Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om godkendelse af procestidsplan af 28.05.2018 for Skørping skole og BH Skovbjørnen.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget til ØK og BY indstiller godkendelse af periodeforskydning af 0,5 mio. kr. til del af totalrådgiverhonorar for opstart i 2018.

Børne- og Familieudvalget, 13. juni 2018, pkt. 86:

Procestidsplan godkendt.

Børne- og Familieudvalget indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at periodeforskydning af 0,5 mio. kr. til del af totalrådgiverhonorar for opstart i 2018 godkendes.

Økonomiudvalget, 20. juni 2018, pkt. 166:

Indstilles godkendt som indstillet af Børne-Familieudvalget.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Den samlede afsatte økonomiske ramme til projektet er på 16,0 mio kr. ex. moms.

Beløbet er sammensat og består af følgende:

I år 2019 - 2,5 mio. kr. fra restpulje moderniseringsplan og 4,5 mio. kr. fra budgetforlig ved budget 2018

I år 2020 - 4,0 mio. kr. fra restpulje moderniseringsplan og 5,0 mio. kr. fra budgetforlig ved budget 2018

Ved politisk godkendelse til periodeforskydning af midler fra 2019 til 2018 for del af totalrådgiverhonorar frigives 0,5 mio kr.

Sagsfremstilling

Der er afsat midler til samling af Indskolingen på Skørping skole.

Ved den godkendte løsning frigøres SFO 2 til daginstitution og Lilleskolen sammenbygges med SFO 1 til en samlet indskoling.

SFO 2 anvendes fremover til ny daginstitution for Børnehuset Skovbjørnen, som erstatning for lejemålet i Enggården, Skørping

Forvaltningen har været i dialog med skole- og SFO ledelse samt kontraktholder for Børnehuset Skovbjørnen og fremstiller hermed procestidsplan til godkendelse.

Procestidsplanen tager sigte på at komme ud af lejemålet i Enggården snarest muligt, da lejemålet er utidssvarende og dyrt i husleje.

Ved udarbejdelse af procestidsplanen er der samtidig lagt vægt på at opretholde en næsten 100% normal drift for både skole, SFO og daginstition, samtidig med at udgifter til midlertidige lokaler kan undgås.

Det er derfor planlagt sådan, at SFO 2 frigøres til daginstitution umiddelbart efter sammenbygning af SFO 1 og Lilleskolen er udført.

Projektet tænkes påbegyndt fra september 2018 og er således afhængig af politisk godkendelse til periodeforskydning fra 2019 til 2018 af midler til en totalrådgiver.

Periodeforskydning af midler til totalrådgiver fremstilles til godkendelse af ØK og BY og behandles på de politiske møder i juni 2018. 

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget og Byrådet

Overfor Børne- og familieudvalget indstilles procestidsplan for Skørping Skole og Børnehaven Skovbjørnen til godkendelse.

Overfor Økonomiudvalget og Byrådet indstilles periodeforskydning af midler fra 2019 til 2018 til godkendelse.

Indstilling

Valgbestyrelsen indstiller at kandidatlisten Nye Borgerlige meddeles afklage på anmodning om fornyet fintælling, idet der ikke foreligger mistanke om fejl der kan have betydning for valgets endelige resultat.

Sagsfremstilling

Enhver vælger i kommunen kan klage over valget. Valgklager skal indgives skriftligt til den siddende kommunalbestyrelse senest tirsdag den 23. november 2021 (ugedagen efter valgdagen). Klager afgøres på et møde, der afholdes snarest efter klagefristens udløb. Enhver vælger i kommunen kan indbringe byrådets afgørelse af valgklager for indenrigs- og boligministeren senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren.


I forlængelse af kommunal- og regionsrådsvalget tirsdag den 16. november, fremsatte kandidatlisten Nye Borgerlige anmodning om fornyet fintælling. Valgbestyrelsen gennemførte en undersøgelse af stemmematerialet, herunder stemmesedler afgivet til Nye Borgerlige og besluttede efterfølgende på dets møde den 17. november, at der ikke skulle gennemføres en fornyet fintælling, idet valgbestyrelsen ikke fandt at det sandsynligt, at dette ville føre til en ændring af det endelige valgresultat. Valget blev derefter endelig godkendt, valgbogen underskrevet og de valgte kandidater modtog endelig besked herom.


Kandidatlisten Nye Borgerlige modtog derefter en afgørelse, herunder en klagevejledning.


Indenfor fristen er der indkommet en valgklage som her oversendes til Byrådets behandling.


Kandidatlisten Nye Borgerlige har endnu engang anmodet om fornyet fintælling, idet det endelige resultat af fintællingen viser en forskel mellem det sidste tildelte mandat til Den Sociale Fællesliste og det samlede stemmeantal til kandidatlisten Nye Borgerlige på 5 stemmer.


Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse er kommunevalgbestyrelsen ved kommunalbestyrelsesvalg afskåret fra uden særlig anledning at foretage en fornyet gennemgang af stemmesedlerne, efter at valgopgørelsen er tilendebragt, valgbestyrelsens valgbog er underskrevet, og resultatet er meddelt kandidaterne. Såfremt der foreligger en begrundet mistanke om ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen, og såfremt der er grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed eventuelt også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtig, har valgbestyrelsen imidlertid som det organ, der er ansvarligt for en korrekt opgørelse af valget, efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse ret – og efter omstændighederne pligt – til at iværksætte en fornyet fintælling, selv om valgopgørelsen er tilendebragt, valgbestyrelsens valgbog er underskrevet, og resultatet er meddelt kandidaterne. Den fornyede fintælling kan afhængig af fejlens karakter enten omfatte alle stemmesedler eller bestemte grupper af stemmesedler.


Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse må der ved en stillingtagen til, hvorvidt kommunevalgbestyrelsen ved kommunalbestyrelsesvalg har været berettiget til af egen drift at foretage en fornyet fintælling, lægges vægt på grovheden af fejlen og sandsynligheden for, at fejlen kan have haft betydning for udfaldet af valget. Hensynet til fasthed og bestemthed om valgets opgørelse må endvidere tillægges betydning ved denne vurdering, således at der må være tale om mistanke om grovere fejl, såfremt der er forløbet nogen tid, siden opgørelsen er tilendebragt, og kommunevalgbestyrelsens/regionsvalgbestyrelsens valgbog er underskrevet, og resultatet er meddelt kandidaterne.


Det er fortsat valgbestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger en begrundet mistanke om såkaldt ikke ubetydelige fejl i forbindelse med stemmeoptællingen, der kan begrunde et behov for en fornyet fintælling. Ved denne vurdering indgik også at der ikke var grund til at antage, at opgørelsen af resultatet af stemmeoptællingen og dermed eventuelt også opgørelsen af valgets resultat kan være urigtig.


Ved byrådets behandling af valgklagen, er repræsentant for kandidatlisten Nye Borgerlige Gitte Bundgaard inhabil og kan derfor ikke deltage ved sagens behandling.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er indkommet en valgklage fra kandidatlisten Nye Borgerlige. Sagen skal behandles af det afgående byråd inden det konstituerende møde.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0