Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager opfølgningen til efterretning.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Fokus på at alle ledige skal have en værdig sagsbejhandling var et af Beskæftigelsesministerens nye fokusmål fra 2021, som Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at skrive ind i Beskæftigelsesplanen for 2021. Ambitionen med målet er, at de borgere, der er i berøring med jobcenteret, skal opleve at få en modtagelse og en indsats, som er meningsfuld og tilrettelægges efter den enkeltes muligheder.

Arbejdet med at sikre en værdig sagsbehandling tager afsæt i de fællesprincipper, som er udarbejdet på tværs af Center Familie og Handicap, Center Børn og Unge og Center Arbejdsmarked og Borgerservice, samt i de styrringsprincipper, der blev udarbejdet på baggrund af implementeringen af de ændringer i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB), der trådte i kraft pr. 1. januar 2020. Styringsprincipperne blev politisk godkendt i efteråret 2019.

Fællesprincipperne har fokus på samarbejde på tværs af forvaltninger og på hvordan borgerne bedst muligt bliver inddraget og får indflydelse på egen sag. Styringsprincipperne er retningsgivende for, hvordan medarbejderne prioriterer indsatsen på beskæftigelsesområdet.

Det fremgår af beskæftigelsesplanen, at der skal følges op på om der sker en positiv udvikling i oplevelsen af værdig behandling blandt de borgere, som er i kontakt med jobcentret. Det skulle ske ved at fokus på værdighed blev indarbejdet i de borgersurveys, som jobcentret i perioder gennemfører i forbindelse med at borgerne er til samtale i jobcentret.

For at kunne følge udviklingen i borgernes vurdering af kontakten med jobcentret, var der planlagt en borgersurvey primo 2021 og en opfølgende survey ultimo 2021. Covid-19 og de deraf ændrede krav, muligheder og arbejdsbetingelser har betydet, at den første borgersurvey først er gennemført i november 2021. Det har betydet, at det først giver mening med en opfølgende survey i foråret 2022. Herefter kan der gøres status på udviklingen i resultaterne fra første til anden survey.

På mødet præsenterer forvaltningen resultaterne af den netop afsluttede første borgersurvey med fokus på værdighed.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Beskæftigelsesministeriet har benchmarket kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse sammenholdt det med det antal, man kan forvente ud fra kommunens rammevilkår. Benchmarkingen omfatter følgende områder:

• Dagpengeområdet
• Sygedagpengeområdet, herunder indgår jobafklaringsforløb
• Kontanthjælpsområdet, herunder indgår uddannelseshjælp, integrationsydelser, revalidering, ressourceforløb og ledighedsydelse

På baggrund af et analysedesign fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), beregner Beskæftigelsesministeriet det forventede antal personer på offentlig forsørgelse for hver kommune. Kommunerne har forskellige rammevilkår, der skal tages hensyn til, når den enkelte kommunes resultater skal vurderes og sammenlignes med andre kommuners resultater. De forskellige rammevilkår er for eksempel sammensætningen af befolkningen (fx alder, uddannelsesniveau samt andelen af borgere, der er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere) og det lokale arbejdsmarked.

Det samlede antal offentligt forsørgede udgøres af tre ydelsesområder: dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet. Sygedagpengeopgørelsen dækker over både sygedagpenge og jobafklaringsforløb, mens kontanthjælpsopgørelsen dækker over både uddannelseshjælp, kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse, overgangsydelse, ressourceforløb, ledighedsydelse og revalidering. Udover sammenligning mellem kommunerne, kan benchmarkingen også bruges til at følge udviklingen i den enkelte kommune, ved at sammenligne med de foregående år. Ved at følge udviklingen i kommunen og ikke udelukkende have fokus på den indbyrdes placering, kan benchmarkingen være med til at understøtte og give viden om, hvor kommunen lykkes og hvor der er udfordringer. På den baggrund kan benchmarkingen, sammen med den øvrige viden om indsats og resultater, der allerede findes i Jobcenteret, være med til give et billede af, om det går den rette vej med indsatsen.

Nedenstående tabeller viser resultatet af den seneste benchmarking, som dækker perioden 2. halvår 2020 til 1. halvår 2021, sammenlignet samme periode året forinden.

Alle ydelser

Samlet set har Rebild Kommune forbedret placeringen på listen med 13 pladser til nr. 57 ved seneste opgørelse. Det dækker over et fald fra 40 til 10 fuldtidspersoner mere på offentlig forsørgelse end forventet i opgørelsen. Det forventede antal forsørgede er steget med 80 fuldtidspersoner siden året før, mens det faktiske antal fuldtidsforsørgede kun er steget med 50.

Dagpenge

På dagpengeområdet har Rebild Kommune forbedret placeringen på listen med 3 pladser til nr. 15 ved seneste opgørelse. Det dækker over stigning fra 20 til 40 fuldtidspersoner færre på offentlig forsørgelse end forventet i opgørelsen. Det forventede antal forsørgede er steget med 50 fuldtidspersoner siden året før, mens det faktiske antal fuldtidsforsørgede kun er steget med 30.

Kontanthjælp

På kontanthjælpsområdet er Rebild Kommune gået to pladser tilbage på listen ved seneste opgørelse. Det dækker over en stigning fra 30 til 40 fuldtidspersoner mere på offentlig forsørgelse end forventet i opgørelsen. Det forventede antal forsørgede er faldet med 30 fuldtidspersoner siden året før, mens det faktiske antal fuldtidsforsørgede kun er faldet med 20.

Sygedagpenge

På sygedagpengeområdet har Rebild Kommune forbedret placeringen på listen med 20 pladser til nr. 56 ved seneste opgørelse. Det dækker over et fald fra 40 til 10 fuldtidspersoner mere på offentlig forsørgelse end forventet i opgørelsen. Det forventede antal forsørgede er steget med 70 fuldtidspersoner siden året før, mens det faktiske antal fuldtidsforsørgede kun er steget med 40.