylland drøftede muligheden for at igangsætte en forsøgsordning med en forstærket indsats for udlejning, hvor boligselskabet skulle forsøge med en mere aktiv indsats at udleje ældreboliger til en anden målgruppe.


Evaluering

Boligselskabet Nordjylland har haft fokus på at gøre en ekstra indsats med udlejning til anden målgruppe af ældreboligerne i Øster Hornum. Indsatsen har været lagt her fordi, der i Øster Hornum ved forsøgets start var den største ledige kapacitet af ældreboliger. I maj 2021 var der således syv ledige ældreboliger i Øster Hornum.

Boligselskabet Nordjylland har siden juni 2021 udlejet fire ældreboliger i Øster Hornum. De fire ældreboliger har været ledige siden oktober 2018, januar 2019 og marts 2020.

Pr. 11. november er der ikke nogen ledige ældreboliger i Øster Hornum.


Boligselskabet Nordjylland oplyser, at det er borgere i alderen mellem 32 og 65 år, der bor i de fire ældreboliger. Eksempelvis bor der en familie i en af boligerne, imens de er i gang med at bygge nyt hus.


Boligselskabet har annonceret med boligerne i den lokale avis, på deres egen hjemmeside, i udlejningssamarbejdet Bo i Nord og på Boligportalen. Derudover har boligselskabet fortalt om ældreboligerne i Øster Hornum når, borgere har ringet til dem og efterspurgt ledige boliger i Øster Hornum. Boligselskabet har bl.a. fortalt om boligernes gode beliggenhed og indretning.


Boligselskabet Nordjylland vurderer, at hvis der gøres den samme indsats andre steder med større ledig kapacitet i ældreboliger, vil der også her kunne udlejes ældreboliger til en anden og bredere målgruppe.


Forvaltningen konkluderer, at den øgede indsats for udlejning af ældreboliger i Øster Hornum, har givet en positiv virkning på at nedbringe antallet af ledige ældreboliger.


Ældreboliger der anvendes til andet formål

Nedenstående giver en oversigt over hvilke ældreboliger, der enten er udlejet udenom visitationen eller lukket for visitation og brugt til andet formål.

De ældreboliger jf. nedenstående, som er udlejet udenom visitationen, er ikke inkluderet i evalueringen, idet de er udlejet udenfor perioden fra juni 2021 til nu.

  • I Terndrup er der udlejet 2 ældreboliger udenom visitationen
  • I Støvring er der udlejet 2 ældreboliger udenom visitationen
  • I Bælum er der udlejet 1 ældrebolig udenom visitationen

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Sundhedsudvalget besluttede på møde d. 4. maj 2021 (pkt. 60), at ledige ældreboliger kan lejes ud til en anden og bredere målgruppe.

Ordningen har nu været i gang i et halvt år, og Sundhedsudvalget får hermed en evaluering af ordningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at evalueringen drøftes og tages til efterretning.

Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 30. november 2021, pkt. 99:

Drøftet og taget til efterretning.


Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at Økonomi og Byråd godkender Beskæftigelsesplan 2022.

Økonomi

Der er ingen umiddelbare økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Baggrund
Fra 1. august 2019 har kommunerne haft ansvaret for, at alle unge under 25 år får den nødvendige støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse, eller får fast tilknytning til arbejdsmarkedet. En sammenhængende indsats er afgørende herfor. Rebild Byråd har besluttet, at den kommunale ungeindsats i Rebild Kommune omfatter alle unge mellem 15 og 30 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, ikke er i uddannelse, eller er i beskæftigelse. De fleste unge (ca. 85 procent) finder af egen vej videre i uddannelse og/eller beskæftigelse, og har dermed ikke brug for en kommunal indsats. En lille gruppe af de unge har brug for en flerfaglig indsats, som involverer flere centre/myndighedsområder og en ungeguide. Det stiller store krav til koordinering og tværgående samarbejde.Den kommunale ungeindsats er en fælles kommunal opgave. Hovedparten af opgaverne, der skal håndteres af KUI håndteres i en relationel forpligtende koordinering mellem Center Arbejdsmarked og Borgerservice, Center Børn og Unge, Center Familie- og Handicap og Center Sundhed, Kultur og Fritid.

Målet er, at Rebild Kommune skal koordinere indsatsen på tværs af uddannelses-, social- og arbejdsmarkedsområdet i én sammenhængende uddannelsesplan, at de unge (og forældrene) skal opleve én indgang til kommunen, og at unge med behov herfor skal have en koordinerende kontaktperson/ungeguide.Uforudsete bump på vejen
Siden opstarten af KUI har der været flere uforudsete bump på vejen. Nedlukningen pga. Covid 19 har været en stor udfordring for implementeringen af KUI som planlagt, men det til trods er det lykkedes at få og fastholde kontakten med de unge. Rebild Kommune har derudover haft succes med at være den kommune, der har den største stigning i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. For det modtog vi Ørneprisen i foråret 2021.
Endvidere har der siden opstart af KUI været flere ledelsesskift i Ungeenheden, og stillingen er på nuværende tidspunkt vakant. Det har været en stor udfordring i forhold til at få skabt de optimale rammer for implementeringen af KUI, herunder at få etableret det fornødne fokus på samarbejdsrelationer og fælles uddannelsesplan.
Erfaringer og anbefalinger
Evalueringen baserer sig på gruppeinterview med nøglemedarbejdere og ledere ansat i Center Arbejdsmarked og Borgerservice, Center Børn og Unge, Center Familie- og Handicap samt Center Sundhed, Kultur og Fritid.Rebild Kommune har med evalueringen af KUI fået et godt grundlag for at arbejde videre med at kvalitetssikre indsatsen. Igennem information, viden og erfaring, er der skabt et afsæt for det fremtidige arbejde på området.
Den samlede vurdering er, at der er brug for en revitalisering af KUI. I forbindelse med evalueringen blev det anbefalet, at Center Arbejdsmarked og Borgerservice i løbet af første kvartal 2022 inviterer nøglemedarbejdere og ledere af de fire centre til en workshop. Erfaringer og anbefalinger som evalueringen har afstedkommet drøftes her med henblik på en præcisering af ansvarsområder og prioritering og udvikling af fælles faglighed.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget har i september 2021 godkendt plan for evaluering af den Kommunale UngeIndsats (KUI). Forvaltningen har nu foretaget en evaluering. Det indstilles, at evaluering KUI drøftes og tages til efterretning. Sagen er sendt til politisk behandling i fagudvalgene på nær Udvalget for Teknik og Miljø.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0